En status, der tildeles alle annoncer for at vise, hvilke målgrupper annoncen og websitet passer til. Annoncer, der er "stærkt begrænset" eller "moderat begrænset", har forskellige begrænsninger for, hvor og hvornår de kan blive vist.
Når du opretter eller redigerer en annonce, gennemgår Google annoncen for at sikre, at den overholder vores annonceringspolitikker. Når din annonce er gennemgået, får den tildelt en visningsstatus afhængigt af annoncens og websitets indhold.
De to visningsstatusser er stærkt begrænset og moderat begrænset. Hvis en annonce ikke har fået tildelt en visningsstatus, betyder det, at indholdet tillades i henhold til politikken. Vær opmærksom på, at der muligvis stadig gælder begrænsninger for visning i henhold til lokale juridiske krav.
Den visningsstatus, der gives til din annonce, påvirker, hvor din annonce kan blive vist, og i hvilke lande den kan blive vist. Eksempelvis vises stærkt begrænsede annoncer slet ikke i visse lande, og i de lande, hvor de vises, er de begrænset til søgninger, der anses for at være af "seksuel" karakter. Få flere oplysninger i politikken vedrørende seksuelt indhold.
Du finder din annonces godkendelsesstatus ved at se i kolonnen "Status" på fanen Annoncer på siden Kampagner. Annoncer, der kan vises til alle målgrupper, vises somGodkendt mens andre visningsstatusser har mere specifikke etiketter som Godkendt (stærkt begrænset) og Godkendt (moderat begrænset).