Konto-, kampagne- og annoncegruppeeffektivitet

Google Ads er organiseret i tre lag (niveauer): Konto, kampagner og annoncegrupper. Når du lærer de forskellige niveauer på din Google Ads-konto at kende, kan du nemt finde netop de effektivitetsdata, du leder efter.

Hvis du er opmærksom på de tre niveauer, kan du tilpasse visningen af dine effektivitetsdata, så den bliver så bred eller specifik, som du ønsker. Sidepanelet på din Google Ads-konto starter med det bredeste niveau – "Alle kampagner" – og fokus indsnævres længere nede på panelet. Dette er nyttigt, når du skal navigere rundt på din konto. Når du klikker på en kampagne, kan du se de tilhørende annoncegrupper.

Din konto er knyttet til en unik e-mailadresse, en adgangskode og dine faktureringsoplysninger. I forbindelse med rapportering er det dog en fordel at betragte din konto som en samling kampagner. Hvis du vil have vist effektivitetsdata for hele din konto, skal du klikke på Alle kampagner i sidepanelet på din Google Ads-konto. De samlede værdier for alle rækkerne er angivet nederst i statistiktabellen.

Værktøjet til rapportredigering

Værktøjet til rapportredigering er et analyseværktøj, der giver dig mulighed for at interagere med dine data via tabeller og diagrammer i flere dimensioner.

  • En enkel brugerflade med træk og slip giver dig mulighed for hurtigt at opbygge og redigere tabeller og diagrammer i flere dimensioner, så der ikke er behov for at downloade alle data for at foretage en dybdegående analyse. 
  • Analyse i flere segmenter giver dig mulighed for at opdele dine data med større detaljeringsgrad i dine tabeller og diagrammer.
  • Tilpassede diagrammer giver dig mulighed for hurtigt at visualisere mønstre og tendenser i dine data.
  • Avanceret filtrering og sortering giver dig mulighed for at filtrere segmenterede metrics (f.eks. mobilklik) og sortere efter flere kolonner.

Få flere oplysninger om, hvordan du udforsker dine data med værktøjet til rapportredigering.

Se data for hele din konto

Sådan får du et hurtigt overblik over din samlede Google Ads-effektivitet:

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Klik på fanen Kampagner.
  3. Klik på fanen Dimensioner.
  4. Klik på knappen Vis for at vælge det tidsrum, du vil bruge til at organisere dine statistikker.
  5. Når din statistiktabel har det ønskede udseende, skal du blot klikke på downloadknappen Downloadikon for at downloade den som en rapport.

Tip! Brug kampagnetypevælgeren

Du kan bruge kampagnetypevælgeren til nemt at skifte mellem rapporteringsvisninger efter kampagnetype, f.eks. Shopping eller Displaynetværket. Denne mulighed vises som en rullemenu ud for Alle kampagner i sidenavigationsmenuen, hvis du har mere end én kampagnetype på din konto. Du kan kun vælge en bestemt kampagnetype, hvis din konto rent faktisk indeholder den pågældende kampagnetype.

Dine kampagnedata

Den enkelte kampagne har sit eget budget og sine egne indstillinger, der bestemmer, hvor annoncerne bliver vist. En kampagne er en samling annoncegrupper. Alle dine kampagner vises i sidepanelet på din Google Ads-konto, og de vises også, når du klikker på fanen Kampagner midt på skærmbilledet.

Se kampagnedata

Sådan kan du se kampagnens effektivitetsdata:

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Klik på fanen Kampagner.
  3. Klik på navnet på den kampagne, der interesserer dig, for at se de tilhørende annoncegruppers effektivitet. Du kan få vist bestemte kampagner i din rapport ved at klikke på knappen Filter og oprette et kampagnefilter.
  4. Når din statistiktabel har det ønskede udseende, skal du blot klikke på downloadknappen Downloadikon for at downloade den som en rapport.

Rapporterne med kampagneoplysninger kan bruges til at se, hvilke funktioner og indstillinger er aktiveret i hver enkelt kampagne. Sådan kan du se rapporterne med kampagneoplysninger:

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Klik på fanen Kampagner.
  3. Klik på underfanen Dimensioner.
  4. Vælg Kampagneoplysninger på rullemenuen "Vis".

Dine annoncegruppedata

Din annoncegruppe indeholder et sæt annoncer, der minder om hinanden, samt de ord og udtryk, som du vil have til at udløse visningen af dine annoncer. Disse ord og udtryk kaldes søgeord. Når du klikker på en kampagne, viser Google Ads dig en oversigt over kampagnens effektivitet fordelt på de enkelte annoncegrupper. Du kan også se annoncegruppedata ved at klikke på fanen Annoncegrupper midt på skærmbilledet.

Se annoncegruppedata

Sådan kan du se annoncegruppens effektivitetsdata:

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Klik på fanen Kampagner.
  3. Vælg de annoncegrupper, der interesserer dig.
    • Hvis du vil inkludere alle annoncegrupperne fra en bestemt kampagne, klikker du på kampagnenavnet i tabellen. Derefter får du vist fanen "Annoncegrupper" for den pågældende kampagne.
    • Hvis du vil medtage alle annoncegrupper på din konto, skal du klikke på fanen Annoncegrupper, mens du får vist "Alle kampagner".
    • Hvis du vil medtage bestemte annoncegrupper fra forskellige kampagner, skal du først klikke på fanen Annoncegrupper, mens du får vist "Alle kampagner". Klik derefter på knappen Filter for at oprette et annoncegruppefilter.

Rapporterne med annoncegruppeoplysninger er en god metode til at se, hvilke funktioner og indstillinger der er aktiveret i hver enkelt annoncegruppe. Sådan kan du se rapporterne med annoncegruppeoplysninger:

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Klik på fanen Kampagner.
  3. Klik på underfanen Dimensioner.
  4. Vælg Annoncegruppempagneoplysninger på rullemenuen "Vis".

Eksempel

Lad os se på, hvordan en virksomhed kan konfigurere sine Google Ads-kampagner og annoncegrupper. Kontoen tilhører en chokoladeproducent (mums!), som vil annoncere for sine produkter for at øge sit onlinesalg.

Ejerne beslutter at organisere deres annoncering i to kampagner. I den ene kampagne promoverer de deres nye sortiment af chokoladebarer, og i den anden reklamerer de for deres gaveæsker. De opdeler hver kampagne i målrettede og relevante annoncegrupper. En af annoncegrupperne i kampagnen for chokoladebarer dedikeres til virksomhedens populære hindbærvariant. En anden fokuserer på en karamelvariant, og en tredje variant er krydret med ingefær. Kontoen ser sådan ud:

Konto:
Chokoladeproducent
 
Kampagne 1:
Chokoladebarer
Kampagne 2
Gaveæsker til valentinsdag
Annoncegrupper:
Hindbær
Karamel
Ingefær
Annoncegrupper:
30 % rabat på gaveæsker
Gratis levering af gaveæsker
Luksuschokolade til valentinsdag

Hver annoncegruppe kan indeholde flere annoncer. Dette gør det f.eks. lettere for chokoladeproducenten at sammenligne forskellige annonceteksters effektivitet og se, om én version har givet flere klik eller salg end en anden.

Når du er fortrolig med opbygningen af din Google Ads-konto, kan du se og tilpasse dataene i din statistiktabel og downloade rapporter, så du kan overvåge effektiviteten i alle dine kampagner, i bestemte kampagner og i annoncegrupperne. Du kan også se effektiviteten for de enkelte annoncer og søgeord.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?