En budstrategi, der justerer din pris pr. klik (CPC) for at maksimere konverteringer eller konverteringsværdi. ECPC kombinerer manuel budgivning med en Smart Bidding-strategi, f.eks. mål-CPA eller mål-ROAS. Denne strategi hæver dine manuelle bud i situationer, der ser ud til at føre til et salg eller en anden konvertering på dit website, og sænker dit bud i situationer, der med mindre sandsynlighed vil føre til en konvertering. Du kan også teste ECPC sammen med budgivningssystemer fra tredjeparter for at give dig en begrænset grad af Smart Bidding.
Når du indstiller ECPC til at optimere til konverteringer:
- ECPC justerer dit bud, hver gang din annonce er kvalificeret til at blive vist, baseret på sandsynligheden for, at klik fører til en konvertering.
- ECPC kan hjælpe dig til at opnå flere konverteringer til den samme eller en lavere pris pr. konvertering.
Når du indstiller ECPC til at optimere til konverteringsværdi:
- ECPC justerer dit bud, hver gang din annonce er kvalificeret til at blive vist, ud fra sandsynligheden for, at klik fører til en konvertering og den relative konverteringsværdi. Få flere oplysninger om konverteringsværdier
- ECPC kan hjælpe dig med at få flere værdifulde konverteringer og samtidig opretholde eller reducere din pris pr. konvertering.
- ECPC for konverteringsværdi er kun tilgængelig for søgekampagner.