Krav vedrørende annoncer på YouTube og i Discover-feedet

Google stiller oversatte versioner af Hjælp til rådighed, selvom de ikke er beregnet til at ændre indholdet af vores politikker. Den engelsksprogede version er den officielle version, vi bruger til at håndhæve vores politikker med. Hvis du vil have denne artikel vist på et andet sprog, kan du bruge rullemenuen Sprog nederst på siden.

Om kravene vedrørende annoncer på YouTube og i Discover-feedet

YouTube-annoncer giver annoncører mulighed for at oprette annoncekampagner med det formål at få kunder til at udvise engagement på YouTube, og annoncer i Discover-feedet giver annoncører mulighed for at få annoncer vist sammen med indhold i Discover.

YouTube-annoncer og annoncer i Discover-feedet er underlagt de almindelige Google Ads-politikker, og for at opnå en sikker og positiv brugeroplevelse af høj kvalitet stiller vi hos Google også krav om, at annoncer, som vises via disse 2 produkter, opfylder yderligere krav vedrørende annoncematerialekvalitet.

På denne side beskrives de yderligere krav vedrørende annoncematerialekvalitet, som annoncer, der køres på YouTube og i Discover-feedet, skal opfylde.



Sådan fungerer annoncegennemgangen

Når du har oprettet eller redigeret en annonce, starter gennemgangsprocessen automatisk. Indholdet i din annonce gennemgås, herunder eventuelle tilknyttede aktiver som billeder, tekst og videoer. Google Ads bruger en kombination af automatisk og menneskelig gennemgang til at tjekke, at dine annoncer overholder disse politikker.

Hvis din annonce godkendes, får den statussen "Kvalificeret", hvorefter den begynder at blive kørt. Hvis det under gennemgangen konstateres, at din annonce ikke overholder Googles krav vedrørende annoncer, ændres dens status til "Afvist". Du bliver underrettet om politikovertrædelsen og om, hvad du kan gøre for at løse problemet.

Få oplysninger om, hvordan du tjekker status for gennemgang af en annonce eller et aktiv.

Løs problemet med din afviste annonce

Hvis din annonce bliver afvist, kan du få flere oplysninger under Løs problemerne med annoncer med politikovertrædelser. Hvis du er uenig i vores politikrelaterede afgørelse eller har løst problemet med din annonce, så den overholder vores politikker, kan du indsende en appel angående afgørelsen direkte fra din Google Ads-konto via Politikadministrator Kontakt Google Ads Support, hvis du har brug for yderligere hjælp.

Der er ikke altid mulighed for at indsende en appel (f.eks. ikke i visse tilfælde, hvor en annonce er blevet fjernet som følge af en retskendelse). Der skulle gerne være flere oplysninger om dine appelmuligheder i den indholds- eller kontorelaterede notifikation, vi har sendt dig.


Forbudt indhold

Følgende er ikke tilladt på YouTube og i Discover-feedet:

Overdrevne eller forkerte påstande

Annoncer, som vises på YouTube og i Discover-feedet, skal overholde alle Google Ads-politikker, herunder politikken vedrørende urigtige oplysninger. Hos Google forbyder vi desuden visning af annoncer, som indeholder bestemte typer overdrevne eller forkerte påstande med henblik på at skabe urealistiske forventninger, på YouTube og i Discover-feedet. Disse typer indhold omfatter følgende kategorier:

Clickbait

Understøttes ikke Annoncer, som indeholder overdrevne eller forkerte påstande om et produkt eller en tjeneste, eller som vildleder brugerne, er ikke tilladt.

Eksempler (listen er ikke udtømmende):

  • Annoncer, hvor der fremsættes løfter om økonomisk vinding på meget kort tid eller kontantudbetaling uden indsats, eller hvor det antydes, at man som bruger får penge, uden at man behøver at gøre noget, eksempelvis som følger:
    • "Tjen 50.000 kr. på 5 minutter!"
    • Promovering af kontantudbetaling uden klar og tydelig angivelse af vilkårene
Få kontanter på vores regning!
Gå ikke glip af denne enestående mulighed for at få penge foræret.

