Inviter personer til din begivenhed i Kalender

Du kan føje enhver, der har en mailadresse, til din begivenhed, også selvom vedkommende ikke bruger Google Kalender.

Føj gæster til din begivenhed

  1. Åbn appen Google Kalender Kalender på din Android-telefon eller -tablet.
  2. Åbn den begivenhed, du vil føje gæster til.
  3. Tryk på Rediger Rediger.
  4. Tryk på Tilføj personer.
  5. Angiv navnet eller mailadressen på den person, du vil invitere.
    • Hvis du vil markere en gæst som valgfri, skal du trykke på Markér som valgfri Personer ud for gæstens navn.
  6. Tryk på Udført.
    • Du kan se, hvornår dine gæster er ledige, ved at stryge nedad eller trykke på Se tidsplaner
  7. Tryk på Gem.

Når du gemmer din begivenhed, sender vi en mailinvitation til dine gæster.

Du kan kun føje personer til begivenheder, der ikke er oprettet automatisk fra Gmail.

Valgmuligheder til at invitere gæster

Inviter personer, som ikke bruger Google Kalender

Du kan invitere gæster, der ikke bruger Google Kalender, til din begivenhed. Følg trinene ovenfor, og inviter gæsterne via deres mailadresser.

Inviter gæster ved hjælp af Google Grupper

Du kan invitere en Google-gruppe til din begivenhed i stedet for at invitere personer en efter en. Følg ovenstående trin, og tilføj gruppens mailadresse. Få flere oplysninger om, hvordan du inviterer grupper til din begivenhed.

Se, hvem der deltager i din begivenhed

Når gæsterne modtager din invitation, kan de svare ved at trykke på linkteksten Ja, Nej eller Måske i mailen.

Sådan ser du, hvem der har svaret på din invitation:

  1. Åbn appen Google Kalender Kalender.
  2. Åbn begivenheden.
  3. I sektionen "Gæster" kan du se, hvem der deltager.
Find et mødetidspunkt

Hvis du har en Google-konto via dit arbejde, din skole eller en gruppe, kan du muligvis se knappen "Find et tidspunkt", når du har føjet gæster til din begivenhed. Når du trykker på "Find et tidspunkt", kan du se foreslåede tidspunkter på baggrund af dine gæsters ledige stunder.

Find et godt tidspunkt til din begivenhed

  1. Åbn appen Google Kalender Kalender.
  2. Tryk på Opret Opret begivenhed nederst til højre.
  3. Tryk på Begivenhed.
  4. Føj gæster til din begivenhed under "Tilføj personer".
  5. Tryk på Se tidsplaner.
  6. Vælg et tidspunkt.

Jeg kan ikke se knappen "Find et tidspunkt"

  • Sørg for, at du har føjet gæster til din begivenhed.
  • Sørg for, at du er online.
  • Sørg for, at begivenheden ikke er tilbagevendende.
  • Sørg for, at begivenheden ikke spænder over flere dage.
  • Hvis du stadig ikke kan se knappen, skal du kontakte din netværksadministrator vedrørende din organisations indstillinger for kalenderdeling. Hvis kalendere ikke deles på dit netværk, kan du ikke se knappen.

Videresend en mail med en kalenderinvitation

Vigtigt: Hvis du videresender en invitation, kan modtageren muligvis se opdaterede mødeoplysninger og ændre dit svar når som helst.

Hvis du har tilladelse til at føje gæster til en begivenhed, kan du videresende invitationen til nye gæster via mail. Når nye gæster besvarer invitationen, føjes de til gæstelisten. De kan også invitere andre.

Hvis du ikke vil have gæster til at invitere andre, skal du redigere din begivenhed, trykke på gæsterne og deaktivere "Gæster kan tilføje andre".

Mail eller chat med inviterede gæster

Kalender opretter kun en gruppechat med gæster, der er inviteret til en begivenhed, når der ikke er mere end 50 gæster (inklusive arrangøren). Eksterne gæster føjes ikke til gruppechats.

Vigtigt! Chatfunktionen er kun tilgængelig, hvis du bruger Google Kalender på en arbejds- eller skolekonto.
  1. Åbn appen Google Kalender Kalender på din Android-enhed.
  2. Tryk på en begivenhed.
  3. Vælg en af mulighederne ud for antallet af gæster:
    • Chat med gæster : Der åbnes en ny eller eksisterende chat. Det er kun Chat-aktiverede gæster på dit arbejde eller i din skole, som medtages i chatten.
    • Send en mail til gæster : Der åbnes en ny mail. Alle inviterede gæster er inkluderet i mailen.

Find og løs problemer

Begrænsning af antallet af gæster i invitationer

Vigtigt! Gæstelister er skjult for begivenheder med mere end 50 gæster.

Invitation er ikke modtaget

Hvis en gæst ikke har modtaget en invitation til din begivenhed, kan du bede vedkommende om at gøre følgende:

  • Tjekke sin indbakke og svare på begivenheden i mailen.

  • Tjekke spammappen i sin mail.

  • Tjekke, at vedkommende ikke har deaktiveret mailnotifikationer om nye begivenheder. 

Du kan også fjerne gæsten fra begivenheden og tilføje vedkommende igen.

Foreslåede tidspunkter er forkerte

Tidspunkter foreslås på baggrund af en gæsts status og arbejdstider.

Hvis gæstens arbejdstider er indstillet forkert, får du ikke foreslået de bedste tidspunkter.

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
6961963302095460856
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
88
false
false