[UA→GA4] Værktøj til brugermigrering

Migrer dine Universal Analytics-brugere til din Google Analytics 4-ejendom

Brug Google Sheets-tilføjelsen GA4 Migrator for Google Analytics til at migrere brugere og deres tilladelser fra en Universal Analytics-ejendom til en Google Analytics 4-ejendom.

I denne artikel kan du læse om følgende:

Sådan fungerer værktøjet

Hvis du vil bruge værktøjet til brugermigrering, skal du have rollen Administrator på din konto.

Når du har installeret og aktiveret Google Sheets-tilføjelsen (se nedenfor), skal du fuldføre følgende tre trin:

  • Trin 1: Importér indstillinger for brugertilladelser fra en Universal Analytics-ejendom til et Google-regneark
  • Trin 2: Vælg, hvordan hver bruger skal migreres
  • Trin 3: Migrer (eksportér) indstillinger for brugertilladelser til en Google Analytics 4-ejendom

Før du begynder

Nedenfor kan du se, hvad du skal bruge eller have gjort for at kunne begynde at benytte værktøjet til brugermigrering.

  1. Installer tilføjelsen GA4 Migrator for Google Analytics fra Google Workspace Marketplace.

    Du kan også få adgang til profilsiden for tilføjelsen i Play Butik via Google Sheets-menuen ved at vælge Udvidelser > Tilføjelser > Hent tilføjelser og søge efter GA4 Migrator for Google Analytics.

  2. Åbn profilsiden for tilføjelsen, og klik på Installer for at installere tilføjelsen.

  3. Følg vejledningen for at fuldføre installationsprocessen.

  4. Opret et nyt Google-regneark, når du har installeret tilføjelsen, og aktivér sidebjælken for tilføjelsen ved at vælge Udvidelser > GA4 Migrator for Google Analytics™ > Migrer brugere til GA4 på menuen.

Trin 1: Importér brugertilladelser fra en Universal Analytics-ejendom

Når du aktiverer tilføjelsen, kan du se nedenstående dialogboks, som hjælper dig gennem migreringsprocessen.

  1. Start migreringen ved at vælge en konto på rullemenuen Google Analytics-konto, som er forudfyldt med listen over de Google Analytics-konti, der er tilgængelige for den bruger, som p.t. er logget ind.
  2. Vælg den Universal Analytics-ejendom, der skal migreres brugertilladelser fra, via den valgte Google Analytics-konto.

  3. Start migreringsprocessen ved at klikke på Importér brugere fra Analytics, når du har valgt din Universal Analytics-ejendom.

Importprocessen bør kunne fuldføres på under et minut. Når processen er fuldført, vises der en bekræftelsesmeddelelse.

Trin 2: Vælg, hvordan hver bruger skal migreres

Når importen af brugertilladelser er fuldført, vises der en rapport med oplysninger om brugertilladelserne fra den valgte Universal Analytics-ejendom og de tilhørende visninger (profiler). Den genererede rapport indeholder oplysninger om alle brugere, der har adgang til den valgte konto, Universal Analytics-ejendommen og alle de tilhørende visninger (profiler), samt brugernes tilladelser.

Hvis en bruger har fået tilladelse til at benytte flere enheder, afspejles dette i rapporten via en markering af de tilsvarende rolleafkrydsningsfelter.

En bruger er klar til at blive migreret til en Google Analytics 4-ejendom, hvis der højst er angivet én rolle for vedkommende i regnearksrapporten.

For hver bruger i rapporten gælder følgende:

  • Hvis der ikke er valgt nogen rolle: Den pågældende bruger har ikke adgang til den aktuelle Google Analytics 4-ejendom.

  • Hvis der er valgt én rolle: Brugeren får tildelt denne rolle i forbindelse med migreringen.

Nedenfor kan du se nogle eksempler.

Eksempel 1

Brugeren Bob har rollen administrator for visningen (profilen) 121212 og rollen redaktør for visningen (profilen) 232323. Derfor er afkrydsningsfelterne Administrator og Redaktør markeret i rækken for denne bruger. Begge visninger (profiler) er angivet i den relevante celle i kolonnen Visnings-id (profil-id). Da der er markeret flere rolleafkrydsningsfelter for denne bruger, skal du vælge, hvordan brugeren skal migreres. Hvis du fjerner markeringen i afkrydsningsfelterne Redaktør og Passiv bruger, er Bob klar til at blive migreret med rollen administrator.

Eksempel 2

Brugeren Alice har rollen passiv bruger for hele ejendommen UA-123456-7 og rollen redaktør for visningen (profilen) 121212. Derfor er afkrydsningsfelterne Passiv bruger og Redaktør markeret i rækken for denne bruger. Der er kun angivet én visning (profil), 121212, i den relevante celle i kolonnen Visnings-id (profil-id). Da der er markeret flere rolleafkrydsningsfelter for denne bruger, skal du vælge, hvordan brugeren skal migreres. Hvis du fjerner markeringen i afkrydsningsfeltet Passiv bruger, er Alice klar til at blive migreret med rollen redaktør.

Eksempel 3

Brugeren Carol har rollen redaktør for hele ejendommen UA-123456-7. I dette tilfælde er det kun afkrydsningsfeltet Redaktør, der er markeret i rækken for brugeren. Da Carol ikke har lokale tilladelser til en visning (profil), er den relevante celle i kolonnen Visnings-id (profil-id) tom. Der er kun markeret ét rolleafkrydsningsfelt for denne bruger, og vedkommende er derfor klar til at blive migreret.

Eksempel 4

Brugeren Trent har rollen passiv bruger for visningerne (profilerne) 121212, 232323 og 343434 på ejendommen UA-123456-7. I dette tilfælde er det kun afkrydsningsfeltet Passiv bruger, der er markeret i rækken for brugeren. Der er kun markeret ét rolleafkrydsningsfelt for denne bruger, og vedkommende er derfor klar til at blive migreret.

Når alle rækker i regnearket har statussen Klar til at blive migreret, er du klar til at fortsætte til trin 3.

Trin 3: Eksportér brugertilladelser til en Google Analytics 4-ejendom

  1. Start eksporten af indstillinger for brugertilladelser ved at vælge en Google Analytics 4-ejendom på rullemenuen i migreringsdialogboksen. Denne rullemenu er forudfyldt med listen over de Google Analytics 4-ejendomme, der er tilgængelige for den aktuelle bruger på den aktuelt valgte Google Analytics-konto.

  2. Klik på knappen Migrer for at starte processen med at oprette indstillinger for brugertilladelser på den valgte Google Analytics 4-ejendom i henhold til de valg, der er foretaget i regnearket.

Når processen er fuldført, får du vist notifikationen Brugermigrering er fuldført, og der oprettes et nyt regneark med procesresultatet i det aktuelle dokument.

Procesresultatet omfatter listen over alle brugere (med tilhørende lokale tilladelser), som har adgang til den aktuelle Google Analytics 4-ejendom. I henhold til eksempel 1-4 i trin 2 har Bob rollen administrator, Alice og Carol har rollen redaktør, og Trent har rollen passiv bruger.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
13297906541671311176
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
69256
false
false