Vejledning i brug af Smart Bidding til displaykampagner

Find frem til resultaterne for en displaykampagne, hvor der bruges Smart Bidding

Når du evaluerer den samlede effektivitet, skal du ikke fokusere for meget på individuelle annoncegrupper eller korte tidsrum (f.eks. effektiviteten på en bestemt dag, da der kan forekomme kortvarige udsving), især hvis du angiver et mål på kampagneniveau. Sørg for, at den mål-CPA eller det mål-ROAS, du vælger, er realistisk i forhold til det historiske gennemsnit for dine displaykampagner.

Eksempel

I diagrammet nedenfor overstiger effektiviteten for annoncegruppe C den valgte mål-CPA, hvorimod effektiviteten for annoncegruppe A og B er i tråd med den valgte mål-CPA. Eftersom målet for kampagnen er nået, bør du ikke sætte annoncegruppe C på pause. Hvis du sætter annoncegruppe C på pause, går det ud over den samlede volumen. Smart Bidding-algoritmen registrerer attributterne for annoncegruppe C via indlæring, og det fører til en CPA, der ligger over målet, og lavere bud.

Du opnår de bedste resultater ved at kombinere annoncegruppe C med de øvrige annoncegrupper, så Smart Bidding-algoritmen kan optimere til den samlede trafikmængde. Du kan også vælge faktureringsmodellen betal for konverteringer, når du bruger kvalificerede kampagner med mål-CPA.

Diagram over vejledende mål-CPA i Smart Bidding | Google Ads | Displaynetværk

Nøjagtighed og volumen ved brug af Smart Bidding

Jo flere konverteringer der er opnået inden for det tidsrum, du bruger som udgangspunkt, desto større er sandsynligheden for, at du når din mål-CPA eller dit mål-ROAS med Smart Bidding. I diagrammet nedenfor kan du se den forventede nøjagtighed i henhold til antallet af konverteringer inden for det valgte tidsrum eller kampagnehierarki.

Google Ads-displaykampagner | Smart Bidding-guide – diagram over konverteringsvolumen

 

Eksempel

Hvis der for en enkelt annoncegruppe i en stor kampagne kun er opnået 15 konverteringer inden for det tidsrum, der analyseres, forventes der at være udsving med hensyn til den daglige CPA i den pågældende annoncegruppe. Ikke desto mindre er det muligt, at mål-CPA for kampagnen nås samlet set over flere dage. Diagrammet kan ikke anvendes til længere tidsrum (f.eks. "altid" eller flere måneder).

Fokuser på overordnede tendenser for kampagneeffektivitet i stedet for individuelle annoncegrupper eller korte datointervaller med større udsving. Algoritmen er designet til at tilpasse sig, så målet nås for alle annoncegrupper over tid. Da auktionen er dynamisk, vil der sandsynligvis forekomme udsving med hensyn til CPA- eller ROAS-effektivitet.

Smart Bidding og kampagne skalering

Vores programmatiske budgivningsalgoritme er udviklet med det formål at sikre, at dine kampagner genererer så mange konverteringer som muligt i henhold til det valgte effektivitetsmål, CPA-mål (mål-CPA) og ROAS-mål (mål-ROAS). Der kan forekomme udsving med hensyn til antal konverteringer og forbrug i takt med de aktuelle markedsudsving (f.eks. som følge af ændret brugeradfærd), så vores programmatiske budgivningsalgoritme fortsat kan sikre, at du når dit effektivitetsmål. Der er et par ting, du kan gøre med henblik på at øge dine kampagners rækkevidde:

  • Forhøj dit CPA-mål, eller reducer dit ROAS-mål: Det giver vores algoritme mulighed for at angive højere bud på hver auktion, så der er større chance for at opnå eksponeringer, som fører til konverteringer.
  • Udvid din målretning: Jo flere eksponeringer der kan bydes på, desto flere konverteringer er vores algoritme i stand til at sikre dig.

Hvilken betydning har en ændring af konverteringsraten eller buddet for rækkevidden?

Der er typisk en klar sammenhæng mellem bud og rækkevidde og mellem konverteringsrate og rækkevidde. Et højere bud eller en højere konverteringsrate medfører sandsynligvis større rækkevidde, og et lavere bud eller en lavere konverteringsrate medfører sandsynligvis mindre rækkevidde. 

Hvis du skifter fra mål-CPA eller mål-ROAS til "Maksimér antal konverteringer", medfører det ikke større rækkevidde med samme effektivitetsmål. Hvis du f.eks. skifter fra mål-CPA til "Maksimér antal konverteringer", medfører det ikke automatisk større rækkevidde med samme CPA. Det kan i stedet være, at du opnår flere konverteringer, men til en højere og mindre effektiv CPA. Du kan nå det samme mål ved at blive ved med at bruge mål-CPA og forhøje dit CPA-mål.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
5274279521103631716
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false