Om genererede billeder i Google Ads

Det kan være en udfordring at oprette en bred vifte af billedaktiver i høj kvalitet, men i Google Ads er det muligt at oprette nye billedaktiver på få sekunder ved hjælp af generativ AI-værktøjer.

Du kan bruge Googles AI-teknologi som hjælp til at realisere din vision for annoncemateriale i form af billeder ved selv at skrive prompter for at få oprettet nye billedaktiver, der er skræddersyet til lige netop din virksomhed og dit brand, og du kan også få foreslået genererede billeder, som du kan gennemgå.

This animation shows how Google Ads Performance Max can create image assets based on your prompts.

På denne side kan du læse om følgende:

Sådan bruger du værktøjer til oprettelse af generative billeder i Google Ads

I Google Ads kan du finde værktøjer til oprettelse af billeder ved hjælp af generativ AI:

Hvis du f.eks. vil føje et nyt genereret billede til en aktivgruppe til en Performance Max-kampagne på din Google Ads-konto, kan du gøre følgende:

  1. Gå til den Performance Max-kampagne, du vil redigere.
  2. Klik på Aktivgrupper under "Kampagner" i navigationspanelet til venstre.
  3. Find den aktivgruppe, du vil redigere, og vælg Rediger aktiver.
  4. Rul ned til sektionen "Billeder", og klik på Generér billeder.
  5. Angiv tekst, der beskriver den type billede, du vil bruge, og klik på Generér.

​Sådan tilføjer du et nyt genereret billede i Demand Gen:

  1. Opret en ny Demand Gen-kampagne, eller gå til den Demand Gen-kampagne, som du vil redigere, og klik på ikonet for indstillinger .
  2. Opret en ny annonce, eller klik på den annonce, du vil redigere, i navigationslinjen til venstre.
  3. Vælg knappen + Tilføj i annonceværktøjet under "Medier".
  4. Vælg fanen Genereret i medievælgeren.
  5. Angiv den prompttekst, der beskriver den type billede, du vil bruge, og klik på Generér.
  6. Vælg de billeder, du vil bruge.
  7. Klik på Gem.

Eksempler på prompter:

  • "Elegant dogs on a color backdrop" (elegante hunde på en farvet baggrund)
  • "A wedding ring with holiday themes in the background" (en vielsesring med juletemaer i baggrunden)
  • "Vegetables spread across a wooden table with a white tablecloth" (grøntsager på et træbord med en hvid dug)

De automatisk genererede billeder genereres ud fra tekstaktiverne i din kampagne eller på din landingsside.

Du kan selv vælge, hvilke af de genererede billeder (eller de genererede billeder, der automatisk er blevet foreslået) der skal føjes til dine kampagner.

De billeder, der oprettes, bliver automatisk gemt på din konto i 14 dage. Hvis du vil beholde et billede i længere tid, kan du enten bruge det i en kampagne eller holde markøren over billedet, vælge ikonet med tre prikker og vælge "Gem i aktivsamlingen".

Bemærk! Hvis du ikke kan se muligheden for at få genereret billeder, skal du tjekke, om du opfylder kvalifikationskravene.

Indholdsbegrænsninger

Med generativ AI-værktøjerne i Google Ads er oprettelse af visse typer indhold automatisk underlagt begrænsninger, heriblandt følgende indholdstyper:

Hvis en prompt, du har angivet, ikke fører til oprettelse af billeder, kan du prøve at omformulere prompten for at undgå indhold, som ikke må oprettes i Google Ads. Prompter skal angives på engelsk.

Der er ingen garanti for, at aktiver, der er oprettet ved hjælp af generativ AI, bliver godkendt i henhold til Google Ads-politikken. Det kan f.eks. være, at aktiver bliver afvist sammen med andre aktiver eller på grund af lokale forordninger.

Som annoncør bør man gennemgå alle genererede eller foreslåede aktiver for at sikre sig, at de er korrekte, at de ikke er vildledende, og at de ikke overtræder Googles annonceringspolitikker eller gældende love, inden de offentliggøres.


Kvalifikationskrav

Google har indført begrænsninger for, hvilke annoncører der har adgang til generering af billeder via manuelle prompter. Hvis du ikke har mulighed for at få genereret billeder i Google Ads ved hjælp af dine egne prompter, skal du tjekke, at du bruger den engelsksprogede version af Google Ads-grænsefladen, og at følgende krav vedrørende din konto er opfyldt:

  • Kontoen er aktiv, og der er kørt annoncer i mindst 30 dage
  • Kontoen har en god historik med hensyn til overholdelse af politikker
  • Processen til valgannonceverificering er ikke fuldført for kontoen
  • Der annonceres ikke for produkter eller tjenester inden for en følsom kategori (f.eks. seksuelt eller politisk indhold)

Hvis din konto er blevet oprettet for nylig, får du muligvis vist automatisk foreslåede genererede billeder til gennemgang, når du opretter bestemte typer kampagner, selvom du ikke kan bruge dine egne prompter.

