Annoncer eller konto er deaktiveret

Politikunderretning på startsiden

Hvis du får vist en politikunderretning i en rød bjælke på startsiden, betyder det, at vi har registreret, at dit website ikke overholder programpolitikkerne for AdSense. Hvis du klikker på linket Vis oplysninger i politikunderretningen, videresendes du til afsnittet "Politikovertrædelser" i din konto, hvor du finder oplysninger om den specifikke overtrædelse, eventuelle trin, vi allerede har foretaget, og den handling, du skal foretage.

Vi viser kun en rød bjælke på din startside for overtrædelser, vi har registreret inden for de seneste 31 dage.

Du kan også til hver en tid få adgang til politikunderretninger ved at åbne fanen Start og klikke på Politikovertrædelser i venstre navigationslinje. I afsnittet "Politikovertrædelser" kan du se en komplet historik over politikovertrædelser for din konto, herunder alle politikovertrædelser, du har modtaget siden 2010. Du kan finde flere oplysninger om en bestemt overtrædelse ved at udvide underretningen med et klik på dens plusknap .

Konsekvenser

Alt efter hvilken politikunderretning du modtager, kan vi foretage en af to mulige handlinger:

Konsekvens Beskrivelse Det, du skal gøre Hvad sker der, hvis du ikke foretager dig noget?
Advarsel! Et af dine websites overholder ikke vores programpolitikker i øjeblikket. Du skal foretage ændringer af dit website inden fort af tre hverdage, så dit website ikke længere overtræder politikkerne. Vi tager muligvis stikprøver af dit website, når tiden er gået. Når du har foretaget ændringerne, skal du klikke på knappen Markér som løst i afsnittet “Politikovertrædelser” og udfylde formularen for at underrette os om, hvilke ændringer du har foretaget.
Du finder flere oplysninger under: Underretning om politik, der bad mig foretage ændringer på mit website.
Husk! Hvis du ikke foretager ændringer inden for tre hverdage, deaktiveres annoncevisningen på dit website.
Deaktiverede annoncer Et af dine websites overholder ikke vores programpolitikker i øjeblikket, og som følge heraf er annoncevisningen blevet deaktiveret på dit website. Du skal gennemgå hele dit website og alle andre websites, du ejer, for at sikre, at de overholder vores politikker.
Du finder flere oplysninger under: Annoncevisning blev deaktiveret på mit website.
Bemærk! Vi forbeholder os retten til når som helst at deaktivere din konto, hvis vi fortsat registrerer overtrædelser af politikkerne.

Tilbage til toppen

Statusser

Vi viser alle historiske politikovertrædelser i afsnittet "Politikovertrædelser" i din konto. Alle underretninger har en status, så du hurtigt kan identificere, hvilke overtrædelser du skal reagere på:

Status Beskrivelse
Ikke løst Du skal løse problemet med denne overtrædelse.
Du har en politikunderretning, som kræver, at du foretager en handling.
Løst Du behøver ikke at foretage dig noget på nuværende tidspunkt.
Du har haft en politikunderretning, som nu er blevet løst.
Tilsidesat Du skal kontrollere for en nyere politikovertrædelse.
Du har en politikunderretning, der er blevet tilsidesat af en ny underretning. Se afsnittet "Politikovertrædelser" i din konto for at se den seneste politikunderretning, der gælder for dit website.
Du er ansvarlig for at sikre, at dine ejendomme til enhver tid overholder vores programpolitikker. Vi anbefaler, at du regelmæssigt gennemgår alle dine websites for at sikre, at de overholder politikkerne.

Tilbage til toppen