Annoncemålretning

Annonceplacering og oprettelsen heraf

En annonceplacering er en specifik gruppe annonceenheder, som en annoncør kan vælge at placere sine annoncer i ved hjælp af placeringsmålretning. Annonceplaceringer kan være alt lige fra et helt website til en enkelt annonceenhed. Placeringer gøres synlige for annoncørerne på to måder:

  • Placeringer, der automatisk oprettes af vores system. Hvert udgiverwebsite i AdSense-netværket gøres automatisk tilgængeligt for annoncørerne som en placering, som de kan målrette deres annoncer mod. Når annoncørerne målretter mod denne type placering, kan deres annoncer blive vist hvor som helst på websitet.
  • Placeringer, der defineres af udgiverne. Du har mulighed for at definere dine egne annonceplaceringer ved hjælp af dine tilpassede kanaler. Du vælger, hvordan du vil gruppere bestemte annonceenheder på dit website, som annoncørerne skal kunne målrette mod. Almindeligvis grupperer man annonceenheder i tilpassede kanaler ud fra emne, annonceformat eller placering på en side. Når annoncørerne målretter mod udgiverdefinerede annonceplaceringer, vises deres annoncer kun i netop de annonceenheder, som udgiveren har udvalgt.

Hvordan opretter jeg en annonceplacering?

Sådan opretter du en tilpasset kanal, som også er en annonceplacering med målretning:

  1. Log ind på din AdSense-konto.
  2. Klik på Annoncer.
  3. Klik på Tilpassede kanaler.
  4. Klik på navnet på den kanal, der skal kunne målrettes mod. Eller klik på Ny tilpasset kanal.
  5. Markér afkrydsningsfeltet i sektionen "Målretning".
  6. Angiv følgende oplysninger:
    • Annoncer vises på: Angiv, hvor annoncer på den aktuelle placering bliver vist på dit website (på startsiden eller på andre typer sider).
    • Annonceplacering: Vælg det sted på siden, hvor annoncer på den aktuelle placering bliver vist. Du kan f.eks. lave en placering med annoncer øverst til højre på dine sider.
    • Beskrivelse: Annoncørerne kan se navnet og beskrivelsen, så sørg for at give en præcis og informativ oversigt, der giver et korrekt afspejling af dit website.
    • Websitesprog: Det primære sprog for dit websiteindhold.
  7. Klik på Gem. Inden længe kan annoncørerne se din annonceplacering blandt de tilgængelige steder, hvor deres annoncer kan blive vist.
 

Her er nogle ting, du skal være opmærksom på:

  • Hvis du har en tilpasset kanal, der dækker flere websites, er den opdelt i flere annonceplaceringer efter website, når annoncørerne ser den.
  • Du mister alle eksisterende annoncørbud for den pågældende placering, hvis du senere redigerer navnet på kanalen.
  • Placeringsmålrettede annoncer vises kun på dine indholdssider.

     

Hvis du afgiver urigtige oplysninger om en annonceplacering, mister du annoncørbud på den pågældende placering. Afhængigt af graden af urigtige oplysninger mister du muligvis også muligheden for at kunne oprette annonceplaceringer. Du risikerer også, at din betaling justeres, eller at kontoen deaktiveres. Det er til din egen fordel, og annoncørernes, at du er nøjagtig.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?