[UA] Foretag indsamling af kampagnedata via brugertilpassede webadresser

Føj parametre til webadresser, så du kan identificere de kampagner, der henviser trafik.

Hvis du føjer kampagneparametre til de destinationswebadresser, du bruger i dine annoncekampagner, kan du indsamle oplysninger om disse kampagners generelle effektivitet og finde ud af, hvor kampagnerne er mest effektive. Det kan f.eks. være, at din kampagne Sommerudsalg genererer stor omsætning, men hvis du kører kampagnen i flere forskellige sociale apps, vil du højst sandsynligt gerne vide, hvilken af disse apps der skaffer dig de kunder, som sikrer dig størst omsætning. Alternativt kan du, hvis du kører forskellige versioner af kampagnen via mail, videoannoncer og annoncer i appen, sammenligne resultaterne for at finde ud af, hvor dine marketingtiltag er mest effektive.

Når en bruger klikker på et henvisningslink, sendes de parametre, du tilføjer, til Analytics, og de relaterede data er tilgængelige i rapporterne Kampagner.

I denne artikel kan du læse om følgende:

Parametre

Der er fem parametre, du kan føje til dine webadresser:

  • utm_source: Identificerer den annoncør, det website, den publikation osv., der sender trafik til din ejendom, f.eks. google, nyhedsbrev4 eller billboard.
  • utm_medium: Annoncerings- eller marketingmediet, f.eks. cpc, banner eller nyhedsbrev via mail.
  • utm_campaign: Det individuelle kampagnenavn, sloganet, kampagnekoden osv. for et produkt.
  • utm_term: Identificerer søgeord for betalt søgning. Hvis du tagger betalte søgeordskampagner manuelt, bør du også bruge utm_term til at specificere søgeordet.
  • utm_content: Bruges til at skelne mellem indhold eller links, der minder om hinanden, i den samme annonce. Hvis du f.eks. har to links med opfordring til handling i den samme mail, kan du bruge utm_content og angive forskellige værdier for dem, så du kan se, hvilken version der er den mest effektive.

Hver enkelt parameter skal parres med en værdi, du angiver. Hvert "parameter/værdi"-par indeholder herefter kampagnerelaterede oplysninger.

Du kan f.eks. vælge at bruge følgende "parameter/værdi"-par til din kampagne Sommerudsalg:

  • utm_source = sommermail for at identificere trafik, der stammer fra din mailkampagne Sommerudsalg
  • utm_medium = mail for at identificere trafik fra mailkampagnen (og skelne den fra trafik fra kampagnen i appen)
  • utm_campaign = sommerudsalg for at identificere den overordnede kampagne

Hvis du har brugt disse parametre, ser webadressen for din tilpassede kampagne ud som følger:

https://www.eksempel.dk/?utm_source=sommermail&utm_medium=mail&utm_campaign=sommerudsalg

Når du føjer parametre til en webadresse, skal du altid bruge utm_source, utm_medium og utm_campaign.

Det er valgtfrit, om du vil bruge utm_term og utm_content.

utm_ er blot det obligatoriske præfiks til disse parametre.

Sådan opretter du tilpassede kampagner

Du kan føje parametre og værdier til dine webadresser manuelt, eller du kan oprette webadresserne og tilføje parametrene ved hjælp af et af nedenstående platformsspecifikke webadresseværktøjer.

Vigtigt! Hvis du annoncerer for en Android-app, skal du bruge webadresseværktøjet til Google Play. Hvis du annoncerer for en iOS-app, skal du bruge webadresseværktøjet til iOS-kampagnesporing. Ellers skal du bruge webadresseværktøjet til Google Analytics-kampagner.

Manuel konfiguration

Hvis du vil foretage manuel opsætning af dine tilpassede kampagner, skal du sørge for at adskille parametrene fra webadressen med et spørgsmålstegn. Angiv parametrene og værdierne som par adskilt af et "lig med"-tegn. Adskil hvert parameter/værdi-par med et og-tegn (&). Eksempel:

https://www.eksempel.dk/?utm_source=mailkampagne&utm_medium=mail&utm_campaign=sommerudsalg

Du kan føje parametre til en webadresse i en hvilken som helst rækkefølge. Bemærk! Der skelnes mellem store og små bogstaver i Analytics, så utm_source=google er ikke det samme som utm_source=Google. Der skelnes mellem store og små bogstaver i alle de værdier, du definerer.

Se Kampagner og trafikkilder for at få en teknisk oversigt.

Eksempler på webadresser

  • http://www.eksempel.dk/?utm_source=blogeksempel&utm_medium=henvisning&utm_campaign=sommerudsalg
  • http://www.eksempel.dk/?utm_source=nyhedsbrev1&utm_medium=mail&utm_campaign=sommerudsalg
  • http://www.eksempel.dk/?utm_source=nyhedsbrev1&utm_medium=mail&utm_campaign=sommerudsalg&utm_content=toplink

Se data om tilpassede kampagner

Sådan får du vist rapporterne Kampagner:

  1. Log ind på Google Analytics.
  2. Gå til din visning.
  3. Åbn Rapporter.
  4. Vælg Anskaffelse > Kampagner.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Vælg selv din læringssti

Websitet google.com/analytics/learn er en ny ressource, du kan bruge som hjælp til at få mest muligt ud af Google Analytics 4. Her kan du finde videoer, artikler og trinvise vejledninger samt links til Google Analytics Discord og Google Analytics' blog, YouTube-kanal og GitHub-lager.

Start læringsprocessen allerede i dag!

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
13381607627048893794
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
69256
false
false