Find din annonce på Google

Hvis du vil finde ud af, hvor din annonce vises i søgeresultaterne for en bestemt søgeterm, skal du bruge værktøjet til Eksempelvisning og diagnose af annoncer. Vi ved godt, det kan være fristende, men det er bedst ikke at søge efter din egen annonce på Google.dk. Årsagen er følgende:

  • Din klikrate, som er en sammenligning af, hvor ofte dine annoncer vises på nettet, med hvor ofte brugerne klikker på dem, er en metric, der kan påvirke din kontos langsigtede effektivitet. Hvis du selv udfører søgninger, der udløser din annonce, kan du påvirke din annonces effektivitetsdata i negativ retning.
  • Hvis du gentagne gange søger efter din annonce i Google Søgning, men aldrig klikker på den, bliver den muligvis slet ikke vist længere. Dette skyldes, at Googles system holder op med at vise dig annoncer, som det udleder, at du ikke er interesseret i.

I denne artikel forklarer vi, hvordan du kan finde din annonce på Google. Med værktøjet Eksempelvisning og diagnose af annoncer kan du se, hvis din annonce ikke vises, og hvorfor dette er tilfældet, så du kan foretage de nødvendige ændringer og begynde at nå ud til kunderne. Få flere oplysninger om tekstannoncer på Displaynetværket

Før du begynder

Sådan formateres din annonce

Værktøjet til Eksempelvisning og diagnose af annoncer viser kun én måde, som din annonce kan formateres på. Din annonce kan være formateret anderledes på andre enheder, ved andre browserstørrelser og ved andre brugersøgninger:

  • Hvis din annonce vises over søgeresultaterne, er din annoncerede webadresse muligvis placeret ud for din overskrift i stedet for under den. 
  • Dine annonceudvidelser vises måske ikke hver gang, din annonce vises. Hvis du f.eks. har konfigureret opkaldsudvidelser, vises de ikke på enheder, der ikke understøtter opkald. Du kan kontrollere, om dine annonceudvidelser kører sammen med din annonce, i statistikken på fanen "Annonceudvidelser".
  • I nogle situationer er Google Ads nødt til at forkorte din tekst, hvilket normalt angives med et udeladelsestegn (...). Dette kan f.eks.ske, hvis din annoncetekst bruger mange brede tegn (som "m") i stedet for smalle tegn (som "i"), så din overskriftstekst bliver bredere end den tilgængelige plads for nogle browserstørrelser. På de fleste latinske sprog kan du dog undgå dette ved at begrænse antallet af tegn til 33 tegn på linjen i alt.

Vejledning

De fleste brugere administrerer nu deres konti via den nye Google Ads-oplevelse. Hvis du stadig bruger den forrige AdWords-oplevelse, skal du vælge Forrige nedenfor. Få flere oplysninger

  1. Log ind på din AdWords-konto.
  2. Klik på fanen Værktøjer, og vælg Eksempelvisning og diagnose af annoncer.
  3. I tekstfeltet skal du indtaste det søgeord, du vil teste. Sørg for, at det er et søgeord, der er inkluderet i din kampagne, eller en relevant variant af det pågældende søgeord.
  4. Skift de øvrige indstillinger (sted, sprog og enhed) efter behov. Hvis du har målrettet din annonce mod et bestemt sted, et bestemt sprog eller en bestemt enhed, skal du angive disse oplysninger for at se din annonce.
  5. Klik på Eksempelvisning.
  6. Værktøjet fortæller dig, om din annonce er kvalificeret til at blive vist med disse søgeindstillinger. Hvis din annonce er kvalificeret til at blive vist på den første side med Google-søgeresultater, fremhæves den med grønt. Annoncer, der er kvalificerede og vises på anden side eller senere, vises muligvis ikke i værktøjet til Eksempelvisning og diagnose af annoncer. Husk, at hvis din annonce har udvidelser, kan de ikke altid vises i værktøjet til Eksempelvisning og diagnose af annoncer. Se effektiviteten af dine annonceudvidelser.

Prøv det nu

 

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?
Gamle Nye