Rapporten Brugerflow er en grafisk visning af de stier, som brugerne fulgte gennem dit website – fra kilden over de forskellige sider og til de punkter, hvor de forlod dit website. Du kan bruge Brugerflow til at sammenligne trafikmængder fra forskellige kilder, undersøge trafikmønstre på dit website og øge effektiviteten på det.
I denne artikel kan du læse om følgende:Forudsætninger for rapporten Brugerflow
Ingen.
Adgang til rapporten Brugerflow
Sådan ser du rapporten Brugerflow:
- Log ind på Google Analytics.
- Naviger til din visning.
- Åbn Rapporter.
- Vælg Målgruppe > Brugerflow.
Hvad kan jeg gøre med rapporten Brugerflow?
Brugerflowvisualiseringen giver dig mulighed for at se følgende:
- Den relative trafikmængde på dit website efter den dimension, du vælger (f.eks. trafikkilder, kampagne, browser)
- Den relative mængde af sidevisninger pr. side eller samling af sider
- Specifikke metrics for forbindelser, noder og nodeudgange, når du holder markøren over dem
Rapporten Brugerflow minder meget om rapporten Adfærdsflow, men Brugerflow fokuserer på de sider, dine besøgende ser, hvorimod Adfærdsflow også omfatter hændelser og indholdsgrupperinger.
Næste trin
Gå til rapporten Brugerflow nu, og start med at udforske dit website. Læs Sådan bruger du flowrapporter for at få flere oplysninger om, hvordan du konfigurerer rapporten og bruger de forskellige visualiseringsmuligheder.
Når du har fået en overordnet idé om, hvordan rapporten Brugerflow fungerer, kan du ved at læse artiklen Analysér dine data med Brugerflow få nogle specifikke metoder til at få endnu mere indsigt fra din rapport.