Annonceformater med forventede uoverensstemmelser mellem Google Ads-klik og Analytics-sessioner

Uoverensstemmelser er normale for visse annonceformater. Det skyldes dels opbygningen af de pågældende annoncetyper og dels faktureringsmetoden (den såkaldte fakturerbare hændelse).

Den fakturerbare hændelse er det øjeblik, hvor du (annoncøren) pådrager dig en debitering for at vise en annonce. Annoncer på Google Søgenetværket vises f.eks. ud fra modellen pris pr. klik. Her er klikket det øjeblik, hvor du (annoncøren) faktureres for annoncen. Visse nyere engagementbaserede annonceformater bruger imidlertid andre hændelser end klik til at fastsætte det øjeblik, du faktureres for annoncen.

I denne artikel kan du læse om følgende:

YouTube-annonceformater

Få flere oplysninger om YouTube-annonceformater.

TrueView-annoncer

TrueView-annoncer er primært designet til branding og bevidsthed. Der er én fakturerbar hændelse for dette annonceformat, og den hændelse opstår under en af følgende betingelser, hvor brugeren:

  • Ser 30 sekunder af videoen eller ser videoen til ende, hvis den er under 30 sekunder
  • Klikker på kanalens titel/avatar
  • Klikker på videotitlen
  • Klikker på kortets teaser
  • Klikker på Del
  • Klikker på det ledsagende banner eller videovæggen
  • Klikker på overlejringen med opfordring til handling
  • Klikker for at besøge annoncørens website
  • Klikker på Installer i mobilapp-promoveringen

Den fakturerbare hændelse tælles under metric'en Betalte visninger i den nye rapport Videokampagne, som du finder under sektionen Anskaffelse > Google Ads > Videokampagner i Analytics. En betalt visning behøver ikke nødvendigvis at have en tilsvarende session, og i mange tilfælde har den det ikke.

En TrueView-annonce kan imidlertid også have specificeret en tilknyttet destinationswebadresse, så en bruger kan åbne dit website ved at klikke på den. Disse klik tælles under metric'en Websiteklik, også selvom du ikke faktureres for en betalt visning. De kan derfor betragtes som gratis klik.

Hvis du sammenligner Websiteklik med Sessioner, bør du være opmærksom på, at vi forventer et højere antal klik ift. sessioner end normalt, pga. den måde TrueView-annonceformatet fungerer på, og fordi den trafik, de pågældende annoncer genererer, ofte er indirekte trafik.

Hvis du vil analysere denne type trafik, kan du benytte den nye rapportering om eksponeringer på Google Displaynetværk til at få indblik i, hvordan du opnår konverteringer ud fra eksponeringer eller videoafspilninger, der ikke er blevet klikket på. Rapporten giver dig mulighed for at se, hvordan dine TrueView-annoncer genererer værdi, der ligger ud over direkte websiteklik, og dykke dybere ned i, hvordan eksponeringer, visninger og klik har bidraget direkte eller indirekte til konverteringer på dit website.

Overlejringer med opfordring til handling på YouTube

For overlejringer med opfordring til handling på YouTube udlæses parameteren for automatisk tagging (Google-klik-id) ikke. Hvis du vil spore klik, der kommer fra overlejringer med opfordring til handling, skal du bruge manuelle kampagnetags.

TrueView-discovery

Disse miniatureannonceformater dirigerer brugerne videre til en YouTube-kanalside, og der registreres derfor ingen tilsvarende session i Analytics.

Hvis slutningen af din promoveringsvideo indeholder en opfordring til handling, der fører til dit website, er du nødt til at bruge manuelle kampagnetags, hvis du vil spore de gratis klik på din opfordring til handling. Da klikkene er gratis, faktureres de ikke, og der tilføjes ikke nogen parameter til automatisk tagging (Google-klik-id).

Opkaldsudvidelser og Klik for at ringe

Klik for at ringe-annoncer består, som navnet antyder, af klik, der fører direkte til telefonopkald. Da der ikke indledes nogen session på dit website, registreres der ingen session i Analytics.

AdWords Express-konti

Hvis din AdWords Express-konto er konfigureret til at sende besøgende til lokale Google+ sider, registreres der ingen tilsvarende session i Analytics, fordi du ikke kan installere Analytics-sporing på lokale Google+ sider.

Du kan bruge værktøjet Indsigt for din virksomhedsfortegnelse til at forstå, hvordan besøgende finder din side.

Adresseudvidelser

Klik på interaktive links, f.eks. Hent rutevejledning, medfører en fakturerbar hændelse (et klik) i Google Ads, men der registreres ikke en tilsvarende session i Analytics, da klikket ikke videresender de besøgende til dit website.

Gmail-annoncer

Klik på Gmail-annoncer på listen over mailtråde medfører en fakturerbar hændelse (et klik) i Google Ads. Et betalt klik har ikke nødvendigvis en tilsvarende session, og i mange tilfælde vil det ikke forekomme. Dette skyldes, at klik på en Gmail-annonce ofte åbner teksten for den udvidede annonce i indbakken for brugeren i stedet for at gå direkte til websitet. Men hvis brugeren fortsætter med at klikke på teksten for den udvidede annonce, kan vedkommende ende med at besøge websitet. Disse websiteklik tælles med i Google Ads under metric'en Klik til website fra Gmail. (Du debiteres ikke, når folk interagerer med den udvidede annonce. Du debiteres kun én gang, nemlig for det klik, der udvider annoncen.)

Når du sammenligner Klik med Sessioner i Gmail-annoncer, kan du forvente at se et højere antal klik ift. sessioner end normalt på grund af Gmail-annonceformatets art.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
10368214132935764628
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
69256
false
false