Politikcenter er et værktøj, der hjælper dig med at overholde vores programpolitikker. Du kan bruge Politikcenter til at finde, forstå og løse eventuelle problemer med betydning for annoncevisningen på dine websites.
Sådan får du adgang til Politikcenter: Log ind på din AdSense-konto, og klik på Politikcenter.
I Politikcenter kan du se følgende:
- Hvilke af dine websites, der har problemer, som påvirker annoncevisningen. Dette omfatter de tilfælde, hvor annonceanmodningerne kommer fra sider, du har indlejret på websites med problemer.
- Oplysninger om problemerne, herunder problembeskrivelser og screenshots (hvis de er tilgængelige)
- Hvordan du anmoder om gennemgang af dit website, når du har løst problemerne
Brug af Politikcenter
Politikcenter hjælper dig med at overvåge eventuelle politikrelaterede problemer, der kan være på dit website, samt din kontos generelle tilstand. Hvis vi registrerer, at der er politikrelaterede eller andre problemer i en eller flere af dine websites, vil du få besked om det i Politikcenter og via mail.
Når du har åbnet Politikcenter, finder du en liste over de af dine websites, der er påvirket af problemer. Problemer sorteres normalt efter det antal anmodninger, de påvirker. Du kan også sortere efter websitenavn, status, problemtype eller rapporteringsdato. Hvis du vil sortere efter en af disse kategorier, skal du klikke på kategorinavnet.
Klik på Download CSV, og vælg Download alle elementer eller Download filtreret visning for at oprette en CSV-fil, der indeholder oplysninger om de websites, der har problemer.
Øverst på hovedsiden i Politikcenter kan du se en overordnet oversigt over kontoens tilstand. Oversigten viser, hvor mange websites der er problemer med, hvor mange problemer der har statussen Skal løses, og hvor stor en procentdel af dine annonceanmodninger der er begrænset eller deaktiveret. Du kan filtrere for disse kategorier ved at klikke på dem.
Du kan også se, hvor stor en procentdel af kontotrafikken der vises uden begrænsninger. Bemærk! Hvis du klikker på dette tal, oprettes der ikke et filter, da filtre kun er tilgængelige for websites med problemer.
Klik på Løs problemet i kolonnen "Handling" for at få flere oplysninger om problemerne på listen. Det bringer dig til siden Oplysninger om problemet, hvor du kan se en beskrivelse af problemet og en vejledning i, hvordan det kan løses.