Frekvensbegrænsning giver dig mulighed for at begrænse det antal gange, dine annoncer vises for den samme person. Når du aktiverer frekvensbegrænsning for en kampagne, kan du angive en grænse for, hvor mange eksponeringer du vil tillade pr. dag, pr. uge eller pr. måned for den enkelte annonce eller kampagne. Det kan være en god idé at angive en frekvensgrænse, hvis du vil begrænse det antal gange, en person får vist din annonce, eller hvis du vil fokusere mere på at opnå eksponering over for personer, du ikke er nået ud til før.
Bemærk! Overvej følgende:
- Det kan tage op til en dag, før en ændring af frekvensbegrænsning træder i kraft, f.eks. en ændring af en grænse fra to til tre.
- En mindre serverforsinkelse kan medføre, at det angivne frekvensloft bliver overskredet.
- For iOS-kampagner anbefaler vi, at din kampagne kun indeholder annonceenheder fra den samme app for at sikre nøjagtig frekvensbegrænsning.
Frekvensbegrænsning kan anvendes på den enkelte annonce eller kampagne.
Opsæt frekvensbegrænsning
Udfør følgende trin for at aktivere frekvensbegrænsning for kampagner:
- Log ind på din AdMob-konto på adressen https://admob.google.com.
- Klik på Kampagner i sidebjælken.
- Klik på kampagnens navn i tabellen.
- Klik på Avancerede indstillinger.
- Klik på ud for Frekvensbegrænsning.
- Vælg Angiv grænse for synlige eksponeringer.
- Angiv, hvor mange eksponeringer din annonce eller kampagne må generere pr. bruger
- Vælg en tidsperiode: pr. dag, pr. uge eller pr. måned
- Vælg det niveau, som grænsen skal gælde for: Denne kampagne eller hver annonce
- Klik på Gem.