Udvidede konverteringer til websites er en funktion, der kan gøre målingen af konverteringer mere præcis. Den fungerer som et supplement til dine allerede implementerede konverteringstags, i og med at den giver mulighed for at sende hashkrypterede førstepartskonverteringsdata fra dit website på en måde, som værner om brugerens privatliv. Funktionen benytter en sikker algoritme til envejshashkryptering, der kaldes SHA256, på dine førstepartskundedata, f.eks. mailadresser, inden de sendes til Google. De hashkrypterede data matches derefter med Google-konti for brugere, der er logget ind, for at tilskrive dine kampagnekonverteringer til annoncehændelser, f.eks. klik eller visninger.
I denne artikel kan du læse om, hvordan du konfigurerer udvidede konverteringer til websites ved hjælp af Google-tagget. Du kan også konfigurere udvidede konverteringer til websites med Google Tag Manager eller konfigurere udvidede konverteringer til websites med Google Ads API.
Før du begynder
Gennemgå følgende krav, inden du starter konfigurationen:
- Notér webadressen for den konverteringsside, hvor konverteringstagget aktiveres (f.eks. bekræftelsessidens webadresse), og triggeren for konverteringshændelsen (f.eks. et klik på en knap eller en sidevisning).
- Denne implementering kræver viden om, hvordan konverteringssporing er konfigureret på dit website, samt visse kodeændringer, så sørg for at have den nødvendige dialog med udviklingsteamet.
- Sørg for, at du har gennemgået og bekræftet, at du kan overholde politikkerne for kundedata vedrørende udvidede konverteringer i Google Ads (du kan se fremgangsmåden nedenfor under Vejledning).
- Hvis du konfigurerer konverteringer ved brug af en webadresse, kan du kun konfigurere udvidede konverteringer ved hjælp af JavaScript eller CSS-vælgere eller i form af automatisk udvidede konverteringer.
- Omkring 30 dage efter implementeringen af udvidede konverteringer kan du se resultaterne i tabellen med konverteringshandlinger. Få flere oplysninger om resultaterne af implementeringen af udvidede konverteringer til websites
Vejledning
- Klik på ikonet Mål på din Google Ads-konto.
- Klik på rullemenuen Konverteringer på sektionsmenuen.
- Klik på Indstillinger.
- Udvid sektionen "Udvidede konverteringer".
- Aktivér "Udvidede konverteringer til websites"
- Læs overensstemmelseserklæringen. For at kunne aktivere funktionen udvidede konverteringer skal du bekræfte, at du overholder vores politikker, og at din brug af udvidede konverteringer er underlagt vilkårene for databehandling i Google Ads. Klik på Acceptér og fortsæt for at bekræfte, at du accepterer disse vilkår.
- Klik på rullemenuen for at vælge en metode til konfiguration og administration af brugergenererede data. Vælg "Google-tag".
Bemærk! Hvis du sender Google data om udvidede konverteringer på en anden måde end den, du allerede har valgt i Google Ads, bliver disse data muligvis ikke behandlet. Hvis du f.eks. vælger "Google-tagget" og forsøger at sende data via Google Ads API, bliver de data, der sendes via API'en, ikke behandlet.
- Klik på Hvilken metode skal jeg bruge?, hvis du er i tvivl om, hvilken taggingmetode du skal vælge. Angiv dit websitedomæne, og klik på Tjek webadresse for at se forslag.
- Hvis du får vist en meddelelse om, at "dit tag indsamler brugergenererede data fra dit website", kan du straks klikke på Gem for at fuldføre konfigurationen.
- Klik på Tagoplysninger, hvis du ikke kan se ovenstående meddelelse, eller hvis du vil have flere oplysninger om, hvordan du konfigurerer udvidede konverteringer.
