Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu

Ressourceregistreringer

Google Domains understøtter DNS-ressourceregistreringer og DNS-registreringer med jokertegn. Alle disse registreringer indeholder felterne Navn/Type/TTL/Data (se Om ressourceregistreringer). Der kan være op til 100 ressourceregistreringer på et domæne.

Ressourceregistreringer og navneservere

Du skal være opmærksom på, at de registreringer, som du konfigurerer i Google Domains, kun virker, når du bruger Google-navneserverne. Hvis du bruger tilpassede navneservere, vises der en meddelelse øverst på fanen DNS , og du bør konfigurere dine ressourceregistreringer og registreringer med jokertegn hos din DNS-udbyder.

Flere oplysninger om ressourceregistreringer

Registreringssæt

Google Domains grupperer registreringer i forskellige sæt, hvilket letter visningen og administrationen af dem. Et registreringssæt består af en eller flere registreringer, der har samme navn, type, TTL samt forskellige dataværdier.

Hvis der ved oprettelse af en registrering allerede eksisterer et sæt med samme navn og af samme type, bliver registreringen føjet til dette matchende sæt. TTL bliver også opdateret. Hvis der ikke findes et matchende sæt, oprettes der et nyt, og det bliver føjet til listen over registreringssæt.

Ressourceregistreringer

DNS-ressourceregistreringer indeholder oplysninger om dit domæne og definerer de komponenter, der understøtter dit domæne. Ressourceregistreringer gemmes på navneservere, og du kan få adgang til dem vha. DNS-opslag. Du kan få flere oplysninger og se flere eksempler ved at gå til Om ressourceregistreringer.


Du kan tilføje ressourceregistreringer ved at gøre følgende:

  1. Klik på Mine domæner, og klik derefter på domænenavnet.
  2. Klik på fanen DNS .
  3. Rul hen til sektionen Tilpassede ressourceregistreringer.
  4. Tilføj feltværdier i det grå feltområde vha. ikonet + og knappen Tilføj.


Du kan redigere ressourceregistreringer ved at gøre følgende:

  1. Klik på knappen Rediger ud for et sæt. Dette giver dig mulighed for at redigere alle registreringerne i sættet.

  2. Klik på ikonet + for at tilføje en registrering. Klik på ikonet x for at slette en enkelt registrering.
  3. Klik på knappen Gem.

    (Som nævnt ovenfor kan du også tilføje en registrering ved at bruge det grå felt. Registreringen bliver føjet til det matchende sæt, hvis det findes).

Bemærk! Når du ændrer en ressourceregistrering, kan det vare op til længden på TTL, før ændringen træder i kraft. Når du tilføjer en ny ressourceregistrering, vil internetbrugere kunne se den efter ca. fem minutter.


Du kan slette ressourceregistreringer ved at gøre følgende:

  1. Klik på knappen Slet for at slette alle registreringer i sættet.
  2. Klik på Slet i pop op-vinduet igen for at bekræfte.

    (Som nævnt ovenfor skal du bruge knappen Rediger og ikonet x, hvis du vil slette en enkelt registrering).

Registreringer med jokertegn

DNS-registreringer med jokertegn bruges til at matche et eller flere underdomæner med hinanden, hvis disse underdomæner ikke indeholder nogen definerede ressourceregistreringer. Du kan oprette registreringer med jokertegn for DNS-ressourceregistreringer og syntetiske registreringer på Google Domains. Du kan få flere oplysninger og se flere eksempler ved at gå til Om registreringer med jokertegn.

Om NS-ressourceregistreringer (navneserver)

Du skal være opmærksom på følgende i forbindelse med NS-ressourceregistreringer:

  • NS-ressourceregistreringer, som identificerer dit roddomæne (@ eller example.com) – du opretter ikke disse registreringer, og de vises ikke i sektionen Tilpassede ressourceregistreringer på fanen DNS . Disse registreringer bliver i stedet administreret på dine vegne af enten Google Domains, hvis du bruger Google-navneserverne, eller af din DNS-udbyder, hvis du bruger tilpassede navneservere. Det er kun navneserver-id'et (ns-zdns-dev-1.prod.google.com), der vises i sektionen Navneservere på fanen DNS . Du kan ændre id'et (skift fra Google-navneservere til tilpassede navneservere), men du kan ikke ændre selve NS-registreringen. Du kan få flere oplysninger ved at se Navneservere.
  • NS-ressourceregistreringer, som identificerer dine underdomæner, (info.example.com, support.example.com) – du opretter disse registreringer ved at vælge typen NS i sektionen Tilpassede ressourceregistreringer på fanen DNS . Når de er oprettet, bliver registreringerne vist i sektionen Tilpassede ressourceregistreringer, og du kan redigere eller slette disse registreringer.
Var denne artikel nyttig?
Hvordan kan vi forbedre siden?