Google Analytics bruger regionale datacentre til at sikre, at dine web- og mobilappbrugermålinger sendes til Google Analytics så hurtigt og sikkert som muligt.
Sådan fungerer det
Når Analytics opretter forbindelse til det nærmeste tilgængelige Google-dataindsamlingscenter, sendes målingsdata til Analytics via en krypteret HTTPS-forbindelse. I indsamlingscentrene krypteres dataene yderligere, inden de videresendes til Analytics-behandlingsservere og stilles til rådighed for dig på Analytics-platformen.
IP-adresser bruges til at finde det optimale lokale datacenter.
I Google Analytics 4 bruges IP-adresser på indsamlingstidspunktet til at fastslå lokationsoplysninger (land, by, breddegrad og længdegrad for byen) og kasseres derefter, før der logges data i datacentre eller på servere.
I Universal Analytics kan du tilvælge anonymisering af IP-adresser. Når IP-adresser maskeres, foregår maskeringen, inden dataene logføres i et datacenter eller på en server.
Få flere oplysninger om IP-maskering
Få flere oplysninger om placeringen af vores datacentre
Fordele
Regional dataindsamling forbedrer effektiviteten af dine websites og mobilapps ved at minimere den afstand og samlede tid, der kræves, før data kan sendes på tværs af en sikker forbindelse til Googles datacentre.
Desuden gør regional dataindsamling og Googles datacenterinfrastruktur det muligt, at et andet datacenter fortsat kan betjene og understøtte brugerne fuldt ud, hvis der skulle ske det usandsynlige, at et lokalt datacenter bliver utilgængeligt.