Hvis du føjer kampagneparametre til de destinationswebadresser, du bruger i dine annoncekampagner, kan du indsamle oplysninger om disse kampagners generelle effektivitet og finde ud af, hvor kampagnerne er mest effektive. Det kan f.eks. være, at din kampagne Sommerudsalg genererer stor omsætning, men hvis du kører kampagnen i flere forskellige sociale apps, vil du højst sandsynligt gerne vide, hvilken af disse apps der skaffer dig de kunder, som sikrer dig størst omsætning. Alternativt kan du, hvis du kører forskellige versioner af kampagnen via mail, videoannoncer og annoncer i appen, sammenligne resultaterne for at finde ud af, hvor dine marketingtiltag er mest effektive.
Når en bruger klikker på et henvisningslink, sendes de parametre, du tilføjer, til Analytics, og de relaterede data er tilgængelige i rapporterne Kampagner.
I denne artikel kan du læse om følgende:Parametre
Der er fem parametre, du kan føje til dine webadresser:
utm_source
: Identificerer den annoncør, det website, den publikation osv., der sender trafik til din ejendom, f.eks. google, nyhedsbrev4 eller billboard.utm_medium
: Annoncerings- eller marketingmediet, f.eks. cpc, banner eller nyhedsbrev via mail.utm_campaign
: Det individuelle kampagnenavn, sloganet, kampagnekoden osv. for et produkt.utm_term
: Identificerer søgeord for betalt søgning. Hvis du tagger betalte søgeordskampagner manuelt, bør du også bruge utm_term til at specificere søgeordet.utm_content
: Bruges til at skelne mellem indhold eller links, der minder om hinanden, i den samme annonce. Hvis du f.eks. har to links med opfordring til handling i den samme mail, kan du bruge utm_content og angive forskellige værdier for dem, så du kan se, hvilken version der er den mest effektive.
Hver enkelt parameter skal parres med en værdi, du angiver. Hvert "parameter/værdi"-par indeholder herefter kampagnerelaterede oplysninger.
Du kan f.eks. vælge at bruge følgende "parameter/værdi"-par til din kampagne Sommerudsalg:
utm_source
= sommermail for at identificere trafik, der stammer fra din mailkampagne Sommerudsalgutm_medium
= mail for at identificere trafik fra mailkampagnen (og skelne den fra trafik fra kampagnen i appen)utm_campaign
= sommerudsalg for at identificere den overordnede kampagne
Hvis du har brugt disse parametre, ser webadressen for din tilpassede kampagne ud som følger:
https://www.eksempel.dk/?utm_source=sommermail&utm_medium=mail&utm_campaign=sommerudsalg
Når du føjer parametre til en webadresse, skal du altid bruge utm_source
, utm_medium
og utm_campaign
.
Det er valgtfrit, om du vil bruge utm_term
og utm_content
.
utm_
er blot det obligatoriske præfiks til disse parametre.
Sådan opretter du tilpassede kampagner
Du kan føje parametre og værdier til dine webadresser manuelt, eller du kan oprette webadresserne og tilføje parametrene ved hjælp af et af nedenstående platformsspecifikke webadresseværktøjer.
- Links til websites: Brug webadresseværktøjet til kampagner på websitet for Google Analytics-demoer og -værktøjer.
- Android-appannoncer: Brug webadresseværktøjet til Google Play.
Du skal også have implementeret Google Play-kampagnetilskrivning i dit SDK. Hvis du ikke har gjort det i forbindelse med den indledende konfiguration, kan du i vores udviklervejledning se, hvordan du implementerer Google Play-tilskrivning i dit Android-SDK. - iOS-appannoncer: Brug webadresseværktøjet til iOS-kampagnesporing.
Du skal bruge Analytics-iOS-SDK version 3 eller nyere, men du behøver ikke foretage ændringer i SDK'et for at aktivere denne funktion.
Manuel konfiguration
Hvis du vil foretage manuel opsætning af dine tilpassede kampagner, skal du sørge for at adskille parametrene fra webadressen med et spørgsmålstegn. Angiv parametrene og værdierne som par adskilt af et "lig med"-tegn. Adskil hvert parameter/værdi-par med et og-tegn (&). Eksempel:
https://www.eksempel.dk/?utm_source=mailkampagne&utm_medium=mail&utm_campaign=sommerudsalg
Du kan føje parametre til en webadresse i en hvilken som helst rækkefølge. Bemærk! Der skelnes mellem store og små bogstaver i Analytics, så utm_source=google
er ikke det samme som utm_source=Google
. Der skelnes mellem store og små bogstaver i alle de værdier, du definerer.
Se Kampagner og trafikkilder for at få en teknisk oversigt.
Eksempler på webadresser
http://www.eksempel.dk/?utm_source=blogeksempel&utm_medium=henvisning&utm_campaign=sommerudsalg
http://www.eksempel.dk/?utm_source=nyhedsbrev1&utm_medium=mail&utm_campaign=sommerudsalg
http://www.eksempel.dk/?utm_source=nyhedsbrev1&utm_medium=mail&utm_campaign=sommerudsalg&utm_content=toplink
Se data om tilpassede kampagner
Sådan får du vist rapporterne Kampagner:
- Log ind på Google Analytics.
- Gå til din visning.
- Åbn Rapporter.
- Vælg Anskaffelse > Kampagner.