Du er velkommen til at promovere dit website på enhver måde, der overholder vores programpolitikker. Men AdSense-udgivere er i sidste ende ansvarlig for trafikken på deres annoncer. Så hvis du vælger at indgå et partnerskab med en tredjepartstjeneste for at øge trafikken på dit website, er det altafgørende, at du overvåger dine rapporter nøje for at vurdere den effekt, hver enkelt kilde har på din annoncetrafik.
Der findes mange tjenester, der kan øge trafikken på dit website, herunder betal pr. klik-løsninger, der skaber forbindelse mellem annoncører og udgivere, samt naturligvis også søgemaskiner og indekswebsites. Men vi har konstateret, at nogle af disse tjenester rent faktisk sender kunstig trafik til websites på trods af deres udseende. For at kunne levere de trafikniveauer, deres kunder forventer, genererer de pågældende tjenester ofte klik og visninger ved hjælp af klikrobotter eller ved at opmuntre brugerne til at besøge websites eller klikke på annoncer. Derfor anbefaler vi dig på det kraftigste, at du skal være forsigtig, når du indgår partnerskab med tredjeparter, der tilbyder trafiktjenester.
Hvis du har brug for hjælp til at logføre trafikken på dit website med henblik på at fastslå dine besøgendes oprindelse, anbefaler vi, at du bruger Google Analytics. Du kan også integrere din AdSense-konto med Analytics for at få yderligere indsigt i, hvordan du kan skræddersy dit indhold og dine annoncer til dit websites brugere.
Når du har opsat din Analytics-konto, anbefaler vi kraftigt, at du overvåger din annoncetrafik via alle de tilgængelige rapporteringsdimensioner, herunder trafikkilder, som du har indgået partnerskab med. Hvis du opdager, at en af dine trafikkilder viser mistænkelig aktivitet, anbefaler vi, at du afbryder dit forhold til den pågældende trafikkilde eller sætter det på pause, så du stopper al trafik, der eventuelt er ugyldig. Hvis du har mere erfaring med HTML og JavaScript, kan du overveje at anbringe en rapporteringskanalkode på annonceenhederne, baseret på de kilder, der sender trafik til dem. Hvis du f.eks. annoncerer ved hjælp af Google Ads, kan du opsætte en AdSense-kanal, der hedder "Google Ads", til at spore den AdSense-aktivitet, der kun kommer fra dine Google Ads-kampagner.
Slutteligt kan vi godt forstå, at du gerne vil have flere oplysninger om trafiktjenester, som vi har konstateret sender ugyldig trafik. Men fordi vi er nødt til at opretholde effektiviteten af vores registreringssystem, og fordi det ville resultere i juridiske komplikationer at afsløre navnene på de pågældende tjenester, så kan vi desværre ikke give dig de pågældende oplysninger.