Din ven har lige fået 6.000 guldmønter
Tilmeld dig nu, hvis du vil score kassen

  • Annoncer, som indeholder vildledende eller overdrevne påstande vedrørende et tilbuds, et produkts eller en tjenestes pris, tilgængelighed, kvalitet eller effektivitet, f.eks. i form af tilbud om at få en vare, der har en værdi på 10.000 kr., for "KUN 10 KR.!" eller garanti for et usandsynligt resultat.

Skønne boliger i Californien til priser helt ned til 3.000 kr.
Er du klar til at finde din drømmebolig?

Luksusur
Få et luksusur for blot 50 kr. Remmene fås i læder, metal, plast, stof, nylon eller gummi.
  • Annoncer med formuleringer, der har til formål at fremkalde en meget negativ følelsesmæssig reaktion, eksempelvis ved at få brugeren til at føle skam ved ikke at klikke på annoncen, eller formuleringer, som antyder, at noget skal ske her og nu, selvom det ikke er tilfældet, f.eks. "Du har kun 5 minutter til at redde et liv!".

Der er ingen vej tilbage og ingen lyse fremtidsudsigter.
Tegn abonnement på vores nyhedsbrev, før det er for sent.

Du betaler først, når sagen er vundet. 
Vælg blandt de 5 bedste advokater med speciale i erstatningsret.
  • Annoncer, som indeholder urigtige eller overdrevne påstande om helbredelse af sygdomme/lidelser, eksempelvis som følger:
    • Løfte om en "hemmelig" kur
    • Urealistisk garanti for helbredelse eller forandring
    • Visning af vildledende "før og efter"-billeder
    • Påstand om, at et produkt er "100 % effektivt"
    • "Omgående helbredelse af alle former for allergi!"
    • Påstand om, at et kosttilskud kan bruges som erstatning for kemoterapi

Færre grå hår
Reducer antallet af grå hår med et par kartoffelskræller!

Helbredende urter
Bliv fri for gigt natten over med vores helbredende urter

Supported Eksempler på tilladt indhold

  • Annoncer, hvor der gives løfter om penge med klar og tydelig angivelse af den lovlige fremgangsmåde, brugeren skal fuldføre for at få pengene, er tilladt.
  • Annoncer, som indeholder brugerudtalelser, forudsat at de ikke indeholder overdrevne eller forkerte påstande eller indhold, som er beregnet til at fremkalde kraftige negative reaktioner, er tilladt.

Negative begivenheder og billeder

Annoncer, som vises på YouTube og i Discover-feedet, skal overholde alle Google Ads-politikker, heriblandt politikkerne vedrørende upassende indhold, følsomme begivenheder, farligt eller nedsættende indhold og chokerende indhold. Hos Google forbyder vi desuden visning af annoncer med indhold om bestemte typer negative begivenheder og billeder på YouTube og i Discover-feedet. Disse typer indhold omfatter følgende kategorier:

Foruroligende indhold

Understøttes ikke Annoncer med indhold, der har til formål at chokere eller skræmme, og brug af frastødende billeder eller optagelser af foruroligende eller negative begivenheder, som sandsynligvis vil fremkalde en følelse af ubehag, angst eller lignende negative følelser hos brugerne, er ikke tilladt.

