Du kan bruge et sammenligningsdiagram til at sammenligne en enkelt metric på tværs af alle dine apps, annonceenheder og annonceformater eller de forskellige lande, brugerne befinder sig i.
I hvert sammenligningsdiagram kan der vises op til 11 linjer. De første fem linjer repræsenterer de fem vigtigste poster inden for den valgte sammenligningsdimension, og de er valgt som standard. Klik på Se flere for at få vist de ti vigtigste poster og på Andre for at få vist de resterende poster. Alle de øvrige poster inden for dimensionen er samlet på linjen Andre.
Hver linjes betydning vises i forklaringen under diagrammet. Hold markøren over linjerne for at se, hvilke værdier de repræsenterer.
Indstillinger for sammenligningsdiagrammer
De indstillinger, der er valgt for et sammenligningsdiagram, vises i titel- og rullemenuetiketterne. De repræsenterer de dimensioner og metrics, der bruges til at ordne dataene i diagrammet.
- Sammenlignings-metric: Den metric, der bruges til at oprette diagrammet, før det konverteres til et sammenligningsdiagram. Hvis du vil redigere sammenlignings-metric'en, skal du klikke på ikonet Rediger diagram . De tilgængelige sammenlignings-metrics vises på rullemenuen for metric 1.
- Sammenligningsdimension: Den dimension, der bruges til inddeling af dataene i diagrammet. Den er repræsenteret ved flerfarvede linjer, hvis betydning fremgår af forklaringen nederst i diagrammet.
- Sorteringsrækkefølge: Den rækkefølge, som dataene i diagrammet vises i. "Vigtigste øverst" er i øjeblikket den eneste mulighed og derfor valgt som standard.
- Sorterings-metric: Den værdi, der måles. Den er repræsenteret ved punkterne på linjerne og tallene i venstre side af diagrammet.
Eksempler
Sammenlign antal eksponeringer for annonceenheder med registreret eCPM
Opret et diagram til sammenligning af antal eksponeringer for annonceenheder med registreret eCPM. Gennemgå oplysningerne for at finde ud af, hvilke annonceenheder der sandsynligvis genererer størst omsætning.
Indstillinger
- Sammenlignings-metric: Eksponeringer
- Sammenligningsdimension: Annonceenhed
- Sortering: Vigtigste øverst
- Sorterings-metric: Registreret eCPM
Diagram
Sammenlign estimeret indtjening fra de lande, der sikrer dig den største estimerede indtjening
Opret et diagram til sammenligning af den estimerede indtjening fra de forskellige lande, dine apps bruges i, så du kan finde ud af, hvor dine apps er mest rentable.
Indstillinger
- Sammenlignings-metric: Estimeret indtjening
- Sammenligningsdimension: Land
- Sortering: Vigtigste øverst
- Sorterings-metric: Estimeret indtjening
Diagram
Sammenlign antal eksponeringer for de annoncekilder, der har genereret flest eksponeringer
Opret et diagram til sammenligning af antal eksponeringer for de annoncekilder, der har genereret flest eksponeringer, så du kan finde ud af, hvilken annoncekilde der har genereret allerflest eksponeringer. Dimensionen Annoncekilder er kun tilgængelig i rapporten Formidling og gemte rapporter, der er oprettet ud fra den.
Indstillinger
- Sammenlignings-metric: Eksponeringer
- Sammenligningsdimension: Annoncekilde
- Sortering: Vigtigste øverst
- Sorterings-metric: Eksponeringer
Diagram
Sammenlign klikrate (CTR, click-through rate) for eksponeringer for de apps, der har genereret flest eksponeringer
Opret et diagram til sammenligning af CTR for eksponeringer for de af dine apps, der har genereret flest eksponeringer, så du kan finde ud af, hvilken af dine apps der har den højeste klikrate.
Indstillinger
- Sammenlignings-metric: CTR (%)
- Sammenligningsdimension: App
- Sortering: Vigtigste øverst
- Sorterings-metric: Eksponeringer