- På skærmen med tagoplysninger kan du vælge, hvordan du vil registrere brugergenererede data i dit tag:
- Registrer brugergenererede data automatisk: Siden gennemsøges automatisk for strenge, der matcher et mønster for de konfigurerede datatyper. Denne metode kræver en minimal indsats og fungerer godt for de fleste annoncører. Hvis du vil have mere kontrol, kan du overveje at føje et kodestykke til dit website eller angive CSS-selectors eller JavaScript-variabler. Du kan angive, hvilke CSS-selectors der skal ekskluderes, når automatisk registrering er aktiveret, ved at klikke på "Tilføj ekskluderinger".
- Angiv CSS-selectors eller JavaScript-variabler: Angiv CSS-selectors eller JavaScript-variabler manuelt på den af dine sider, der indeholder relevante brugergenererede data. Hvis du vil bruge denne metode, skal du vælge denne mulighed og følge vejledningen nedenfor.
- Føj et kodestykke til dit website: Tilføj et kodestykke på dit website, som sender kundedata til matchning. Denne metode maksimerer nøjagtigheden af udvidede konverteringer ved at sikre, at du konsekvent sender korrekt formaterede data, når dit konverteringstag aktiveres. Hvis du bruger denne metode, behøver du ikke at markere afkrydsningsfeltet under "Tagoplysninger". Vi behandler automatisk alle brugergenererede data, du sender til os, via et kodestykke. Hvis du vil, kan du bruge en kombination af valgmuligheder. Du kan f.eks. vælge "Registrer brugergenererede data" for at anvende automatisk registrering på tværs af alle dine konverteringshandlinger og bruge et kodestykke til bestemte konverteringshændelser efter eget valg. Data, der angives via et kodestykke, prioriteres højere end automatisk registrerede data. Se yderligere vejledning nedenfor i "Tilføj et kodestykke på dit website".
- Klik på Gem.
- Når du har fuldført konfigurationen, kan du validere din implementering for at sikre, at udvidet konvertering er konfigureret korrekt. Efter ca. 30 dage kan du se effekten af udvidede konverteringer i dine rapporter. Få flere oplysninger om resultaterne af implementeringen af udvidede konverteringer til websites
Tilføj et kodestykke på dit website
Inden du følger nedenstående vejledning, skal du sikre dig, at du har fulgt vejledningen i konfiguration af udvidede konverteringer, og at du har valgt "Google-tag" som din datakilde.
Identificer og definer dine felter for udvidede konverteringer
Sørg for, at de felter, du skal bruge (f.eks. mailadresse, adresse og telefonnummer), er tilgængelige på den konverteringsside, hvor Google Ads-hændelseskodestykket aktiveres. Dette vil sandsynligvis være tilfældet på konverteringssider for køb, tilmeldinger og andre lignende konverteringstyper, som ofte kræver kundedata. Hvis du ikke er sikker på, hvilken side dette findes på, skal du kontakte din udvikler.
- Mailadresse (foretrækkes)
- Adresse – (fornavn, efternavn, postnummer og land skal udfyldes). Du kan eventuelt angive adresse, by og region som ekstra matchnøgler.
- Der kan også angives et telefonnummer og en mailadresse eller fuldstændige oplysninger om navn og adresse.
Du kan enten sende normaliserede og hashkrypterede data eller ikke-hashkrypterede data, som normaliseres og hashkrypteres af Google, inden de videresendes til serverne. Hvis du beslutter dig for at normalisere og hashkryptere dataene, skal du følge nedenstående vejledning.
Til normalisering:
- Fjern foranstillede eller efterfølgende blanktegn.
- Konverter teksten til små bogstaver.
- Formatér telefonnumre i henhold til E164-standarden.
Til hashkryptering:
- Brug hex SHA256.
Nedenstående tabel angiver flere oplysninger om de felter, du kan definere. Kolonnen "Nøglenavn" angiver, hvordan der henvises til dem i HTML-kodestykket for udvidede konverteringer, som oprettes i næste trin. Bemærk! Alle data skal overføres som strengtyper.