Disse funktioner til generering af billeder bliver udrullet gradvist for kvalificerede annoncører og er derfor muligvis ikke tilgængelige for dig endnu, selvom du opfylder kvalifikationskravene.


Brug af genererede billeder, der er oprettet i Google Ads

Google investerer i et åbent økosystem med nyttige og gratis teknologier såsom generativ AI, og forudsat at vores politikker og vilkår er overholdt, begrænser vi ikke brugen af det indhold, der genereres ved hjælp af Googles AI-værktøjer, uden for vores økosystem.

Det er vigtigt at huske på, at samtlige generativ AI-værktøjer i Google Ads fungerer som en hjælp til optimering af dit marketing- og annoncemateriale med udgangspunkt i dine egne idéer, dit eget indhold og dine egne aktiver.

Vi har indført en række forskellige teknologiske tiltag i bestræbelserne på at sikre, at der genereres nyt og unikt indhold ved hjælp af værktøjerne til generering af generative billeder i Google Ads. Vi bruger desuden meget forskelligartede datasæt i høj kvalitet på ansvarlig vis for at sikre os, at der genereres nyttigt materiale via vores modeller, og det kan du læse mere om her.


Sikkerhed for genererede billeder i Google Ads

Vi sørger altid for at følge vores principper for ansvarlig udvikling og brug af generativ AI-teknologi med den højest mulige standard med hensyn til sikkerhed og privatlivsbeskyttelse, og med dette for øje har vi indført en række foranstaltninger vedrørende generativ AI-værktøjerne i Google Ads.

Eksempelvis bliver der ikke automatisk foreslået genererede billeder til brug inden for følsomme kategorier såsom politiske annoncer eller annoncer for lægemidler via Googles AI-teknologi. Bemærk! Ud over begrænsningerne vedrørende brug af Googles AI-teknologi til politiske kampagner stilles der i henhold til Google Ads-politikken krav om visning af en erklæring vedrørende manipulerede medier, der er uploadet via tredjepartsværktøjer, når det gælder bestemte typer politiske annoncer.

Alt annonceindhold (uanset oprettelsesmetode) er underlagt Google Ads-politikken, og indhold, der er genereret ved hjælp af generativ AI, skal leve op til og bliver gennemgået i henhold til de samme standarder som alt andet indhold og er genstand for den samme håndhævelse i tilfælde af politikovertrædelser, eksempelvis i form af upassende indhold og angivelse af urigtige oplysninger.

Alle billeder, som genereres via Google Ads, indeholder mekanismer, der gør det muligt at identificere dem som genererede billeder, f.eks. i form af åben standard-opmærkning, der vises i værktøjer såsom Google-funktionen billedsøgning, og et såkaldt SynthID, som er et usynligt, digitalt vandmærke, der forhindrer billedændringer, f.eks. ved brug af screenshots, filtre og komprimering.

Vi tager privatlivsbeskyttelse og sikkerhed meget alvorligt, og alle oplysninger, du giver Google adgang til med henblik på oprettelse af annoncer, heriblandt oplysninger, der er genereret ved hjælp af generativ AI, behandles i henhold til vilkårene og betingelserne for Google Ads og vores privatlivspolitik.

Bemærk! Generativ AI er en eksperimentel teknologi, hvilket betyder, at der kan blive vist forkert eller stødende indhold, som ikke afspejler Googles holdninger. Det indhold, der genereres ved hjælp af generativ AI-funktionerne i Google Ads, må ikke betragtes som en erstatning for faglig rådgivning (eksempelvis lægefaglig, juridisk eller økonomisk rådgivning). Vi evaluerer og forbedrer løbende vores tilgang til sikkerhed i takt med den teknologiske udvikling.


Sådan giver du feedback

Du kan give feedback vedrørende et genereret billede ved at holde markøren over billedet, klikke på luppen og vælge "Giv feedback" i panelet til højre. Derved kan du være med til at forbedre Googles AI-teknologi.

Du kan også vælge at skjule genererede billeder. Hvis du vil skjule et genereret billede, skal du holde markøren over billedet, klikke på ikonet med tre prikker og vælge "Skjul". Bemærk! Når du har brugt et billede i en kampagne, har du ikke længere mulighed for at skjule det eller give feedback vedrørende det.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Achieve your advertising goals today!

Attend our Performance Max Masterclass, a livestream workshop session bringing together industry and Google ads PMax experts.

Register now

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
15434812837173033330
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false