Ofte stillede spørgsmål om eksperimenter med kampagner af typen "Maksimal effektivitet"

I denne artikel kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål om eksperimenter med kampagner af typen "Maksimal effektivitet" på siden Eksperimenter.

Eksperimentindstillinger

  1. Hvad er sammenlignelige kampagner?
  2. Hvordan udvælges sammenlignelige kampagner?
  3. Kan jeg redigere de sammenlignelige kampagnevalg?
  4. Får eksperimentet konsekvenser for allerede oprettede kampagner?
  5. Kan jeg ændre trafikfordelingen mellem basis- og testkampagnen?
  6. Kan eksperimenter med kampagner af typen "Maksimal effektivitet" køres sideløbende med andre igangværende eksperimenter på kontoen (f.eks. eksperimenter med annoncevarianter eller udkast)?
  7. Kan jeg ændre budgettet for mine kampagner af typen "Maksimal effektivitet" eller sammenlignelige kampagner, mens eksperimentet kører?
  8. Har ændringer i basisgrenen betydning for eksperimentgrenen?
  9. Kan der forventes ændringer med hensyn til de sammenlignelige kampagner i løbet af eksperimentet?
  10. Funktionen "Eksperimenter med konverteringsstigning" kan ses på fanen "Labs" på en underordnet konto, hvis brugeren er logget direkte ind på den underordnede konto, men ikke, hvis brugeren har fået adgang til den underordnede konto via en MCC-konto. Er funktionen "Eksperiment med konverteringsstigning ved brug en kampagne af typen 'Maksimal effektivitet'" tilgængelig for MCC-brugere?
  11. Får det betydning for mine allerede oprettede kampagner, hvis de indgår i et eksperiment?
  12. Hvor stort et budget bør jeg afsætte til kampagner af typen "Maksimal effektivitet"?
  13. Bør jeg fordoble budgettet for kampagner af typen "Maksimal effektivitet", eftersom annoncerne kun bliver vist for 50 % af de kvalificerede brugere?
  14. Hvordan (og hvornår) fordeles brugerne mellem de to grene?

Tekniske overvejelser

  1. Er eksperimenter med konverteringsstigning tilgængelige for alle marketingmål?
  2. Kan eksperimenter med konverteringsstigning bruges til kampagner af typen "Maksimal effektivitet" med SA360 Floodlight-understøttelse?

Eksperimentresultater

  1. I henhold til statussen for mit eksperiment er resultaterne usikre. Hvor lang tid går der, før der opnås sikre resultater?
  2. Hvorfor er data fra de første 7 dage tilsyneladende ikke inkluderet i eksperimentresultaterne?
  3. Kan jeg se, hvor mange konverteringer eller hvor stor konverteringsværdi der er genereret via de sammenlignelige kampagner i testgrenen?

Eksperimentindstillinger

Hvad er sammenlignelige kampagner?

Sammenlignelige kampagner er kampagner, der minder om kampagnen af typen "Maksimal effektivitet", og som muligvis vises i den samme beholdning som kampagner af typen "Maksimal effektivitet". De bliver inkluderet i kontrol- og prøvegrupperne i dit eksperiment.

Hvordan udvælges sammenlignelige kampagner?

Sammenlignelige kampagner vælges automatisk til dit eksperiment ud fra faktorer som f.eks.:

  • Matchende domænenavne
  • Mindst ét overlappende konverteringsmål
  • Overlappende steder

Det er nødvendigt for at sikre den korrekte eksperimentkonfiguration.

Kan jeg redigere de sammenlignelige kampagnevalg?

Når eksperimentet er startet, går der en dag, før listen med sammenlignelige kampagner, der automatisk er blevet udvalgt til eksperimentet, er udfyldt. Når listen er udfyldt, får du mulighed for at redigere de sammenlignelige kampagnevalg op til 7 dage efter startdatoen for eksperimentet. Følg nedenstående trin for at foretage ændringerne.

  1. Klik på kampagnerne i kolonnen "Sammenlignelige kampagner" for det relevante eksperiment.
  2. Klik på Rediger.
  3. Vælg de sammenlignelige kampagner, du vil tilføje eller fjerne.
  4. Klik på Udfør.

Får eksperimentet konsekvenser for allerede oprettede kampagner?

Eksperimenter har ingen negativ indvirkning på allerede oprettede kampagners effektivitet. Formålet med at bruge basis- og testkampagner er udelukkende at gøre det muligt at se, hvor kampagner af typen "Maksimal effektivitet" bruges sideløbende med andre kampagner med henblik på sammenligning. Hvad angår trafikken for den allerede oprettede kampagne i testgrenen, måler Google den effekt, der opnås ved at køre denne kampagne sideløbende med en kampagne af typen "Maksimal effektivitet". Derved skulle der også gerne være taget højde for den eventuelle effekt af trafikoverførsel mellem grenene.

