Du kan logge ind på Chrome med din Google-konto på forskellige måder, f.eks. når du bruger Chrome for første gang eller på et senere tidspunkt via Chrome-indstillingerne. Hvis du bruger en computer, kan du også logge ind på Chrome via en Google-webtjeneste som f.eks. Gmail. Når du logger ind på Chrome på en computer, en Android- eller en iOS-enhed, bliver du også logget ind på andre Google-webtjenester.
Hvis du vælger at logge ind på Chrome, kan du gemme og bruge bogmærker, adgangskoder og andre Chrome-data tilknyttet din Google-konto. Dette giver dig mulighed for at få adgang til dine Chrome-data på alle de enheder, du logger ind på. Hvis du ikke logger ind, kan du stadig gemme dine bogmærker, adgangskoder m.m., men de gemmes kun på din enhed.
Hvis du er logget ind på Chrome og gerne vil synkronisere dine faner og din Chrome-historik, kan du aktivere denne funktion i Chrome-indstillingerne.
Når "Web- og appaktivitet", hvilket omfatter underindstillingen for Chrome, er aktiveret for din konto, kan Chrome-historik, som er gemt på din Google-konto, muligvis blive brugt til at give dig en personligt tilpasset oplevelse i Googles produkter og tjenester. Dette omfatter hurtigere søgninger og anbefalinger af relevant indhold. Du kan administrere din aktivitet via Min Google-aktivitet.
Når du bruger inkognitotilstand i Chrome, kan du ikke logge ind på Chrome. Du kan stadig logge ind på Google-webtjenester.
Du kan vælge at kryptere visse data med din egen adgangssætning, så Google ikke kan læse disse data. De oplysninger, der sendes til Google, krypteres under overførsel. De bruges og beskyttes i overensstemmelse med Googles privatlivspolitik.
Du kan til enhver tid administrere dine Chrome-data og bestemme, hvordan de bruges.
- Sådan logger du ud af Chrome.
- Hvis du vil ændre, hvilke Chrome-data der kan gemmes på din Google-konto, kan du se, hvordan du tilpasser, hvad du gemmer.
- Du kan administrere eller slette Chrome-data, der allerede er gemt på din Google-konto, ved at gå til chrome.google.com/sync.