Sådan bruger du scripts til at foretage automatiske ændringer

Med Google Ads-scripts kan der foretages ændringer på din Google Ads-konto helt automatisk. Ved hjælp af JavaScript-kode kan du ændre bud, sætte annoncegrupper på pause og tilføje søgeord direkte via skrevne scripts i stedet for at gøre det manuelt på din Google Ads-konto.

Scripts er muligvis løsningen for dig, hvis du administrerer store kampagner, og du eller en kollega kan skrive scripts. Du kan bruge denne færdighed til at foretage omfattende ændringer på tværs af din konto og dermed spare en masse tid. Scripts kan også bruges til at ændre flere konti via en managerkonto.

Når du har oprettet scripts, kan du administrere dem og gennemgå de handlinger, der er udført af scripts på din konto.

Bemærk! Hvis du har en managerkonto på øverste niveau med flere undermanagerkonti med forskellige kundekonti, kan massehandlinger, som ejes af managerkontoen på øverste niveau, kun ses af den pågældende konto og ikke af nogen undermanager- eller kundekonti.

Sådan fungerer scripts

Med Google Ads-scripts kan du automatisere handlinger på din Google Ads-konto ved at indtaste JavaScript-kode på din konto. Du kan bruge scripts til at oprette, redigere eller fjerne elementer på din konto. På den måde kan du spare tid og nemmere administrere din konto.

Her er nogle eksempler på, hvad scripts kan bruges til:

  • Brug data fra eksterne kilder til at iværksætte ændringer. Brug f.eks. eksterne konverteringsdata til at foretage budændringer eller eksterne beholdningsdata til at sætte søgeord på pause eller genoptage dem, når beholdningen svinder. Du kan også oprette skræddersyede rapporter ved at indlæse dine kampagnedata og statistikker, eksportere dem til et regneark og illustrere dem grafisk over tid.
  • Foretag handlinger på tværs af flere elementer i din konto. Hvis et bestemt søgeord eksempelvis har drænet dagens budget, kan du i én og samme arbejdsgang både sætte søgeordet på pause og forhøje budgettet.
  • Foretag ændringer på tværs af alle elementer på din konto. Øg f.eks. CPC-buddene med 30 % for alle søgeord, der genererede mere end 1.000 eksponeringer i sidste uge.
  • Hvis du administrerer flere konti via en managerkonto, kan du køre et enkelt script på tværs af flere underkonti for at optimere bud, oprette rapporter for flere konti og overvåge potentielle problemer (du kan f.eks. rette fejl i forbindelse med brudte links eller modstridende negative søgeord).

Scripts kan være det helt rigtige valg, hvis du kender eller arbejder med nogen, der har erfaring med at arbejde med JavaScript, og du samtidig har en stor konto, som du ønsker at foretage automatiske ændringer på. Vær opmærksom på, at ændringer af scripts ikke kan fortrydes.

Hvis du ikke har erfaring med at arbejde med scripts, eller hvis du foretrækker en mere struktureret tilgang til det at planlægge og foretage ændringer, kan du overveje at bruge automatiske regler.

Eksempel

Rosa har for nylig ændret sit blomsterwebsites design og tilføjet en flot ny landingsside, som skal give hendes kunder inspiration til at købe tulipaner i hobetal. Hun har netop defineret en endelig webadresse for sine søgeord, så de tulipanrelaterede søgeord i hendes kampagner peger på http://www.example.com/tulipaner/KedeligGammelSide. Hun kan bruge et script til at ændre alle endelige webadresser for tulipanrelaterede søgeord i alle kampagner på sin konto på én gang, så der i stedet bruges http://www.example.com/tulipaner/FlotNySide.

Oprettelse eller kørsel af et foruddefineret script

Den letteste måde at komme i gang med scripts på er at redigere et foruddefineret script fra vores bibliotek med scripts. Du kan enten bruge disse scripts uden ændringer, eller du kan justere JavaScriptet for at oprette et tilpasset script. Du kan f.eks. bruge disse foruddefinerede scripts til at gøre følgende:

Du kan også oprette dine egne tilpassede scripts ved at sammensætte kodestykker med foruddefineret JavaScript og derved oprette et mere omfattende script.

Sådan skriver du dit eget script

Det vigtigste trin ved oprettelsen af et script er at skrive det JavaScript, som skal foretage den ønskede handling på din konto. Få en detaljeret vejledning i, hvordan du designer et script, på vores udviklerwebsite.