Eksempler (listen er ikke udtømmende):

  • Annoncer, hvor man ser et begravelsesoptog med mennesker, der er i sorg, græder eller skriger, eksempelvis nærbilleder af mennesker, der er ved at bryde sammen af sorg
Vær på forkant: Få oplysninger om mulighederne i forbindelse med begravelse
Gå til vores website for at få nærmere oplysninger.
Hvad koster en begravelse?
Se oversigten over priser.
  • Annoncer, som har til formål at skræmme, eller som indeholder simulerede eller ægte optagelser af alvorlige ulykker, naturkatastrofer, uroligheder eller optøjer. Dette omfatter uredigerede nyhedsoptagelser af en voldelig konfrontation, ucensurerede optagelser af en alvorlig trafikulykke og indhold, som har til formål at forskrække brugerne.
De mistede alt. Er du sikker på, at din forsikring er tilstrækkeligt dækkende?
Få en estimeret pris uden beregning nu.
Samfundet er ved at bryde sammen.
Brug vores overlevelsessæt som fremtidssikring for din familie.
Hold dig informeret uden uønsket påvirkning.
Få alle sider af sagen hver gang med [brandnavn]. Få en prøveperiode uden beregning nu.
Næste gang er det måske dit hjem, det går ud over.
Køb en boligforsikring inden den næste naturbrand.
  • Annoncer, hvor der er fokus på misbrug eller afhængighed, og annoncer, som sandsynligvis vil virke foruroligende eller forfærdende, f.eks. tydelige afbildninger af vold i hjemmet, følelsesmæssig mishandling, meget udpenslede billeder af selvskade og/eller symptomer på en overdosis

Understøttes ikke Annoncer med foruroligende eller frastødende indhold med relation til personskade eller død er ikke tilladt.

Eksempler (listen er ikke udtømmende):

  • Dramatiseret eller animeret indhold, der er overdrevet blodigt, realistisk eller makabert, f.eks. meget detaljerede eller blodige afbildninger af ægte kropsdele, lig, lemlæstelse eller blotlagte indre organer
  • Umotiverede billeder af blod eller andre kropsvæsker, der sprøjter ud, f.eks. blod, der strømmer ud af et sår, blotlagte organer med udstrømmende blod, ord skrevet i dryppende blod eller en person, som på dramatisk vis kaster en væske op
  • Blotlagte organer, kropsvæv, knogler eller delvist eller helt fjernet hud

Supported Eksempler på tilladt indhold

  • Annoncer med indhold, der præsenteres på en neutral måde uden foruroligende temaer eller billeder, er tilladt.
Gør, som du bør.
Foretag en donation eller underskriv underskriftsindsamlingen nu.
Vi nøjes ikke med at undervise i forandring.
Vi gør de studerende i stand til selv at skabe forandring. Ansøg nu, så du kan lære at give din mening til kende.
I et roligt sind er der plads til store tanker.
Download vores 5 minutter lange meditationsvejledning uden beregning.
Med vores ekspertrapportering får du mere kontekst end noget andet sted.
Få en prøveperiode uden beregning.

Upassende indhold

Annoncer, som vises på YouTube og i Discover-feedet, skal overholde alle Google Ads-politikker, heriblandt politikkerne vedrørende seksuelt indhold, sundhed og medicin, seksuel sundhed og velvære, farlige produkter eller tjenester, dating- og ledsagetjenester samt upassende indhold, herunder farligt eller nedsættende indhold, eksplicit seksuelt indhold, billeder, der viser seksuelt misbrug af børn, temaer for voksne i indhold til familier, chokerende indhold og dyremishandling. Hos Google forbyder vi desuden visning af annoncer med bestemte typer upassende indhold på YouTube og i Discover-feedet.

Disse typer indhold omfatter følgende kategorier:

Kropsdele og sygdomme/lidelser

Understøttes ikke Annoncer med fokus på bestemte kropsdele eller sygdomme/lidelser er ikke tilladt.

