Fanen Dimensioner – hvad er det?

Med fanen Dimensioner kan du se og segmentere din effektivitet efter den dimension, du ønsker, på tværs af en gruppe, en kampagne eller hele din konto.

 

Du kan bruge Dimensioner til at få vist statistikker på tværs af faner i Google Ads. Du kan f.eks. få vist de samlede statistikker efter måned, time eller geografisk område – samt andre dimensioner for dine annoncegrupper og kampagner – i en enkelt rapport.

 

Når du har klikket på fanen Dimensioner i din Google Ads-konto, skal du bruge menuen "Vis" på værktøjslinjen til at vælge, hvordan du vil opdele dine data. Tilføj eller fjern kolonner for at tilpasse din statistiktabel yderligere. Klik på downloadknappen på værktøjslinjen for at downloade tabellen som en rapport.

 

Segmenter vs. Dimensioner

Her er et eksempel for at illustrere forskellen mellem at bruge segmenter og fanen Dimensioner til at få vist et bestemt sæt af effektivitetsdata.

 

Lad os f.eks. antage, at du vil have vist "Ugedag"-data for alle dine kampagner.

 

  • Segmenter
  • På fanen Kampagner opdeler "Ugedag"-segmentet dine statistikker i de enkelte rækker for hver dag. Dine data bliver vist i dette format:

     

    Kampagne 1
    Mandag [statistikker]
    Tirsdag [statistikker]
    Onsdag [statistikker]
    Torsdag [statistikker]
    Fredag [statistikker]
    Lørdag [statistikker]
    Søndag [statistikker]

     

    Kampagne 2
    Mandag [statistikker]
    Tirsdag [statistikker]
    osv.

     

  • Dimensioner
  • Vælg "Ugedag"-segmentet på fanen Dimensioner for at få vist din effektivitet på tværs af hele din konto i stedet for at opdele den efter kampagne. Dine data bliver vist sådan her:

     

    Mandag [statistikker]
    Tirsdag [statistikker]
    Onsdag [statistikker]
    osv.

     

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?