Når du er klar til at oprette dit eget script, kan du tilføje det på din konto på denne måde:

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Klik på værktøjsikonet Google Ads | værktøjer [ikon] øverst og derefter på Scripts.
  3. Klik på plusknappen Open Create menu icon for at oprette et nyt script.
  4. Angiv et navn på dit script i feltet "Scriptnavn" øverst.
  5. Indtast din JavaScript-kode i scriptredigeringsfeltet. Hvis du skriver dine scripts direkte i scriptredigeringsværktøjet, kan du bruge autofuldførelse, syntakstegn og indrykninger til at lette arbejdet.
  6. Hvis du endnu ikke er klar til at køre dit script, kan du klikke på Gem under redigeringsværktøjet eller klikke på Se forhåndsvisning for at se en forhåndsvisning af resultaterne.
  7. Før du ser forhåndsvisningen eller kører ændringerne, får du en meddelelse med anmodning om at autorisere dette script for at foretage ændringer af din konto. Klik på Godkend nu oven for scriptredigeringsværktøjet, og klik derefter på Giv adgang for at bekræfte, at der kan foretages ændringer på din konto via scriptet.
  8. Klik på Kør script nu under scriptredigeringsværktøjet for at køre scriptet, når du er klar.

Når du kører et script, vises det i afsnittet "Logfiler" med oplysninger om statussen. Du kan stoppe et script, der køres, ved at klikke på knappen Stop ud for scriptet.

Tips!

  • I scriptredigeringsfeltet kan du klikke på Dokumentation og derefter vælge Eksempler for at se eksempler på scripts til almindelige handlinger, som du kan vælge at konfigurere scripts til. Derefter kan du indsætte eksemplerne og finjustere dem, så de passer til din konkrete situation.
  • Der opstår timeout for scripts, der kører i mere end 30 minutter – eller 60 minutter for visse typer managerkontoscripts. Hvis dit script afbrydes, er det muligvis ikke alle dine ændringer, som fuldføres. Hvis du vil undersøge, om dit script kørte uden at blive afbrudt, skal du tjekke dine logfiler. Hvis dit script blev afbrudt, anbefaler vi, at du justerer det og kører det igen.

Planlægning af et script

Når du har oprettet et script, kan du planlægge, at det skal køres én gang, dagligt, ugentligt, månedligt eller på et bestemt klokkeslæt:

  1. Hold markøren over frekvensværdien for et script på siden "Scripts" i kolonnen "Frekvens" (denne værdi er i første omgang ikke udfyldt).
  2. Klik på blyantikonet Blyantikon/redigeringsikon.
  3. Du kan vælge en bestemt dato, en ugedag eller en dag i måneden. Du kan også vælge, hvilket klokkeslæt scriptet skal køres på.
  4. Klik på Gem.

Hvis du senere beslutter dig for at køre dit script på et andet tidspunkt, skal du gentage ovenstående fremgangsmåde.

Administration og sporing af scripts

Når du har oprettet scripts, kan du finde dem alle sammen på siden "Scripts", som du finder ved at klikke på værktøjsikonet og derefter på Scripts.

Et grønt ikon i kolonnen "Status" ud for et scripts navn angiver, at scriptet er aktiveret. Du kan deaktivere et script ved at klikke på Muligheder og derefter vælge Deaktiver

Hvis du vil genaktivere et script, skal du klikke på ikonet med tre prikker 3 dot icon og derefter vælge "Vis deaktiverede" for at se alle deaktiverede scripts. Klik på Aktivér for at genaktivere det relevante script.

Du kan få vist logfiler for handlinger, der er blevet foretaget via dine scripts, ved at klikke på Scripthistorik og derefter logfiludtog ud for et script. Du kan se, hvornår hvert enkelt script er blevet kørt, og hvad dets status var. Du kan se en mere udførlig logfil ved at klikke på Ændringer.

Løsning af problemer med scripts

Hvis der opstår problemer i forbindelse med skrivning, redigering eller kørsel af et script, kan du få hjælp i vores forum for udviklere. Annoncører er velkomne – både begyndere og eksperter – og her kan du finde et netværk af eksperter, der kan vejlede og anvise bedste fremgangsmåder.

Næste trin

 

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
Søg i Hjælp
false
false
true
73067
false
false
false