Sørg for, at der målrettes mod de samme produkter i den Standard Shopping-kampagne og kampagnen af typen "Maksimal effektivitet", så der kan foretages præcis test af effektiviteten for begge kampagner. Sørg også for, at der ikke målrettes mod de produkter, der målrettes mod i de 2 kampagner, via andre kampagner, som ikke er en del af eksperimentet. Det er med til at sikre, at eksperimentet ikke har nogen indvirkning på andre kampagner på kontoen.

Kan jeg ændre trafikfordelingen mellem basis- og testkampagnen?

Der er tilgængelige valgmuligheder mht. trafikfordeling for Shopping-kampagner og kampagner af typen "Maksimal effektivitet", men ikke for eksperimenter med konverteringsstigning, som ikke køres via GMC (Google Merchant Center).

Kan eksperimenter med kampagner af typen "Maksimal effektivitet" køres sideløbende med andre igangværende eksperimenter på kontoen (f.eks. eksperimenter med annoncevarianter eller udkast)?

Ja, teknisk set er det muligt at køre andre typer eksperimenter samtidigt på samme konto. Det anbefales dog så vidt muligt at minimere dette.

Kan jeg ændre budgettet for mine kampagner af typen "Maksimal effektivitet" eller sammenlignelige kampagner, mens eksperimentet kører?

Ja. Det anbefales dog generelt at foretage så få ændringer som muligt, mens eksperimentet er i gang.

Har ændringer i basisgrenen betydning for eksperimentgrenen?

Ja. Hvis du foretager ændringer af kampagner, udvælger Google dem automatisk som sammenlignelige kampagner, og ændringerne anvendes både på basis- og testkampagnen. Det frarådes dog at foretage ændringer, mens eksperimentet kører.

Kan der forventes ændringer med hensyn til de sammenlignelige kampagner i løbet af eksperimentet?

Ja, hvis der foretages kampagneændringer mht. konverteringsmål, domæne eller lokation. Hvis kampagner tilføjes eller fjernes, eller hvis ovennævnte ændringer foretages i allerede oprettede kampagner, kan sammenlignelige kampagner blive tilføjet eller fjernet.

Funktionen "Eksperimenter med konverteringsstigning" kan ses på fanen "Labs" på en underordnet konto, hvis brugeren er logget direkte ind på den underordnede konto, men ikke, hvis brugeren har fået adgang til den underordnede konto via en MCC-konto. Er funktionen "Eksperiment med konverteringsstigning ved brug en kampagne af typen 'Maksimal effektivitet'" tilgængelig for MCC-brugere?

Hvis en MCC-bruger vil have adgang til værktøjet, skal vedkommende føje MCC-kontoen til tilladelseslisten. Ellers er der kun adgang til det via en underordnet konto.

Får det betydning for mine allerede oprettede kampagner, hvis de indgår i et eksperiment?

Deltagelse i eksperimentet får ingen betydning for de allerede oprettede kampagneindstillinger. Det er vigtigt at være opmærksom på følgende:

  • Hvis en allerede oprettet kampagne af typen "Maksimal effektivitet" indgår i et eksperiment, kan der muligvis konstateres en reduktion af trafikken, da annoncerne i kampagnen kun bliver vist for 50 % af de kvalificerede brugere. Når eksperimentet er slut, bør trafikken stige til det niveau, der blev registreret inden eksperimentet, hvis du vælger at lancere kampagnen af typen "Maksimal effektivitet".
  • For enhver ny kampagne af typen "Maksimal effektivitet", der oprettes som en del af eksperimentet, kan der konstateres en stigning i trafikken, hvis kampagnen lanceres og annoncerne bliver vist for alle kvalificerede brugere (100 %).

Hvor stort et budget bør jeg afsætte til kampagner af typen "Maksimal effektivitet"?

Jo større dit budget for og forbrug på kampagner af typen "Maksimal effektivitet" er i forhold til det samlede forbrug på din konto, desto større er chancerne for at opnå statistisk signifikante resultater.

Bør jeg fordoble budgettet for kampagner af typen "Maksimal effektivitet", eftersom annoncerne kun bliver vist for 50 % af de kvalificerede brugere?

På trods af den lavere trafikmængde bør du angive et budget, du har det godt med at bruge på eksperimentet. Selvom annoncerne kun bliver vist for 50 % af de kvalificerede brugere, kommer du muligvis til at bruge hele budgettet. Husk! Ligesom det er tilfældet med separate kampagner, er der mulighed for fordobling af budgettet (ift. den daglige grænse).

Hvordan (og hvornår) fordeles brugerne mellem de to grene?

Fordelingen af brugere finder sted, når eksperimentet startes, og ved hjælp af Googles systemer tilstræbes det at opnå den rette balance mellem de to grene. Eksperimentet er ikke begrænset til brugere, der er logget ind, men det er lettere at opnå en klar og tydelig fordeling, hvis trafikken består af brugere, der er logget ind. Der gives ingen garantier mht. brugere, der er logget ud, men de burde være jævnt fordelt mellem de to grene.


