Om tilpassede tabeller

Få hurtige rådata til dine vigtigste datasæt.
Denne funktion er kun tilgængelig i Google Analytics 360, som er en del af Google Marketing Platform.
Få flere oplysninger om Google Marketing Platform.

I Analytics kan der blive taget stikprøver af dine data for at give dig hurtigere adgang til dine standardrapporter og tilpassede rapporter. Du kan dog nogle gange have brug for at få adgang til alle data for et bestemt sæt metrics og dimensioner. Tilpassede tabeller giver dig mulighed for at angive en kombination af metrics, dimensioner, segmenter og filtre, som du vil have Analytics til at behandle som rådata på daglig basis. Alle rapporter, der matcher en delmængde af konfigurationen1 for din tilpassede tabel, får derefter adgang til tabellen som standard, så du får hurtig adgang til rådata.

I denne artikel kan du læse om følgende:

Eksempel

Du har en tilpasset rapport, der er baseret på data fra et stort antal sessioner, hvorfor den altid er stikprøvebaseret. Den har By og Browser som dimensioner og Sessioner, Sidevisninger og Afvisningsprocent som metrics. Du kan oprette en Tilpasset tabel, der omfatter de dimensioner og metrics. Analytics indsamler rådata til din tilpassede rapport fra tabellens oprettelsesdato og fremefter.

Tilladelser og grænser

Hvis du vil oprette tilpassede tabeller, skal du have rollen Redaktør på ejendomsniveau. Du kan oprette op til 100 tilpassede tabeller pr. ejendom. Du kan altid få vist din ejendoms forbrug af kvoten ved at gå til Tilpassede tabeller på ejendomsniveau i afsnittet Administrator. Der kan du også se alle de tilpassede tabeller, der er oprettet af andre Redaktører, på din konto.

Alle brugere, der som minimum har rollen Seer i den visning, hvor du har oprettet den tilpassede tabel, kan se den rapport, der er genereret på baggrund af denne tabel.

Derudover har tilpassede tabeller, på samme måde som standardtabeller med data for én dag, en begrænsning for, hvor mange unikke rækker data der kan gemmes pr. dag. Grænsen for tilpassede tabeller er imidlertid én million unikke rækker pr. dag for 360-kunder, dvs. 925.000 flere end den normale begrænsning på 75.000 rækker. Hvis en tabel indeholder flere end én million unikke rækker pr. dag, gemmer Analytics de øverste N værdier3 og opretter en (other) række til de resterende værdikombinationer. Du finder flere oplysninger om rækken (other) i artiklen (other)-poster i rapporter.

Hvilke data kan inkluderes?

Det er ikke alle metrics og dimensioner, der kan inkluderes i en tilpasset tabel, og det er ikke alle rapporter, der har gavn af tilpassede tabeller. Brugerbaserede segmenter kan ikke medtages. Følgende rapporter gemmer og bruger data på en måde, så de ikke kan bruge data fra tilpassede tabeller: Flowvisualisering, Søgemaskineoptimering, Multikanaltragte og Tilskrivning.

Behandling og tilgængelighed

Når du opretter en tilpasset tabel, kan det tage op til to dage, før der vises rådata i rapporterme Tilpassede tabeller. På det tidspunkt vil du have data for to dage startende fra oprettelsesdatoen for tabellen.

Analytics tilføjer også historiske data for de 30 dage, der går forud for oprettelsesdatoen for tabellen. Under normale omstændigheder er disse historiske data tilgængelige, når de nye rådata er tilgængelige (inden for ca. to dage). Hvis din ejendom gennemgår rutinemæssig vedligeholdelse, som udføres af Analytics-systemet, kan der imidlertid gå op til 40 dage, før de historiske data vises. Hvis din ejendom gennemgår rutinemæssig vedligeholdelse, vil du se en meddelelse om dette i tabellen.

Når du har oprettet en tilpasset tabel, forsøger Google Analytics at få adgang til disse data ved forespørgsler, der bruger de samme dimensioner og metrics eller en undergruppe af de samme dimensioner og metrics, til f.eks. tilpassede rapporter, eller når du bruger Google Analytics API.

Afhængigt af kombinationen af metrics og dimensioner kan der dog være tilfælde, hvor Analytics ikke kan bruge data fra den tilpassede tabel, og der i stedet forespørges på standarddata fra kombinationstabeller. Som følge heraf kan disse forespørgselsresultater inkludere en højere grad af stikprøvetagning end forventet. Vi anbefaler derfor, at dine API-forespørgsler og tilpassede rapporter matcher dine definitioner af tilpassede tabeller de steder, det er muligt, så du undgår denne højere grad af stikprøvetagning.

Hvis du vil have adgang til ekstra historiske rådata, kan du muligvis downloade rådatarapporter.

Relaterede ressourcer

1En rapport kan få adgang til dataene i en tilpasset tabel, hvis den matcher et undersæt af tabellens metrics, segmenter og filtre. En tilpasset tabel kan indeholde flere metrics, segmenter og filtre, end der er angivet i rapporten, men den tilpassede tabel skal mindst indeholde alle metrics, segmenter og filtre, som er angivet i rapporten.

3De øverste værdikombinationer fastsættes ved at sortere tabellen efter den relevante metric (f.eks. sessioner, sidevisninger, transaktioner osv.) De kombinationer af dimensionsværdier, der har lavere volumen, samles derefter i (other)-posten.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Vælg selv din læringssti

Websitet google.com/analytics/learn er en ny ressource, du kan bruge som hjælp til at få mest muligt ud af Google Analytics 4. Her kan du finde videoer, artikler og trinvise vejledninger samt links til Google Analytics Discord og Google Analytics' blog, YouTube-kanal og GitHub-lager.

Start læringsprocessen allerede i dag!

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
11688974704702762759
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
69256
false
false