Hvis du har knyttet dit telefonnummer til eventuelle Google-tjenester, er du muligvis automatisk registreret med yderligere produkter som for eksempel Google Duo. Afinstaller Duo, eller slet din Duo-konto, hvis du ønsker det. Tilmeld dig igen, hvis du vil bruge Duo igen på et senere tidspunkt.
Vigtigt!
- Hvis du sletter din konto, mister du permanent din historik.
- Hvis du afinstallerer appen og derefter geninstallerer den og logger ind, beholder du din historik.
Bloker opkald fra et nummer
Hvis du ikke længere vil modtage opkald fra et bestemt nummer, kan du blokere det. Få flere oplysninger om, hvordan du blokerer numre, så de ikke kan ringe til dig.
Slet og afinstaller Duo
Vigtigt! Hvis du bruger Duo sammen med Google Home og vil stoppe, kan du få flere oplysninger om, hvordan du fjerner tilknytningen af en app.
Trin 1: Slet din konto
Du er nødt til at slette din Duo-konto, hvis du ønsker at fjerne tilknytningen af dit telefonnummer eller din Google-konto helt.
- Åbn Duo på din Android-enhed.
- Tryk på Mere Indstillinger Konto.
- Tryk på Slet Duo-konto Slet.
Vigtigt! Hvis du sletter din konto, sletter du også dine indstillinger og din historik. Hvis du tilmelder dig Duo igen, fjernes blokeringen af de telefonnumre, du har blokeret.
Trin 2: Afinstaller Duo
Vigtigt! På visse enheder er Duo forudinstalleret og kan ikke afinstalleres.
På andre enheder, hvor Duo ikke er forudinstalleret, og hvis du allerede har afinstalleret appen, går der 40 dage, før Duo bliver afmeldt automatisk. Hvis du ikke vil vente 40 dage:
- Gå til enhedens startskærm.
- Hold nede på Duo-ikonet.
- Tryk på Oplysninger.
- Tryk på Afinstaller OK.
Tip! Hvis du geninstallerer appen, kan du se din historik.
Andre måder at stoppe med at modtage opkald på
Sådan stopper du med at modtage Duo-opkald, hvis du aldrig har tilmeldt dig Duo
Hvis du får opkald via invitationsbeskeder fra apps fra personer, som har dit nummer, kan du stoppe med at modtage dem.
- Åbn appen Indstillinger på din Android-enhed.
- Tryk på Google Invitationsbeskeder fra apps.
- Slå Duo fra under "Tilknyttede apps".