Få adgang til en anden computer med Chrome Fjernskrivebord

Du kan bruge en computer eller mobilenhed til at få adgang til filer og apps på en anden computer via internettet med Chrome Fjernskrivebord.

Chrome Fjernskrivebord er tilgængelig online på din computer. Download appen Chrome Fjernskrivebord for at bruge din mobilenhed til fjernadgang.

Konfigurer fjernadgang til din computer

Du kan konfigurere fjernadgang til din Mac-, Windows- eller Linux-computer.

  1. Åbn Chrome på din computer.
  2. Skriv remotedesktop.google.com/access i adressefeltet.
  3. Klik på Download Download under "Konfigurer fjernadgang". 
  4. Følg vejledningen på skærmen for at downloade og installere Chrome Fjernskrivebord.

Du skal muligvis angive adgangskoden til din computer for at give Chrome Fjernskrivebord adgang. Du kan også blive bedt om at ændre sikkerhedsindstillingerne under Præferencer.

Få flere oplysninger om, hvordan du bruger Chrome Fjernskrivebord i Linux.

Hvis du vil bruge Chrome Fjernskrivebord på din Chromebook, kan du få flere oplysninger om, hvordan du deler din computer med andre.

Del din computer med andre

Du kan give andre fjernadgang til din computer. De får fuld adgang til dine apps, filer, mails, dokumenter og din historik.

  1. Åbn Chrome på din computer.
  2. Skriv remotedesktop.google.com/support i adressefeltet øverst, og tryk på Enter.
  3. Klik på Download Download under "Få support".
  4. Følg vejledningen på skærmen for at downloade og installere Chrome Fjernskrivebord.
  5. Vælg Generér kode under "Få support".  
  6. Kopiér koden, og send den til den person, som skal have adgang til din computer.
  7. Når denne person angiver din adgangskode på websitet, får du vist en dialogboks med vedkommendes mailadresse. Vælg Del for at give vedkommende fuld adgang til din computer.
  8. Klik på Stop deling for at afslutte en delingssession.

Adgangskoden virker kun én gang. Hvis du deler din computer, bliver du bedt om at bekræfte, at du vil fortsætte med at dele din computer, hvert 30. minut.

Få adgang til en computer via fjernadgang

  1. Åbn Chrome på din computer.
  2. Skriv remotedesktop.google.com/access i adresselinjen øverst, og tryk på Enter.
  3. Klik på Adgang for at vælge, hvilken computer det skal være.
  4. Angiv den pinkode, der kræves for at få adgang til en anden computer.
  5. Vælg pilen for at oprette forbindelse.

Af sikkerhedsmæssige årsager er alle sessioner i Fjernskrivebord krypterede.

Afslut en fjernsession

Når du er færdig, skal du lukke din fane for at afslutte sessionen. Du kan også gå til indstillingerne Vinkeltegn mod venstre og derefter Afbryd forbindelsen.

Fjern en computer fra din liste

  1. Åbn Chrome på din computer.
  2. Skriv remotedesktop.google.com/access i adresselinjen øverst, og tryk på Enter.
  3. Klik på Deaktiver fjernforbindelser papirkurv ud for den computer, du vil fjerne.

Giv support via fjernadgang 

  1. Hvis en person har delt sin adgangskode til fjernadgang med dig, kan du give vedkommende support via fjernadgang.
  2. Åbn Chrome på din computer.
  3. Skriv remotedesktop.google.com/access i adresselinjen øverst, og tryk på Enter.
  4. Angiv koden under "Giv support", og klik på Opret forbindelse.

 

Brug Chrome Fjernskrivebord i Linux

Trin 1: Download og konfigurer Chrome Fjernskrivebord

Download appen Chrome Fjernskrivebord.

Trin 2: Installer Debian-pakken til hostkomponenterne

Download Debian-pakken på 64-bit her.

Trin 3: Opret en virtuel skrivebordssession

Hvis du har Ubuntu 12.04, skal du gå til trin 4.

  1. Kig i /usr/share/xsessions/ efter .desktop-filen til dit foretrukne skrivebordsmiljø.
    • Cinnamon har f.eks. filnavnet "cinnamon.desktop" med følgende kommando: gnome-session --session=cinnamon
  2. Opret en fil med navnet .chrome-remote-desktop-session i din hovedmappe med følgende indhold:
    • exec /usr/sbin/lightdm-session "<YOUR_EXEC_COMMAND>"
  3. Erstat <YOUR_EXEC_COMMAND> med kommandoen i slutningen af din .desktop-fil:
    • I eksemplet med Cinnamon er den korrekte kommando f.eks. exec /usr/sbin/lightdm-session 'gnome-session --session=cinnamon'
    • Unity-computere kræver ekstra kode. Den komplette kommando er DESKTOP_SESSION=ubuntu XDG_CURRENT_DESKTOP=Unity XDG_RUNTIME_DIR=/run/user/$(id -u) exec /usr/sbin/lightdm-session 'gnome-session --session=ubuntu'
  4. Gem filen med navnet ".chrome-remote-desktop-session"​.

Trin 4: Tillad fjernforbindelser

  1. Åbn Chrome på din computer.
  2. Skriv chrome://apps i adresselinjen øverst, og tryk på Enter.
  3. Klik på Chrome Fjernskrivebord Appen Chrome Fjernskrivebord.
  4. Klik på Kom godt i gang under "Mine computere".
  5. Klik på Aktivér fjernforbindelser.
  6. Angiv en pinkode, og bekræft ved at indtaste den igen. Klik derefter på OK.
  7. Luk dialogboksen med bekræftelsen.

Fjern Chrome Fjernskrivebord

I Windows
  1. Fjern appen på de computere, hvor du vil fjerne adgangen til Chrome Fjernskrivebord:
    1. Gå til Kontrolpanel og derefter Programmer og derefter Tilføj/fjern programmer.
    2. Find appen "Chrome Fjernskrivebord".
    3. Klik på Fjern.
På en Mac
  1. På de computere, hvor du vil fjerne adgangen til Chrome Fjernskrivebord, skal du afinstallere appen:
    1. Find appen "Chrome Remote Desktop Host Uninstaller".
    2. Åbn afinstallationsprogrammet, og klik på Uninstall (Afinstaller).

Tips til fejlfinding

Hvis du har problemer med Chrome Fjernskrivebord, kan du prøve disse tips:

  • Du skal have forbindelse til internettet for at dele eller få adgang til en computer. Hvis siden ikke indlæses, skal du kontrollere din computers netværksindstillinger.
  • Antivirussoftware kan forhindre dig i at bruge Chrome Fjernskrivebord. Hvis du har problemer med at bruge Chrome Fjernskrivebord, skal du tjekke, at dit antivirusprogram tillader følgende:
    • Udgående UDP-trafik
    • Indgående UDP-svar
    • Trafik på TCP-portene 443 (HTTPS) og 5222 (XMPP)
  • Hvis den computer, du forsøger at få adgang til, er på et arbejds- eller skolenetværk, kan du muligvis ikke give andre brugere adgang til den. Kontakt din administrator for at få flere oplysninger.
  • Sørg for at bruge den seneste version af Chrome eller Chrome OS.

Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du stille dem i Hjælpeforum for Chrome.

Gør Chrome Fjernskrivebord bedre

For at få flere oplysninger om, hvordan Chrome Fjernskrivebord kan forbedres, indsamler og gemmer Google anonymiserede data om netværksforsinkelser og din sessions varighed.

Du kan få flere oplysninger om Chrome Fjernskrivebord i Chromes erklæring om privatliv og Googles privatlivspolitik.