Google I/O: Sådan gør vi nyttig AI-teknologi tilgængelig for alle

10. maj 2023

På dette års Google I/O fortalte vi om, hvordan vi via vores seneste fremskridt inden for kunstig intelligens er med til at give større viden og bedre muligheder for indlæring, øge kreativiteten og produktiviteten samt give andre mulighed for at udvikle innovative løsninger, samtidig med at vi sikrer os, at AI-teknologien implementeres på ansvarlig vis.

Lancering af nye metoder til søgning via generativ AI

Ved at kombinere de unikke muligheder, som generativ AI giver adgang til, med Googles effektive metoder til informationsbehandling gør vi det muligt at få svar på helt nye typer spørgsmål via Søgning. På I/O gav vi en forsmag på de første skridt på denne "rejse" i form af en ny AI-baseret øjebliksbillede- og samtaletilstand, og vi sørger samtidig for, at folk stadig har adgang til det bedste, nettet kan byde på, eftersom det altid er nyttigt – også for virksomheder – at få input fra andre. Der bliver fortsat vist annoncer på de dertil beregnede annoncepladser overalt på siden, og de er klart og tydeligt mærket med vores brancheførende annonceetiketter. 

Denne nye teknologi, som betegnes SGE (search generative experience), bliver tilgængelig i Search Labs, der er en ny mulighed for at få tidlig adgang til eksperimenter via Google Søgning. I USA kan man blive skrevet på ventelisten ved at trykke på Labs-ikonet i den sidste nye version af Google-appen eller i Chrome på en computer. 

Gif of a search for a bike in Generative AI

Her er nogle af de øvrige vigtige meddelelser:

Der udrulles nye Bard-udvidelser til Google-apps såsom Workspace, Maps og Lens, kodegenerering på 20 forskellige programmeringssprog og flot illustrerede svar ved brug af billeder fra Google Søgning. Bard bliver desuden gjort tilgængelig på engelsk i 180 lande, ventelisten bliver fjernet, og der bliver også adgang til tjenesten på japansk og koreansk (og 40 andre sprog inden længe).

Vi lancerer Duet AI til Google Workspace for at øge produktiviteten og samarbejdsmulighederne. Med Duet AI som samarbejdspartner kan du hurtigt lave udkast til dokumenter og mails samt generere skabeloner og billeder via ganske få prompter. Tilmeld dig, hvis du er interesseret i at deltage i Workspace Labs. 

Vi lancerer også Duet AI til Google Cloud. Ved hjælp af denne AI-programmeringstjeneste er det muligt at skrive kontekstbaseret kode, generere komplette funktioner i realtid, få hjælp til gennemgang og kontrol af kode og meget mere.

Vertex AI til Google Cloud giver adgang til grundlæggende modeller såsom PaLM til beskeder og chat, Imagen til billedgenerering og Codey til generering af kode samt universalindtalingsmodellen Chirp, der giver adgang til korrekt indtaling på over 300 sprog. 

Ansvarlig udvikling og implementering af AI-teknologi

AI-teknologien har et enormt potentiale, men vi anerkender også, at der kan være "børnesygdomme", og vi fokuserer derfor meget på ansvarlig brug af AI. I forbindelse med udviklingen af vores innovative AI-løsninger samarbejder vi med andre – heriblandt brancheeksperter, myndigheder og partnere som dig – om at sikre, at løsningerne implementeres på ansvarlig vis. 

Læs vores blogindlæg for at få flere oplysninger om annoncer og SGE, og følg med i GML (Google Marketing Live) den 23. maj, hvor vi fortæller mere om vores investeringer i kunstig intelligens til gavn for annoncører.

Vil du se andre I/O-relaterede meddelelser? Se denne opsummering, eller se optagelsen af hovedtalen.

Opslået af Omkar Muralidharan, Sr. Director, Product Management

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Achieve your advertising goals today!

Attend our Performance Max Masterclass, a livestream workshop session bringing together industry and Google ads PMax experts.

Register now

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
5365745328830412813
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false