Tekniske overvejelser

Er eksperimenter med konverteringsstigning tilgængelige for alle marketingmål?

Eksperimenter med konverteringsstigning er indtil videre kun tilgængelige for annoncører, der bruger marketingmål af typen onlinesalg (uden brug af feed), butiksmål (offline) og generering af kundeemner. Eksperimenter med konverteringsstigning understøtter ikke kampagner af typen "Maksimal effektivitet" med GMC-feed.

Kan eksperimenter med konverteringsstigning bruges til kampagner af typen "Maksimal effektivitet" med SA360 Floodlight-understøttelse?

Værktøjet til oprettelse af eksperimenter med konverteringsstigning er indtil videre kun tilgængeligt i Google Ads. Annoncører kan altså kun oprette, administrere og få vist oversigtsrapporter om eksperimenter via Google Ads-grænsefladen.


Eksperimentresultater

I henhold til statussen for mit eksperiment er resultaterne usikre. Hvor lang tid går der, før der opnås sikre resultater?

Vi anbefaler, at du lader eksperimentet køre i mindst 4-6 uger.

Hvorfor er data fra de første 7 dage tilsyneladende ikke inkluderet i eksperimentresultaterne?

Det anbefales at lade eksperimenter køre i mindst 4-6 uger, og data fra de første 7 dage kasseres for at tage højde for indlæringsperioden for eksperimentet. Det sikrer en retvisende evaluering af resultaterne for begge grene. Hvis vi som eksempel siger, at eksperimentets startdato er den 1. december, og at slutdatoen er den 31. december, vises der kun data for perioden fra den 8. til den 31. december på siden Eksperimentresultater. Statistikker for det ønskede datointerval bør dog kunne ses for alle kampagner i den primære kampagnetabel.

Kan jeg se, hvor mange konverteringer eller hvor stor konverteringsværdi der er genereret via de sammenlignelige kampagner i testgrenen?

Nej. Du kan kun se samlede værdier for antal konverteringer, konverteringsværdi, CPA, ROAS og forbrug for grupperne. Målet med eksperimentet er at vise dig, hvor stor en stigning mht. antal konverteringer eller konverteringsværdi der genereres for kontoen som helhed via kampagnen af typen "Maksimal effektivitet".

Her er nogle optimale løsninger, du kan bruge som hjælp til tolkning af eksperimentresultater:

Eksperimentresultater Konklusion og anbefalinger
Der er genereret flere konverteringer eller større konverteringsværdi med samme CPA- eller ROAS-værdi (eller en bedre værdi) via testgrenen end via kontrolgrenen.

Hvis du kører kampagnen af typen "Maksimal effektivitet" sideløbende med sammenlignelige kampagner, kan du opnå flere konverteringer med et tilsvarende investeringsafkast (ROI, return on investment).

Anbefaling: Lancer kampagnen af typen "Maksimal effektivitet", og skaler budgetterne, så der opnås større dækning og flere konverteringer med det samme ROI.

Der er genereret flere konverteringer eller større konverteringsværdi med en dårligere CPA- eller ROAS-værdi via testgrenen end via kontrolgrenen.

Hvis der er angivet mål-CPA eller mål-ROAS for kampagnen af typen "Maksimal effektivitet", skal du vurdere, om disse mål er sammenlignelige med målene for andre resultatbaserede kampagner.

  • Hvis målene ikke er sammenlignelige, bør testen justeres. Via automatiseringen ifm. kampagner af typen "Maksimal effektivitet" tilstræbes det altid at nå de angivne CPA- eller ROAS-mål inden for det tilgængelige budget.
    • Anbefaling: Fortsæt testen efter justering af CPA- eller ROAS-målet.
  • Hvis målene er sammenlignelige, kan dette resultat skyldes, at der er genereret flere konverteringer via kampagnen af typen "Maksimal effektivitet" med deraf følgende større budgetforbrug.
    • Anbefaling: Bliv ved med at køre kampagner af typen "Maksimal effektivitet" som en del af den overordnede strategi for budgivning på tværs af kanaler.

Hvis der er angivet mål-CPA eller mål-ROAS for sammenlignelige kampagner, men ikke for kampagnen af typen "Maksimal effektivitet", kan det medføre, at effektiviteten for testgrenen ser ud til at være lavere.

  • Anbefaling: Kør eksperimentet igen med et angivet mål (start eventuelt med den gennemsnitlige CPA- eller ROAS-værdi på kontoniveau).

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Achieve your advertising goals today!

Attend our Performance Max Masterclass, a livestream workshop session bringing together industry and Google ads PMax experts.

Register now

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
3332443477758528954
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false