Evaluer effektiviteten ud fra dit mål


Sørg for, at Google Ads har en tilstrækkelig mængde konverteringsdata

Jo flere data Google Ads har til registrering af fælles kendetegn ved de brugere, der udgør din målgruppe, desto mere effektivt kan der registreres nye brugere, som matcher den aktuelle profil.

Du kan forvente en stabilisering af dine appkampagners effektivitet, når der er indsamlet en tilstrækkelig mængde data i Google Ads til, at der kan registreres værdifulde nye brugere med sikkerhed. Eksempelvis kan metric'en pris pr. konvertering (CPI eller CPA) variere fra dag til dag, men på månedsbasis udjævnes prisen til et tal, der stemmer overens med dit mål. Ideelt set bør du vente med at evaluere prisen pr. konvertering, indtil der er opnået mindst 100 konverteringer.

Tag højde for konverteringsforsinkelse, når du evaluerer effektiviteten

Husk at tage højde for, hvor lang tid der går fra det tidspunkt, hvor en person klikker på en annonce, til det tidspunkt, hvor vedkommende foretager en konvertering. Dette tidsrum kaldes konverteringsforsinkelsen

I Google Ads tilskrives konverteringen til datoen for annonceklikket, og dine seneste data er derfor sandsynligvis ufuldstændige, da der mangler konverteringer, som først finder sted på et senere tidspunkt. 

Tip!

Når du har en tilstrækkelig mængde konverteringsdata, kan du se, hvilken andel af dine appkonverteringer der sker over forskellige tidsintervaller. Du kan f.eks. se, hvilken procentdel af konverteringerne der sker inden for de første 7, 14 og 30 dage, efter en person klikker på en annonce. Identificer, hvornår størstedelen af appkonverteringerne sker, for at finde ud af, hvad din typiske konverteringsforsinkelse er. Tjek derefter, om den konverteringsperiode, du har valgt, er lang nok til at tage højde for denne konverteringsforsinkelse.

Det er vigtigt at analysere effektiviteten ved at angive et tidsinterval, der mindst svarer til din konverteringsforsinkelse. Fjern derefter de nyere klikdata, som med stor sandsynlighed mangler konverteringer.

Evaluer din målpris pr. konvertering

  1. Start med at finde ud af, om du opnår din målpris pr. konvertering for appkampagnerne inden for et tidsrum, der er tilstrækkeligt langt til, at der tages højde for den typiske konverteringsforsinkelse for dine annoncer. 
  2. Vælg derefter, om du vil fokusere på at opnå flere konverteringer eller et større investeringsafkast. Hvis du vil have flere konverteringer, skal du angive et højere målbud og -budget. Hvis du hellere vil opnå et større investeringsafkast, skal du angive et lavere målbud.

 

Mail iconVil du gerne modtage avancerede Google Ads-tips og -opdateringer direkte i din indbakke? Tilmeld dig nyhedsbrevet med tips og tricks.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
2097987115875740441
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false