Eksempler (listen er ikke udtømmende):

  • Annoncer med indhold om kirurgiske eller tandkirurgiske indgreb, hvor der vises blod, indvolde, kropsvæsker eller ødelagte tænder. Dette omfatter bylder, blotlagte indre organer og store mængder blod i forbindelse med indgreb.
Undgå denne situation!
Book en tandlægetid nu.
Deres liv er i dine hænder.
Download Surgery Simulator nu!
  • Annoncer med billeder, hvor symptomer på sygdomme kan ses på kroppen, f.eks. væsker, udslæt, pus eller nærbilleder af en infektion
Har du også dette grimme udslæt overalt på kroppen?
Bestil tid til en konsultation nu.
  • Annoncer med indhold, hvor der fokuseres på kropsdele på en måde, som sandsynligvis vil vække ubehag eller andre negative følelser hos seerne, f.eks. nærbilleder af symptomer såsom rynker, strækmærker eller akne

Supported Eksempler på tilladt indhold

Annoncer for metoder og midler til vægttab samt midler mod hårtab, hudlidelser eller andre helbredsproblemer er tilladt, forudsat at billederne ikke er foruroligende.

Den direkte vej til perfekt hud.
Find den nuance, der er ideel for dig, nu.
Find dit nye yndlingsprodukt.
Få personligt tilpassede hudplejeprodukter leveret direkte til døren hver måned.
Bliv genstand for beundrende blikke.
Få 15 % rabat på udvalgte makeup- og hudplejeprodukter nu.
Find indre ro – når som helst og hvor som helst.
Få 2 timer uden beregning på udvalgte lokationer.

Voldshandlinger og andre farlige handlinger

Understøttes ikke Annoncer, som indeholder udpenslet vold, våben eller ulovlig aktivitet, er ikke tilladt.

Eksempler (listen er ikke udtømmende):

  • Annoncer, som indeholder realistiske eller udpenslede afbildninger af voldshandlinger, f.eks. slåskampe, påførelse af skade ved brug af våben, overdreven blodsudgydelse eller åbne sår
  • Annoncer med indhold, hvor der vises våben eller ulovlig aktivitet, f.eks. narkotikasmugling, indsmugling af kropsdele fra dyr eller nærbilleder af militærvåben i brug
Samfundet bliver inficeret af ulovlige stoffer.
Tegn abonnement nu, så der kan blive gjort noget ved problemet.
Krig smadrer menneskeliv.
Med en donation på 100 kr. kan du være med til at sikre levering af livsvigtigt medicinsk udstyr.
  • Annoncer med indhold om farlige handlinger, som kan medføre kvæstelse eller tilskynde til efterligning, eksempelvis farlige udfordringer såsom "Kaneludfordring – hvem kan spise mest!" eller "Hvor mange kapsler med vaskemiddel kan du spise?"

Frækt indhold

Understøttes ikke Annoncer med nøgenhed, frække eller seksuelt orienterede emner eller frækt eller seksuelt orienteret indhold er ikke tilladt

Eksempler (listen er ikke udtømmende):

  • Promovering af voksenindhold via en annonce, hvor der primært er fokus på nøgenhed eller seksuelle emner. Dette omfatter synlige kønsdele, helt eller delvist blottede bryster, fokus på skridtet, næsten helt blottede balder og personer i seksuelt orienterede stillinger.
Et spil, du aldrig har set magen til.
Opdag en helt ny verden fyldt med forbudte lyster og ucensurerede historier.
Slip din indre vildkat løs.
Køb frækt undertøj m.m. nu.
  • Annoncer, hvor dating promoveres ved brug af seksuelt orienterede billeder eller seksuelt orienteret sprogbrug, f.eks. promovering af dating udelukkende med henblik på seksuelle møder eller nærbilleder af meget letpåklædte modeller
Få en affære i dit lokalområde!
Download denne app for at få mulighed for at møde lækre, sexede singler i nærheden.
The Girlfriend Experience
Få eksklusiv adgang til frækt indhold via vores livestream.
  • Annoncer for seksuelt orienterede underholdningstilbud såsom stripklubber, seksuelt orienteret livestreaming eller livechat eller seksuelt orienterede rollespil
Livestream for voksne!
Download denne app for at se, hvem der befinder sig i nærheden.

