Display & Video 360-anskaffelsesrapporter

Analysér dine Display & Video 360-data ved hjælp af nye og opdaterede Analytics 360-anskaffelsesrapporter.
Denne funktion er kun tilgængelig i Google Analytics 360, som er en del af Google Marketing Platform.
Få flere oplysninger om Google Marketing Platform.

Når Display & Video 360-rapporteringsintegrationen er fuldført, kan du se et nyt sæt Display & Video 360-rapporter i sektionen Anskaffelse > Google Marketing Platform i alle visninger på din linkede Analytics 360-ejendom. Derudover kan du:

  • Se Display & Video 360-aktivitet opdelt på en ny række i rapporten Kilde/medium.
  • Oprette segmenter ud fra Display & Video 360-dimensioner.

Hvis du også deltager i Campaign Manager 360-integrationen, kan du se Floodlight-konverteringsdata i metricgruppen Floodlight på fanen Explorer i hver rapport i sektionen Anskaffelse > Google Marketing Platform > Display & Video 360.

Bemærk! Valutaomregning i annonceringsprodukter i Google Marketing Platform – Analytics-integrationer

Hvis der bruges en anden valuta i din Analytics-visning end på din Display & Video 360- eller Search Ads 360-konto, omregner Analytics automatisk de respektive omkostningsdata til Analytics-valutaen ved brug af vekselkursen ved midtpunktet i datointervallet for rapportering. Hvis du f.eks. har valgt datointervallet fra den 5. til den 19. januar, bruger Analytics vekselkursen fra den 12. januar.

Display & Video 360-omkostningsdata bruges i følgende Analytics-metrics: DV360-pris, ECPC for DV360, eCPM for DV360, eCPA for DV360 og DV360-ROAS.

Search Ads 360-omkostningsdata bruges i følgende Analytics-metrics: SA360-pris, SA360-CPC, SA360-RPC og SA360-ROAS.

 

I denne artikel kan du læse om følgende:

Display & Video 360-rapporterne

Med denne integration får du adgang til følgende nye rapporter via Anskaffelse > Google Marketing Platform > Display & Video 360:

  • Annoncører: Se Analytics-metrics for hver enkelt annoncør på din Display & Video 360-konto.
  • Indrykningsordrer: Se Analytics-metrics for hver enkelt indrykningsordre på din Display & Video 360-konto.
  • Linjeposter: Se Analytics-metrics for hver enkelt linjepost på din Display & Video 360-konto.
  • Annoncemateriale: Se Analytics-metrics for hver enkelt annoncematerialefil på din Display & Video 360-konto. Annoncematerialefiler svarer til placeringer i Campaign Manager, og det er de faktiske tags, Display & Video 360-linjeposter får tildelt. En linjepost kan få tildelt mere end én annoncematerialefil, og en annoncematerialefil kan knyttes til flere linjeposter.
  • Websites: Se Analytics-metrics for hvert udgiverwebsite, hvor dine Display & Video 360-annoncer bliver vist.
  • Børser: Se Analytics-metrics for hver annoncebørs, hvor du har købt Display & Video 360-eksponeringer.

Klik- og visningssessioner

Display & Video 360-rapporterne kan du se Analytics-metrics (f.eks. Sessioner og Afvisningsprocent) for både kliksessioner og visningssessioner, der er tilskrevet dine Display & Video 360-kampagner. Kliksessioner er de sessioner, hvor brugeren har klikket på din Display & Video 360-annonce, inden vedkommende er ankommet til dit website, og visningssessioner er de sessioner, hvor brugeren har set dine Display & Video 360-annoncer, inden vedkommende er ankommet til dit website. 

En anden tilskrivningsmodel

Display & Video 360-rapporterne bruges der en tilskrivningsmodel, som betegnes CM360-modellen (dvs. Campaign Manager 360-modellen). I de fleste andre Analytics-rapporter (f.eks. rapporten Kilde/medium) bruges der en anden tilskrivningsmodel. Denne model betegnes GA-modellen i alle rapporter og dimensioner for annonceprodukter i Google Marketing Platform-integrationen.

CM360-model

I CM360-modellen tilskrives Analytics-sessioner kampagner udelukkende på grundlag af Display & Video 360. Alle øvrige kanaler, der genererer trafik til dit website, ignoreres. Det betyder, at en Analytics-session tilskrives en Display & Video 360-kampagne, hvis brugeren fik vist (visningssession) eller klikkede på (kliksession) din Display & Video 360-annonce inden for tilbagebliksperioden, inden vedkommende besøgte dit website.

