Få dine annoncer vist blandt de øverst placerede annoncer

Når folk søger på Google, kan der blive vist tekstannoncer på forskellige positioner i forhold til de organiske søgeresultater. De øverst placerede annoncer vises ud for de øverste organiske søgeresultater og normalt oven for disse, men kan dog også blive vist neden for disse ved bestemte forespørgsler. De øverst placerede annoncers indbyrdes placering er dynamisk og kan ændres afhængigt af brugerens søgning.

Din annonces position på siden afhænger af din annoncerangering, som er en kombination af dit bud, annoncekvaliteten på auktionstidspunktet (herunder forventet klikrate, annoncerelevans og landingssideoplevelse), grænsen for annoncerangering, konteksten for den aktuelle søgning (lokation, enhed, tidspunkt for søgningen, søgetermer, de øvrige annoncer og søgeresultater på siden og andre brugersignaler og -attributter) samt aktivers og andre annonceformaters forventede effekt.

I denne artikel får du nogle tips til, hvordan du forbedrer din annonces position.

Husk!

For at være kvalificeret til en placering øverst på siden skal din annonce have opnået et resultat, der er over den relevante grænse for annoncerangering. De grænser, resultatet skal være over, for at annoncen kan blive vist blandt de øverst placerede annoncer, er generelt højere end de grænser, resultatet skal være over, for at annoncen kan blive vist andre steder, og CPC-værdien for de øverst placerede annoncer er derfor typisk højere end for andre annoncer.

Sådan kan du få dine annoncer vist øverst på siden

Her er nogle tips til, hvordan du gør dine annoncer kvalificerede til at blive vist øverst på siden:

  • Opnå en bedre annoncerangering: Overvej at inkludere flere relevante oplysninger om din virksomhed i dine annoncer for at forbedre den forventede klikrate (CTR, click-through rate). Du kan også oprette annoncer med aktiver, f.eks. undersidelinks. Få flere oplysninger.
  • Fokuser på relevans: Sørg for, at dine annoncer og landingssider er relevante i forhold til det, kunderne søger efter. Dine annoncer kan blive vist, selvom de ikke er relevante, men du opnår ikke så mange klik på dem, og CPC-værdien er muligvis høj, hvilket med tiden vil gå ud over effektiviteten.
  • Sørg for, at dit bud er konkurrencedygtigt: Stræb efter at sikre dig, at dit bud er tilstrækkeligt højt til, at du kan udkonkurrere andre annoncører, der byder på de samme søgeord som dig. Gennemse de estimerede bud for visning øverst på siden for at finde ud af, hvor meget du sandsynligvis skal byde for at kunne konkurrere om en placering øverst på siden.
  • Overvåg dine kampagneresultater: Små, løbende forbedringer kan vise sig at få stor betydning på længere sigt.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
12712918850846112635
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false