Supported Eksempler på tilladt indhold

  • Promovering af produkter eller tjenester såsom badetøj og helsebehandlinger er tilladt, forudsat at indholdet ikke er for seksuelt orienteret.
Få din indre glød frem
Vores "Radiance"-ansigtsmaske er specialudviklet til at give huden nyt liv
Find den perfekte pasform
Køb badetøj, der fremhæver din flotte figur 
Sig farvel til spændinger
Et gavekort er den perfekte løsning, når du vil forkæle en, du holder af
Er du klar til en tur til et sandt paradis?
Perfekt badetøj er en forudsætning for en perfekt ferietur
  • Udtryk for kærlighed og/eller tiltrækning er tilladt, forudsat at det ikke vises på en seksuelt orienteret eller eksplicit måde.
Hver eneste kop er fyldt med kærlighed
Nyd varmen sammen med din udkårne.
Få uforglemmelige øjeblikke foreviget
Book en tid til at få taget familiebilleder hos os nu.
  • Promovering af produkter med relation til seksuel sundhed og velvære, f.eks. kondomer, glidemidler og receptpligtig medicin til behandling af rejsningsproblemer, er tilladt, forudsat at der ikke er fokus på sex.
    • Bemærk! Annoncen skal indeholde et generisk navn eller et brandnavn.
Beskyt dig selv og din partner
[brandnavn]-kondomer beskytter effektivt mod kønssygdomme og uønsket graviditet.
Dit helbred er ikke kun dit ansvar
Alle [brandnavn]-kondomer har gennemgået grundige sikkerhedstests

 

Rusmidler

Understøttes ikke Annoncer, som omfatter indhold om eller bruges til promovering af ulovlige eller skadelige stoffer er ikke tilladt.

Eksempler (listen er ikke udtømmende):

  • Annoncer, hvor der vises salg, brug eller forherligelse af rusmidler, ulovlige stoffer, cannabisblade, marijuanaprodukter, nikotinprodukter eller tilbehør, som normalt forbindes med rusmidler, f.eks. hashpiper og rullepapir.
Den naturlige vej til mindre stress
Oplev vores hjemmedyrkede kvalitetsprodukts beroligende virkning.
Kontekst: En filmtrailer, der viser en person, som tager stoffer

Supported Eksempler på tilladt indhold

  • Annoncer, der er beregnet til oplysning, f.eks. med henblik på forebyggelse af afhængighed eller narkotikasmugling, er tilladt, forudsat at de ikke indeholder eksplicitte eller sensationshungrende billeder med relation til brug af rusmidler, f.eks. meget følelsesorienterede eller chokerende skildringer af konsekvenserne af stofmisbrug.
Lad ikke stofferne overtage dit liv!
Myndighedskampagne med henblik på forebyggelse af stofmisbrug

Upassende sprogbrug

Understøttes ikke Annoncer med upassende eller stødende sprogbrug er ikke tilladt.

Eksempler (listen er ikke udtømmende):

  • Annoncer, som indeholder ukvemsord, obskøn eller stødende sprogbrug eller stødende bevægelser, herunder bande- eller skældsord, varianter heraf, f.eks. i form af stavefejl, og håndbevægelser. Dette omfatter også alle oversættelser og lokale varianter heraf.
Bliv din egen chef
Med kurset "Økonomisk frihed" kan du blive din egen chef på kun 90 dage
Ingen filtre. Ingen undskyldninger.
Tjek vores podcast her!
  • Nedgørende sprogbrug, som ansporer til had mod eller diskrimination af en enkeltperson eller en bestemt gruppe, der er forbundet med systematisk diskrimination, f.eks. nedsættende bemærkninger om etnicitet eller seksualitet samt varianter heraf, f.eks. i form af stavefejl

Apps med følsomt indhold

Apps med følsomt indhold (se definitionen nedenfor) må ikke promoveres i annoncer, som vises på YouTube og i Discover-feedet. Appannoncer skal overholde Google Ads-kravene vedrørende appannoncer.

