Om annoncekvalitet

Annoncekvaliteten er et estimat af brugernes oplevelse, når de ser dine søgeannoncer, og hvor god en oplevelse de får, når de kommer til din landingsside. Vores vurdering af din annonces kvalitet opsummeres i dit kvalitetsresultat, som du kan overvåge på din Google Ads-konto.

Højere annoncekvalitet udmønter sig generelt i større effektivitet, bl.a. i form af bedre annoncepositioner og lavere omkostninger.

Bemærk! Annoncekvaliteten varierer alt efter konteksten for hver søgning.

Hvad påvirkes af annoncekvaliteten?

  • Hvorvidt annoncen kan blive vist: Google kræver, at annoncer har et bestemt kvalitetsniveau, for at de kan blive vist. Du kan nu bruge søgeordsdiagnose til at se mulige årsager, hvis din annonce ikke bliver vist.
  • Hvor på siden med søgeresultater din annonce bliver vist: Google tager annoncekvaliteten med i betragtning ved fastsættelsen af annoncerangeringen for at sikre, at brugerne ser annoncer af høj kvalitet højere oppe på siden med søgeresultater. Få flere oplysninger om, hvor din annonce vises i Googles søgeresultater
  • Hvorvidt udvidelser vises: Nogle udvidelser vises f.eks. kun oven over søgeresultaterne og skal have en tilstrækkelig høj annoncekvalitet for at blive vist på så høj en annonceposition.
  • Hvor meget du betaler pr. klik: Annoncer af højere kvalitet koster typisk mindre pr. klik end annoncer af lavere kvalitet. Hvis dine annoncer er af lav kvalitet, kan du opleve, at din faktiske CPC er tæt på din maks. CPC, selvom der ikke er stor konkurrence for de søgetermer, der aktiverede visning af din annonce. Når dine annoncer vises, bliver du aldrig debiteret mere end din maks. CPC (medmindre du bruger automatisk budgivning), uanset hvor lav annoncekvaliteten er. Få flere oplysninger om priser og betalinger
  • Hvordan dine annoncer klarer sig: Annoncer og landingssider af høj kvalitet har større sandsynlighed for at føre til klik og konverteringer. Få flere oplysninger om, hvordan du vurderer dine landingssiders effektivitet

Hvad påvirkes annoncekvaliteten ikke af?

Her har vi angivet nogle almindelige misforståelser om, hvad der påvirker din annoncekvalitet under annonceauktionen:

  • Budgivning: Det beløb, som du byder, kan påvirke annoncerangeringen, men vurderingen af annoncekvaliteten påvirkes ikke.

    Eksempel
    Hvis din bils motor er meget effektiv, har du kun brug for en lille mængde brændstof til at køre langt. Det svarer til annoncerangering, hvor en god annoncekvalitet øger sandsynligheden for en højere annoncerangering. Bemærk også, at din annoncerangering beregnes, hver gang din annonce er kvalificeret til at blive vist, og hver gang den deltager i en auktion. Du kan få flere oplysninger i artiklen Annoncerangering.

  • Kontostruktur: Hvis du flytter en annoncegruppe med de samme annoncer og søgeord til en anden kampagne eller konto, påvirker det ikke annoncekvaliteten.

    Bemærk! Hvis du flytter et søgeord til en ny annoncegruppe med en ny annoncetekst, kan det dog ændre annoncekvaliteten, da det kan påvirke brugeroplevelsen.

  • Frekvensen af annoncer: Hvor ofte dine annoncer vises, afgøres af dine bud, dit budget og søgeordskonkurrencen, men det påvirker ikke annoncekvaliteten.
  • Rapporterede konverteringer: Dine rapporterede konverteringer påvirker ikke annoncekvaliteten.

Sådan måler og forbedrer du annoncekvaliteten

Kvalitetsresultat er et værktøj til diagnosticering, der kan hjælpe dig med at identificere annoncer, hvor brugeroplevelsen er dårligere end gennemsnittet. Dette værktøj giver yderligere indsigt i, om du bør fokusere på at forbedre annoncerelevansen, klikraten eller landingssideoplevelsen.

Kvalitetsresultat vises på en skala fra 1-10 ud fra estimater af din effektivitet i sammenligning med andre annoncører.

Vær opmærksom på, at selvom vi angiver dette diagnosticeringsresultat for at hjælpe dig med at finde ud af, hvilke af dine annoncer der kunne have fordel af kvalitetsforbedringer, spiller disse resultater ingen rolle i annonceauktionen. Brug kvalitetsresultatet til at diagnosticere annoncer af lav kvalitet i stedet for at optimere det kvalitetsresultat mellem 1 og 10, som du modtager.

Få flere oplysninger om, hvordan du bruger Kvalitetsresultat til at forbedre effektiviteten

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
7618274729039751188
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false