Datafelt | Nøglenavn | Beskrivelse |
---|---|---|
Mailadresse | mail |
Brugerens mail. Eksempel: "jhansen@eksempel.dk" |
sha256_email_address |
Hashkrypteret brugermail. Eksempel: "a8af8341993604f29cd4e0e5a5a4b5d48c575436c38b28abbfd7d481f345d5db" |
|
Telefonnummer | phone_number |
Brugers telefonnummer. Skal være i E.164-format, hvilket betyder, at det skal være på 11 til 15 cifre, inklusive et plustegn (+) og en landekode, uden bindestreger, parenteser eller mellemrum. Eksempel: "+11231234567" |
sha256_phone_number |
Hashkrypteret brugertelefonnummer. Eksempel: "e9d3eef677f9a3b19820f92696be53d646ac4cea500e5f8fd08b00bc6ac773b1" |
|
Fornavn | address.first_name |
Brugerens fornavn. Eksempel: "John" |
address.sha256_first_name |
Hashkrypteret version af brugerens fornavn. Eksempel: "96d9632f363564cc3032521409cf22a852f2032eec099ed5967c0d000cec607a" |
|
Efternavn | address.last_name |
Brugerens efternavn. Eksempel: "Nielsen" |
address.sha256_last_name |
Hashkrypteret version af brugerens efternavn. Eksempel: "799ef92a11af918e3fb741df42934f3b568ed2d93ac1df74f1b8d41a27932a6f" |
|
Adresse | address.street |
Brugerens adresse. Eksempel: "Vestergade 123" |
By | address.city |
Brugerens bynavn. Eksempel: "Aarhus" |
Region | address.region |
Brugerens provins, stat eller region. Eksempel: "Jylland" |
Postnummer | address.postal_code |
Brugerens postnummer. Eksempel: "SO99 9XX". |
Land | address.country |
Brugerens landekode. Eksempel: "DK". Brug landekoder på 2 bogstaver i henhold til ISO 3166-1 alpha-2-standarden. |
Implementer scriptet for udvidede konverteringer
Konfigurer nedenstående script, og tilføj det på den konverteringsside, hvor Google Ads-hændelseskodestykket er installeret. Sørg for, at du opdaterer nedenstående variabelnavne, så de matcher variabelnavnene for disse attributter på din webside.
Hvis du f.eks. gemmer mailadresser i en variabel med navnet "email_address", skal kodestykket redigeres, så det afspejler dette (f.eks. hvor der står yourEmailVariable)
// Implement
<script>
gtag('set', 'user_data', {
"email": yourEmailVariable, ***Rediger yourEmailVariable til navnet på den faktiske JavaScript-variable, hvor du gemmer brugerens maildata. Gør det samme for de andre nedenstående variabler. Sørg for, at værdierne ikke er hashkrypterede.
"phone_number": yourPhoneVariable,
"address": {
"first_name": yourFirstNameVariable,
"last_name": yourLastNameVariable,
"street": yourStreetAddressVariable,
"city":yourCityVariable,
"region": yourRegionVariable,
"postal_code": yourPostalCodeVariable,
"country": yourCountryVariable
}
});
</script>
Telefonnummeret skal være i E.164-format, hvilket betyder, at det skal være på 11 til 15 cifre, inklusive et plustegn (+) og en landekode, uden bindestreger, parenteser eller mellemrum.
Hvis dit website ikke indsamler et af de ovenstående felter, skal du fjerne feltet helt i stedet for blot at lade det stå tomt. For et website, hvor der kun indsamles mailadresser og telefonnumre, kan det f.eks. se således ud:
<script>
gtag('set', 'user_data', {
"email": {{ yourEmailVariable }},
"phone_number": {{ yourPhoneVariable }}
});
</script>
- Mailadresse (foretrækkes)
- Adresse – For adresse skal fornavn, efternavn, postnummer og land udfyldes. Du kan eventuelt angive adresse, by og region som ekstra matchnøgler.
