Notifikation

Få tilpassede optimeringstips, forstå din kontos tilstand, og sørg for, at den er optimalt konfigureret, på den forbedrede "Min AdMob-side".

GDPR-oversigt og vejledning

Ofte stillede spørgsmål om GDPR

Google som "databehandler"

Vi har undersøgt alle vores produkter for at vurdere, om vi fungerer som dataansvarlig eller databehandler for hvert enkelt produkt. Med undtagelse af AdMob-databehandlerfunktionerne og Google Ad Manager-databehandlerfunktionerne (hvor Google fungerer som databehandler) fungerer vi som dataansvarlig for vores udgiverprodukter, fordi vi med jævne mellemrum træffer beslutninger om, hvilke data der skal leveres, og forbedrer produktet. I nogle tilfælde fungerer Google og udgivere som fælles dataansvarlige. Dette afspejles i vores vilkår for beskyttelse af data mellem målingsansvarlig og dataansvarlig.

Hvis du eksempelvis er AdSense-udgiver, viser vi annoncer for dine besøgende. Hvis dit website f.eks. handler om havearbejde, udleder vi muligvis deraf, at de besøgende er haveinteresserede. Disse data bruger vi til gavn for annoncørerne: Det kan f.eks. være, at en producent af græsslåmaskiner gerne vil vise sine annoncer for haveinteresserede – også når de besøger websites, som ikke handler om havearbejde. Da vi bruger disse data til gavn for forskellige parter, fungerer vi som dataansvarlig og altså ikke som databehandler. En udgiver, som bruger produktet Ad Manager eller Ad Exchange, har flere muligheder med hensyn til at styre brugen af data. Vedkommende kan tilvælge den samme type brug af data som i AdSense og AdMob. Eller vedkommende kan foretage valg, som begrænser Googles brug af dataene. Det betyder, at udgiverens sider (f.eks. om skisport) ikke bruges til målretning af de annoncer, der vises på en anden udgivers website. Mulighederne for styring er dog ikke ubegrænsede: Vi bruger data fra både Ad Manager- og Ad Exchange-udgivere til produktforbedring, f.eks. til at teste algoritmer til annoncevisning, overvåge forsinkelsen for slutbrugerne og sikre, at vores prognosesystem fungerer efter hensigten. Det er derfor, vi fungerer som dataansvarlig og altså ikke databehandler, når det gælder Ad Manager og Ad Exchange.

Det faktum, at Google fungerer som dataansvarlig, når det gælder vores udgiverprodukter, giver ikke Google yderligere rettigheder med hensyn til de data, der indsamles som følge af en udgivers brug af Ad Manager og Ad Exchange. Googles brug af data er fortsat underlagt vilkårene i den kontrakt, vi har indgået med den enkelte udgiver, og eventuelle funktionsspecifikke indstillinger, udgiveren har valgt via vores produkters brugerflade.

Til hvilke tjenester stilles der krav om samtykke fra slutbrugerne?

Vores samtykkepolitik for brugere i EU indeholder nærmere oplysninger om, hvor der stilles krav om samtykke. Vi har også opdateret vores hjælpeside vedrørende vores samtykkepolitik for brugere i EU. Her kan du se vores svar på spørgsmål, vi har fået fra vores kunder.

I vores samtykkepolitik for brugere i EU stilles der også krav om, at udgiverne informerer brugerne om, hvordan deres data bliver brugt. For at forklare, hvordan Google-produkter bruger data, opfordrer vi udgiverne til at linke til denne brugerrettede side. Hvis du gør dette, opfylder du kravet i vores politik.

Hvordan har Google tænkt sig at håndhæve kravet om indhentning af samtykke?

Vi bestræber os altid på at samarbejde med vores kunder med henblik på at sikre, at de overholder vores politik. Vi er klar over, at der er forskellige metoder til indhentning af samtykke, og vi stiller ingen særlige krav med hensyn til metode, forudsat at vores politik overholdes. Vi er også klar over, at mange udgivere gerne vil give de besøgende flere valgmuligheder. På cookiechoices.org har vi givet forslag til, hvordan der kan indhentes samtykke. Disse forslag er i tråd med den løsning, vi har valgt til samtykkeværktøjet Finansieringsvalg, men det står udgiverne frit for at vælge en anden løsning. Vi har med andre ord ingen intentioner om at tvinge alle til at benytte samme metode. Vores politik gælder for udgivere og annoncører, som benytter vores produkter og har slutbrugere i EØS. Som det altid har været tilfældet, er vores første skridt i forbindelse med håndhævelsen af politikken dog ikke en egentlig "beslutning". I tilfælde af et problem, kontakter vi i første omgang kunden for at gøre vedkommende opmærksom på det, hvorefter vi forsøger at samarbejde med kunden om at sikre overholdelse af politikken.