Understøttes ikke Indhold i apps inden for følgende kategorier betragtes som følsomt, og disse typer apps må derfor ikke promoveres i annoncer på YouTube og i Discover-feedet:

Apps inden for følgende kategorier:

  • Sociale apps med voksenindhold, nøgenhed og/eller seksuelle emner
  • Sociale apps, hvis primære formål er at møde nye venner
  • Sociale apps, hvis primære formål er dating og forhold

Supported Det er kun tilladt at annoncere for apps med følsomt indhold som beskrevet ovenfor, hvis følgende krav er opfyldt:

  • Appen indeholder ikke livestreamrelaterede funktioner
  • Der er ikke mulighed for livechat med fremmede i appen
  • Der er ikke frækt eller seksuelt orienteret materiale eller indhold i appen eller annoncen

Kvalitetstjek

Annoncer, som vises på YouTube og i Discover-feedet, skal overholde de redaktionelle standarder, der gælder for Google Ads.

Understøttes ikke Aktiver, som ikke opfylder de annoncekvalitetskrav, der gælder for YouTube og Discover-feedet.

Eksempler (listen er ikke udtømmende):

  • Aktiver, som ikke opfylder kravene vedrørende gennemskuelighed, korrekt stavemåde samt brug af store bogstaver eller symboler
  • Slørede, forvrængede eller dårligt beskårede billeder

Særlige forhold i forbindelse med annoncer med indhold fra professionelle medier og valgannoncer

Professionelle medier

Annoncer med indhold fra professionelle medier såsom film, tv-udsendelser, videospil, litteratur og teaterstykker evalueres ud fra en tilpasset standard i henhold til politikken vedrørende negative begivenheder og billeder samt politikken vedrørende upassende indhold. Denne evaluering er baseret på kontekst, og der er altså ikke tale om en generel undtagelse fra politikken.

For at opfylde kvalifikationskravene i henhold til denne tilpassede standard skal kildemediet være klart og tydeligt angivet i annoncen, f.eks. ved udtrykkelig angivelse af navn og titel, så seeren kan forstå konteksten.

Ikke-professionelle medier og medier, der er udgivet privat, er ikke kvalificerede i henhold til denne tilpassede standard.

Valgannoncer

Valgannoncer er undtaget fra kravene vedrørende annoncer på YouTube og i Discover-feedet, men de er fortsat underlagt Google Ads-politikkerne.

For at være kvalificeret til denne undtagelse skal man som annoncør være verificeret i henhold til processen for valgannonceverificering i den region, hvor annoncen skal vises.


Krav til YouTube-masthead-indhold

YouTube-mastheads er de annoncer, som YouTube-brugerne ser øverst på YouTube-startsiden. Denne annoncetype vises på den mest fremtrædende annonceposition, som Google-annoncører kan vælge. For at sikre, at forbrugerne får en annonceoplevelse af høj kvalitet, skal YouTube-mastheads overholde alle Google Ads-politikker, de krav vedrørende annoncer på YouTube og i Discover-feedet, der er angivet på denne side, og kravene vedrørende masthead-format.

Hos Google gennemgår vi alle YouTube-masthead-aktiver for at sikre os, at de ikke bare overholder Google Ads-politikkerne og kravene vedrørende annoncer på YouTube og i Discover-feedet, men også kravene vedrørende masthead-format. Gennemgå kravene vedrørende masthead-format for at se de yderligere krav, dine annonceaktiver skal opfylde, for at der kan blive vist YouTube-mastheads via dine kampagner. Kravene vedrørende masthead-format kan være mere restriktive end kravene vedrørende annoncer på andre platforme, hvilket betyder, at afviste YouTube-masthead-aktiver muligvis fortsat kan blive kørt i andre tjenester, der ejes og drives af Google.


Almindelige årsager til afvisning

Gennemgå din annonce med udgangspunkt i nedenstående almindelige årsager til afvisning af annoncer på YouTube og i Discover-feedet, og løs eventuelle problemer ud fra eksemplerne på problemløsning, før du indsender en appel. 

