Tilføj en anden persons Google-kalender

Du kan se en anden persons kalender, hvis vedkommende har delt den med dig. Du kan også anmode om adgang, hvis vedkommende endnu ikke har delt sin kalender med dig.

Sådan kan du tilføje en anden persons kalender

Tilføj ved hjælp af en mailadresse

Anmod om at se en kalender

  1. Åbn Google Kalender via din computer. 
  2. Klik på Andre kalendere ude i venstre side.
  3. I feltet Tilføj en vens kalender eller Tilføj en kollegas kalender skal du angive den anden persons mailadresse.
  4. Tryk på Enter.
  5. Alt efter hvordan vedkommendes kalender er delt, sker der et af følgende:
    • Hvis kalenderen ikke er delt med dig, kan du se en formular, som du kan udfylde for at anmode om adgang.
    • Hvis kalenderen allerede er delt med dig, tilføjes vedkommendes kalender ude til venstre under "Andre kalendere".
    • Hvis den anden person ikke har en Google-kalender, kan du se en valgmulighed til at invitere vedkommende til at bruge Google Kalender.

Den anden persons accept

Hvis vedkommendes kalender ikke er delt med dig, får den anden person en mail med en anmodning om adgang. 

Den anden person skal gøre følgende for at acceptere din anmodning:

  1. Åbne din anmodningsmail på en computer.
  2. Klikke på linket i mailen.
  3. Vælge en tilladelsesindstilling på indstillingssiden og klikke på Tilføj person.
  4. Klikke på Gem.

Når den anden person accepterer din anmodning om adgang, vises vedkommendes kalender ude til venstre under "Andre kalendere". Hvis du ikke kan se den, skal du prøve at opdatere siden.

Tilføj ved hjælp af et link

Du kan kun tilføje en kalender ved hjælp af et link, hvis den anden persons kalender er offentlig.

  1. Åbn Google Kalender via din computer.
  2. Klik på pilen Pil ned ud for "Andre kalendere" ude til venstre.
  3. Vælg Tilføj efter webadresse.
  4. Angiv kalenderens adresse i det relevante felt. Adressen skal være et ICAL-link.
  5. Klik på Tilføj kalender. Kalenderen vises i venstre side under "Andre kalendere".

Bemærk! Det kan tage op til 12 timer, før ændringerne afspejles i din Google-kalender.

Skjul en anden persons kalender

  1. Åbn Google Kalender via din computer.
  2. Klik på Andre kalendere ude i venstre side. 
  3. Klik på navnet på den anden persons kalender for at skjule den. Ud for skjulte kalendere er der et tomt felt.

Tip! Hvis du ikke længere har behov for at se kalenderen, kan du afmelde den.

Relaterede artikler