Hvis du finder en app, der ikke overholder Googles Samtykkepolitik for brugere i EU, kan du kontakte os via formularen Rapportér overtrædelse af politik.

Må en udgiver bruge dine produkter uden at have indhentet samtykke, og hvordan fungerer det i givet fald?

Hvad angår ikke-personligt tilpassede annoncer, har vi udviklet en løsning, som gør det muligt for udgivere enten 1) at give brugere i EØS mulighed for at vælge mellem personligt tilpassede og ikke-personligt tilpassede annoncer eller 2) vælge, at samtlige brugere i EØS kun skal have vist ikke-personligt tilpassede annoncer.

Selvom der for ikke-tilpassede annoncers vedkommende ikke bruges cookies til annoncetilpasning, bruges der cookies til frekvensbegrænsning og samlet annoncerapportering samt til at forhindre bedrageri og misbrug. Der stilles derfor krav om samtykke til brug af cookies til disse formål fra brugere i de lande, som er underlagt de bestemmelser vedrørende brug af cookies, der er angivet i EU's e-datadirektiv.

Hvad er Googles løsning med hensyn til ikke-tilpassede annoncer?

Ikke-personligt tilpassede annoncer gør det muligt for udgivere at give brugere i EØS mulighed for at vælge mellem personligt tilpassede og ikke-personligt tilpassede annoncer eller vælge, at samtlige brugere i EØS kun skal have vist ikke-personligt tilpassede annoncer. Med ikke-personligt tilpassede annoncer anvendes der kun kontekstuelle oplysninger om brugerne, bl.a. i form af generelle stedoplysninger (på byniveau).

Er Google ikke databehandler snarere end dataansvarlig med hensyn til ikke-personligt tilpassede annoncer?

I forbindelse med denne løsning fungerer Google fortsat som dataansvarlig, da vi stadig træffer beslutninger vedrørende ovennævnte data med henblik på optimering til gavn for alle udgivere og forbedring af produktet.

Hos Google påberåber vi os legitime interesser som juridisk grundlag for brug af personoplysninger til aktiviteter såsom visning af kontekstbaserede annoncer, annoncerapportering samt bekæmpelse af bedrageri og misbrug.

Selvom der for ikke-tilpassede annoncers vedkommende ikke bruges cookies til annoncetilpasning, bruges der cookies til frekvensbegrænsning og samlet annoncerapportering samt til at forhindre bedrageri og misbrug. Vi påberåber os som nævnt legitime interesser som juridisk grundlag for denne behandling i henhold til GDPR, men der stilles stadig krav om samtykke til brug af cookies til disse formål fra brugere i de lande, som er underlagt de bestemmelser vedrørende brug af cookies, der er angivet i EU's e-datadirektiv.

Hvordan bliver udgiverne gjort opmærksomme på eventuelle senere ændringer af Googles politik?

Vi er meget opmærksomme på konsekvenserne af eventuelle ændringer af vores samtykkepolitik for brugere i EU. Men vi forventer, at en eventuel væsentlig ændring af det juridiske grundlag bliver afspejlet i vores politik, eksempelvis hvis det bliver tilladt at påberåbe sig legitime interesser som juridisk grundlag for visning af personligt tilpassede annoncer. Selv om vi ikke varsler om alle ændringer af vores politikker, har vi dog undtagelsesvis valgt at varsle dem, som vil modtage vores samtykkepolitik for brugere i EU. Vi har også tænkt os at varsle eventuelle væsentlige ændringer, der måtte blive indført på et senere tidspunkt.

Vi har drøftet tingene med vores udgiverpartnere i flere måneder, og det bliver vi ved med, så vi kan dele de seneste opdateringer og gøre brug af vores partneres feedback.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Show your support to promote DEI in Gaming by turning intentions into action!

Check out the newly launched Diversity in Gaming website, where you can find video stories and written pledges from global gaming developers. This campaign centers on 3 pillars: diverse teams, diverse games and diverse audiences showing how diversity is not just good for gamers, but for business as well. Show your support by taking the pledge to promote DEI in Gaming and share it on social!

Learn More

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
4122609250155850210
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73175
false
false