- Telefonnummer (skal angives sammen med mailadresse eller fulde navn og adresse)
Flere værdier
Udviklere kan eventuelt angive flere værdier (op til 3 for telefon og mailadresse og 2 for adresse) ved at bruge en matrixværdi i stedet for en streng. Hvis du registrerer mere end én værdi, øges sandsynligheden for et match. Se eksemplet nedenfor:
gtag('set', 'user_data', {
"email": [yourEmailVariable1, yourEmailVariable2],
"phone_number": [yourPhoneVariable1, yourPhoneVariable2],
"address": [
{first_name: yourFirstNameVariable,last_name: yourLastNameVariable, street: yourStreetAddressVariable, city: yourCityVariable, region: yourRegionVariable, postal_code: yourPostalCodeVariable},
{first_name: yourFirstNameVariable,last_name: yourLastNameVariable, street: yourStreetAddressVariable, city: yourCityVariable2, region: yourRegionVariable2, postal_code: yourPostalCodeVariable2}
]
});
</script>
Konfigurer Google-tagget for konverteringssiden
{'allow_enhanced_conversions': true}
" til konfigurationslinjen i dit Google-tag, der aktiveres på alle sider.Før: Eksempel på Google-tagget (allerede implementeret):
<script async src="https://www.googletagmanager.com/gtag/js?id=TAG_ID"></script>
<script>
window.dataLayer = window.dataLayer || [];
function gtag(){dataLayer.push(arguments);}
gtag('js', new Date());
gtag('config', 'TAG_ID');
</script>
Efter:
<script async src="https://www.googletagmanager.com/gtag/js?id=TAG_ID"></script>
<script>
window.dataLayer = window.dataLayer || [];
function gtag(){dataLayer.push(arguments);}
gtag('js', new Date());
gtag('config','TAG_ID', {'allow_enhanced_conversions':true});
</script>
Angiv CSS-selectors eller JavaScript-variabler
Inden du følger nedenstående vejledning, skal du sikre dig, at du har fulgt vejledningen i konfiguration af udvidede konverteringer, og at du har valgt "Google-tag" som din datakilde. Sørg også for at vælge "Angiv CSS-selectors eller JavaScript-variabler" som din implementeringsmetode.
Find felter for udvidede konverteringer på din konverteringsside
- Gå til din konverteringsside via din Google Ads-konto ved hjælp af en særskilt fane i Chrome-browseren. Hvis du ikke er sikker på, hvilken side dette findes på, skal du kontakte din udvikler.
- Find alle de kundedata på siden, der skal sendes til Google. Eksempelvis vises der måske en "Tak"-meddelelse og en kundes mailadresse efter et køb.
Bemærk! Der skal angives mindst ét af følgende felter, for at udvidede konverteringer kan fungere efter hensigten:
- Mailadresse (foretrækkes)
- Fulde navn og adresse (fornavn, efternavn, adresse, by, region, postnummer og land)
- [Valgfrit] Der kan også angives et telefonnummer sammen med en mailadresse eller et fuldt navn og en adresse (men telefonnummeret må ikke angives alene.
- Når du har fundet kundedataene på siden, skal du følge nedenstående trin for at kopiere CSS-selectors eller JavaScript-variabler og angive dem i Google Ads.
Find CSS-selectors for udvidede konverteringer, og angiv dem i Google Ads
- Følg vejledningen for at aktivere udvidede konverteringer, og vælg "Angiv CSS-selectors eller JavaScript-variabler".
- Klik på Tilpas for at se en skærm med felter, hvor du kan angive CSS-selectors for hver af de ønskede datatyper.
- Markér afkrydsningsfeltet ud for hver type kundedata, du vil implementere (f.eks. mailadresse, navn og adresse osv.).
- Vælg JavaScript eller CSS-selector.
Bemærk! Hvis du bruger JavaScript-variabler, er det sandsynligvis nemmest at spørge din udvikler, hvilke variabler der skal føjes til disse felter. Hvis du bruger CSS-selectors, kan du følge nedenstående vejledning.
- Gå til din konverteringsside på en separat fane.
- Når du har fundet de relevante kundedata, som du vil sende med udvidede konverteringer, skal du højreklikke på musen øverst på din konverteringsside og vælge Undersøg.
