Google stiller oversatte versioner af Hjælp til rådighed, selvom de ikke er beregnet til at ændre indholdet af vores politikker. Den engelsksprogede version er den officielle version, vi bruger til at håndhæve vores politikker med. Hvis du vil have denne artikel vist på et andet sprog, kan du bruge rullemenuen Sprog nederst på siden.
I marts 2021 bliver Google Ads-politikken vedrørende voksenindhold opdateret for at indføre begrænsninger med hensyn til seksuelt orienteret livestreaming, seksuelt orienteret livechat og seksuelt orienterede rollespil samt almindelig dating med seksuelt orienterede elementer og temaer. Disse indholdskategorier er stadig tilladte, men bliver underlagt begrænsninger. Annoncører, der promoverer denne type indhold, kan derfor muligvis konstatere, at opdateringen får betydning for deres kampagner.
Vi foretager desuden nogle redaktionelle ændringer af politikken for at gøre det lettere at forstå den. Disse ændringer påvirker ikke annoncørkampagner negativt, og de omfatter:
- Politikkens titel ændres til "Seksuelt indhold". Alle henvisninger til politikken om "Voksenindhold" i Googles Ads' politikker opdateres til "Seksuelt indhold".
- Opdeling af de nuværende kategorier "Voksenindhold" og "Uegnet for børn" i mere nuancerede indholdskategorier.
- Opdatering af titler, beskrivelser og eksempler på de mere nuancerede kategorier.
Vi begynder at håndhæve politikopdateringen den 29. marts 2021, og håndhævelsen træder fuldstændigt i kraft i løbet af cirka fire uger.
Den opdaterede politik vedrørende seksuelt indhold bliver således:
Seksuelt indhold
Kategorier, der er underlagt strenge begrænsninger
Annoncer, som omfatter eller bruges til promovering af nedenstående typer seksuelt indhold, er underlagt strenge begrænsninger. De vises kun, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Brugerens alder, de lokale love i det område, hvor annoncen skal vises, og brugerens indstillinger for Beskyttet søgning.
- Brugerens søgeforespørgsler vedrørende seksuelt indhold.
Nøgenhed
Personer eller gengivelser af personer med blottede intime kropsdele, herunder slørede eller censurerede gengivelser
Eksempler: Synlige kønsdele, bryster eller balder
Dating med sex for øje
Dating med sex som klart og tydeligt formål
Eksempler: Hook up- eller flingdating, swingerwebsites
Kategorier, der er underlagt moderate begrænsninger
Annoncer, der indeholder eller promoverer følgende typer af seksuelle indholdskategorier, er underlagt moderate begrænsninger. De vises kun, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Brugerens alder, de lokale love i det område, hvor annoncen skal vises, og brugerens indstillinger for Beskyttet søgning.
Delvis nøgenhed
Personer eller gengivelser af personer med delvist blottede intime kropsdele
Eksempler: Delvist blottede bryster og næsten helt blottede balder
Dating med seksuelle temaer
Dating med klare og tydelige seksuelle temaer
Eksempler: Affæredating og dating med brug af seksuelle feticher
Sexartikler
Salg af varer, der er beregnet til at forbedre den seksuelle aktivitet
Eksempler: Sexlegetøj, glidecreme, afrodisiaka, seksuelle stimulanser og lingerie med seksuel fetich
Seksuel underholdning
Seksuelt orienteret online- eller offlineunderholdning
Eksempler: Stripklubber, pornofilmfestivaler, seksuelt orienteret livestreaming eller livechat og seksuelt orienterede rollespil
Kosmetiske indgreb for voksne
Kosmetiske ydelser og plastikkirurgi med fokus på intime kropsdele
Eksempler: Brystforstørrelse, penisforlængelse og -forstørrelse, vaginal opstramning ved brug af laser, baldeimplantater og intimbarbering
Seksuelt orienterede elementer og temaer
Tekst, billeder, lyd eller video, der kan tolkes som seksuelt orienteret. Indhold med seksuelt orienterede poseringer
Eksempler: Anstødeligt eller seksuelt orienteret sprog, billeder af personer med spredte ben, berøring af tildækkede intime kropsdele, efterligning af sexstillinger eller -bevægelser og dating for generelle målgrupper med brug af seksuelt orienterede billeder
Seksuelt orienteret livestreaming, livechat og rollespil begrænses i henhold til "Seksuel underholdning". Generel dating med seksuelt orienterede elementer og temaer begrænses i henhold til "Seksuelt orienterede elementer og temaer". Når disse politikændringer træder i kraft den 29. marts, får det følgende konsekvenser for annoncører, som promoverer disse indholdskategorier i annoncer og på destinationer:
- Nye annoncer, der er omfattet af politikken, markeres som "Godkendt (begrænset)" og vises som indhold, der er "underlagt moderate begrænsninger". Dette blev tidligere betegnet "Uegnet for børn".
- Da annoncer inden for disse indholdskategorier er underlagt begrænsninger, bliver de ikke vist i visse lande og i visse formater samt på visse annonceplatforme og -netværk. Disse er eksisterende standarder, og de bliver ikke ændret den 29. marts.
- Håndhævelsen af den opdaterede politik implementeres gradvist, og det er derfor ikke sikkert, at alle annoncer, der er omfattet af den, bliver mærket med det samme, når den træder i kraft.
Gennemgå denne politikopdatering for at finde ud af, om en eller flere af dine annoncer er omfattet af politikken, og vær opmærksom på, at annoncer, der er omfattet af den, bliver underlagt begrænsninger fra og med den 29. marts 2021. Du kan forhindre, at dine annoncer og destinationer bliver underlagt moderate begrænsninger, når ændringen træder i kraft, ved at fjerne eventuelt seksuelt indhold fra livestreaming, livechat og rollespil samt promoveringer af dating for generelle målgrupper.
Overtrædelse af denne politik medfører ikke omgående kontosuspendering uden varsel. Du får en advarsel, senest 7 dage før din konto suspenderes.
(Opslået den 28. januar 2021)