Muligt problem Det skal du tjekke for i din annonce Forslag angående fejlfinding

Overdrevne eller forkerte påstande

Gives der garantier, der virker, som om det er for godt til at være sandt, i din annonce (f.eks. garanti for at blive rig på stort set ingen tid eller garanti for helbredelse af en uhelbredelig sygdom)?

  • Fjern alle resultatrelaterede garantier.
  • Angiv klare og tydelige oplysninger om produktet, tjenesten eller muligheden uden at fremsætte urealistiske løfter.
  • Undgå absolutte og/eller overdrevne påstande. 

Eksempel: Brug "Frisurer og tips til modvirkning af hårtab" i stedet for "Få hår på hovedet igen på blot en uge".

Upassende indhold

Er der udpenslede, chokerende eller frastødende billeder i annoncen, f.eks. billeder fra ulykkessteder eller billeder af vold eller lignende?

  • Brug neutrale billeder.
  • Hvis din annonce omhandler et følsomt emne, skal det præsenteres faktuelt og uden foruroligende billeder.
  • Hvis der er tale om nyhedsindhold eller dokumentarisk indhold, skal konteksten fremgå klart og tydeligt.

Er din annonce for et sundheds- eller helbredsrelateret produkt, og indeholder den ubehagelige nærbilleder af ting, der er forbundet med en medicinsk tilstand eller lidelse, f.eks. udslæt eller kropsvæsker?

  • Skift fokus fra den negative tilstand til et positivt resultat eller selve produktet.
  • Brug billeder på en sober måde, så de ikke virker ubehagelige.
  • Forsøg så vidt muligt at promovere sundheds- eller helbredsrelaterede produkter uden af brug af billeder, som kan virke foruroligende eller ubehagelige for seerne.

Er der frække ord, fokus på nøgenhed eller seksuelt orienterede stillinger i annoncen?

  • Sørg for, at der ikke er så meget fokus på sex.
  • Sørg for, at der ikke er overdrevent fokus på sex i indholdet, hvis du promoverer badetøj eller helsebehandlinger.
  • Undgå seksuelt orienteret sprogbrug og seksuelt orienterede billeder, hvis der er tale om datingapps.

Indeholder annoncen uanstændigt sprog eller uanstændige bevægelser, ukvemsord (herunder varianter heraf, f.eks. i form af stavefejl) eller nedsættende bemærkninger om en bestemt gruppe mennesker?

  • Fjern alle forekomster af ukvemsord, stødende sprogbrug og/eller stødende bevægelser.
  • Sørg for, at hele annonceteksten er respektfuld og fremstår professionel.

Upassende indhold
Negative begivenheder og billeder

Vises eller promoveres der ulovlige aktiviteter, rusmidler eller farlige produkter i annoncen?

  • Fjern alle henvisninger til forbudt indhold.
  • Den eneste undtagelse er oplysningskampagner, f.eks. offentlige servicemeddelelser med henblik på bekæmpelse af narkomani, som ikke må indeholde eksplicitte billeder eller billeder, der har til formål at skabe sensation.

Professionelle medier

Fremgår det tydeligt, at der er tale om indhold fra professionelle medier i henhold til ovenstående definition?

Husk at henvise til filmens, tv-udsendelsens, videospillets, studiets eller eventuelle andre kildemediers navn.

Har du tjekket, at indholdet ikke er for voldsomt eller groft? 

Bemærk! Annoncer med indhold fra professionelle medier gennemgås ud fra en tilpasset standard, men der er ikke tale om en generel undtagelse, hvad angår udpenslet eller følsomt indhold. 

Forsøg så vidt muligt at redigere optagelserne for at fjerne scener med voldsomt indhold, og fokuser på resultatet eller konsekvenserne frem for afbildningen.

Eksempel: En trailer med en kortvarig sekvens med dramatiseret vold er muligvis tilladt, men hvis annoncen indeholder umotiverede blodsudgydelser eller længerevarende scener med chokerende indhold, er der stadig risiko for, at den bliver afvist. 

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
7134675687540073031
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
true
73067
false
false
true
false