- Sørg for at højreklikke på den mailadresse, der vises på din konverteringsside, hvis du angiver CSS-selectoren for mailadresse i Google Ads.
- Værktøjer til Chrome-udviklere aktiveres i Chrome-browseren.
- I den kildekode, der vises på siden med udviklerværktøjer til Chrome, er en del af koden fremhævet. Denne fremhævede kode er den del, der indeholder CSS-vælgere for de kundedata, du har højreklikket på i trin 2 i denne sektion.
- Hold markøren over den fremhævede kode, og højreklik på den.
- Rul ned til Kopiér, og vælg derefter Selector.
- Indsæt teksten i de relevante felter i Google Ads (på din anden fane). Det skal se nogenlunde således ud:
tsf > div:nth-child(2) > div.A8SBwf > div.RNNXgb > div > div.a4bIc > custEmail
- Fuldfør trin 6-12 i denne sektion for hver type kundedata (f.eks. mailadresse og navn og adresse).
- Klik på Gem i Google Ads.
Valider din implementering
Du kan tjekke, om din implementering af udvidede konverteringer fungerer, som den skal, ved at gå til konverteringssiden (du skal muligvis foretage en testkonvertering for at gøre dette) og følge denne fremgangsmåde: Vi anbefaler, at du gør dette, umiddelbart efter at du har implementeret udvidede konverteringer, så der kan foretages ændringer, hvis det ikke fungerer korrekt.
Valider din implementering ved hjælp af Udviklerværktøjer i Chrome
- Højreklik på din webside.
- Vælg Undersøg.
- Vælg fanen Netværk.
- Skriv "google" i søgefeltet.
- Find den netværksanmodning, der sendes til "googleadservices.com/pagead/conversion/" (eller "google.com/pagead/1p-conversion/" i nogle browsere).
- Klik på Nyttedata for at se listen over parametre i forespørgselsstrengen.
- Kig efter parameteren "em" med en hashkrypteret streng som værdi. Værdien skal starte med "tv.1~em" efterfulgt af en lang streng. Hvis du ser parameteren "em", betyder det, at tagget for udvidede konverteringer indsamler og hashkrypterer objektet
enhanced_conversion_data
korrekt.
Efter 72 timer skal du gennemgå rapporten Diagnostik for at bekræfte din implementering
- Klik på ikonet Mål på din Google Ads-konto.
- Klik på rullemenuen Konverteringer i sektionsmenuen.
- Klik på den konverteringshandling, der har fået aktiveret udvidede konverteringer.
- Vælg Diagnostik på sidemenuen øverst. Rapporten Diagnostik for udvidede konverteringstags vises med metrics for udvidede konverteringer i hvert afsnit.
- Gennemgå de forskellige sundhedstjeks for at sikre, at alt fungerer som forventet.
- Følg vejledningen i en eventuel underretning om, at der muligvis er noget galt, i rapporten med diagnostik vedrørende tags og Hjælp til Google Ads for at foretage fejlfinding.
Deaktiver funktionen udvidede konverteringer
Følg denne fremgangsmåde for at deaktivere funktionen udvidede konverteringer på kontoniveau:
- Klik på ikonet Mål på din Google Ads-konto.
- Klik på rullemenuen Konverteringer i sektionsmenuen.
- Klik på Indstillinger.
- Udvid sektionen "Udvidede konverteringer".
- Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet for at deaktivere funktionen udvidede konverteringer.
- Klik på Gem.
Følg denne fremgangsmåde for at deaktivere funktionen udvidede konverteringer på konverteringshandlingsniveau:
- Klik på ikonet Mål på din Google Ads-konto.
- Klik på rullemenuen Konverteringer på sektionsmenuen.
- Vælg den konverteringshandling, som funktionen udvidede konverteringer skal deaktiveres for.
- Klik på Indstillinger.
- Udvid sektionen "Udvidede konverteringer".
- Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet ud for Aktivér udvidede konverteringer.
- Klik på Gem.