Eksempel

Hvis en bruger ser din Display & Video 360-annonce og derefter klikker på din søgeannonce og besøger dit website, tilskrives sessionen Display & Video 360-kampagnen som en visningssession i Display & Video 360-rapporterne. I alle øvrige Analytics-rapporter (heriblandt Kilde/medium) tilskrives denne session imidlertid Søgning.

Hvis en bruger klikker på din Display & Video 360-annonce og derefter besøger dit website, forholder det sig på samme måde: Sessionen tilskrives Display & Video 360-kampagnen som en kliksession i Display & Video 360-rapporterne. Hvis den samme bruger dagen efter klikker på et organisk søgeresultat og besøger dit website, tilskrives den nye session stadig Display & Video 360-kampagnen som en kliksession i Display & Video 360-rapporterne.

GA-modellen ("Sidste ikke-direkte klik")

I de fleste andre Analytics-rapporter tilskrives hver session et Kilde/medium-par ud fra modellen Sidste ikke-direkte klik, hvori direkte besøg fra tilbagevendende besøgende ignoreres og tilskrives en tidligere kampagne (hvis en sådan findes).

Eksempel

Hvis en bruger klikker på din Display & Video 360-annonce og besøger dit website, bliver Kilde/medium for sessionen dbm/cpm.

Hvis den samme bruger dagen efter klikker på et organisk søgeresultat og besøger dit website, bliver Kilde/medium for den nye session imidlertid google/organic i GA-modellen.

Metric-gruppen Klik

Brug fanen Explorer i en hvilken som helst Display & Video 360-rapport til at ændre din metric-gruppe til Klik, så du får vist metrics såsom DV360-eksponeringerDV360-klik og DV360-konverteringer. Disse metrics hentes direkte fra Display & Video 360, så de matcher præcist dine rapporter i Display & Video 360.

Hvis du har aktiveret Deling af omkostningsdata i forbindelse med konfigurationen, kan du også se DV360-pris og relaterede beregnede metrics (DV360-eCPC, DV360-eCPM og DV360-eCPA) på fanen Explorer > Klik.

DV360-omkostning er samlede omkostningsdata og hedder Omsætning i Display & Video 360. Hvis du vælger at importere omkostningsdata, er det kun samlede omkostninger, der deles med Analytics. Der er ingen opdeling af disse samlede omkostninger på din Analytics-konto.

Metric'en DV360-ROAS beregnes ud fra Analytics-omsætning, som spores vha. Analytics-sporingskoden. Dette er IKKE det samme som Floodlight-omsætning.

Rapporten Anskaffelse > Al trafik > Kilde/medium

Med Display & Video 360-rapporteringsintegrationen markeres trafik, der stammer fra Display & Video 360-kampagner (tilskrevet via GA-modellen), som følger: Kilde=dbm and Medium=cpm.

Bemærk! Hvis du tidligere har brugt Campaign Manager 360-integrationen, blev denne trafik markeret som følger: Source=dfa and Medium=cpm. Hvis du nu bruger Display & Video 360- og Campaign Manager 360-integrationerne sideløbende, sker der følgende mht. Display & Video 360-trafik i denne rapport:

  • Den vises på en særskilt række (dbm/cpm).
  • Den deduplikeres fra rækken med generel Campaign Manager 360-trafik (dfa/cpm).

Display & Video 360-specifikke dimensioner (Annoncør, Indrykningsordre, Linjepost, Annoncemateriale, Børs og Website) er tilgængelige som sekundære dimensioner, så der er mulighed for yderligere segmentering af Display & Video 360-data i denne rapport.

Display & Video 360-dimensioner i Segmenter

Med denne integration kan du også oprette segmenter ud fra Display & Video 360-dimensioner, så du kan sammenligne og analysere undergrupper i de fleste Analytics-rapporter.

Du kan f.eks. oprette et segment med alle brugere, der ankommer til dit website efter at have set en annonce fra din Display & Video 360-kampagne "T-shirts". 

Få flere oplysninger om, hvordan du bruger Værktøj til segmentoprettelse.

Relaterede ressourcer

Få flere oplysninger om Display & Video 360-rapporteringsintegrationen i følgende artikler:

Få flere oplysninger om andre Analytics-funktioner, der er nævnt i denne artikel:

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
6950393664553147392
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
69256
false
false