Fokuser på at give brugerne den bedst mulige oplevelse
Vores annoncer er udviklet med det formål at supplere dine apps' indhold visuelt. En god annonceplacering kan sikre udgivere en stabil omsætning, uden at det går ud over brugeroplevelsen.
Vær meget forsigtig med brug af AdMob-annoncer, hvis der er stor risiko for utilsigtede klik. Hvis en apps målgruppe er børn, er annoncer måske ikke den bedste metode til indtægtsgenerering, da små børn kan have svært ved at skelne annoncer fra appindhold.
Du bør altid tænke over, hvordan brugerne interagerer med din apps indhold, når du overvejer, hvor dine annoncer skal placeres. Implementer annoncer på steder, hvor brugerne forventes at interagere mindre med appens indhold, f.eks. ved overgange i en læseapp eller mellem niveauer i en spilapp.
Brugerne må ikke opfordres til at klikke på annoncer
Sætninger som "Klik på annoncerne" eller lignende er ikke tilladt. Enhver form for kompensation for eller incitamenter til at klikke på annoncer er strengt forbudt. Det er heller ikke tilladt at motivere brugerne til at klikke på links og/eller ikke-AdMob-annoncer, da dette kan medføre, at brugerne så at sige bliver "trænet" i at foretage handlinger (såsom at klikke på annoncer), der fører til ugyldig aktivitet.
Reservér annonceplads under indlæsning af appsider
Sørg for at reservere en fast plads til annoncer, når en ny skærm indlæses i din app. Under visse omstændigheder, f.eks. i tilfælde af dårlig forbindelse eller langsom databehandling på telefonen, indlæses annoncerne muligvis ikke samtidigt med appindholdet. I så fald skal du sikre dig, at annoncerne ikke dækker eller skubber andet indhold, så du forhindrer utilsigtede klik.
Opdatering af annoncer
Vi anbefaler, at annoncerne vises i mindst 60 sekunder, afhængigt af funktionerne i din app. Ifølge vores interne tests sikrer dette, at brugerne har tilstrækkelig tid til at interagere med annoncerne, så såvel annoncører som udgivere opnår størst mulig effektivitet. Disse tests har også vist, at hyppigere opdatering af annoncer ofte medfører en lavere opfyldningsrate for udgiverne.
Hvis annoncer opdateres automatisk i din app, skal du sikre dig, at der ikke sendes annonceanmodninger, når skærmen er slukket. Hvis brugerne navigerer til og fra sider med annoncer i din app inden for kort tid, må der heller ikke sendes en ny annonceanmodning, før de anbefalede 60 sekunder er gået.
Integrer det sidste nye SDK
Det er vigtigt, at du altid bruger det sidste nye SDK (til Android eller iOS), så du har adgang til de sidste nye annonceformater, funktioner og fejlrettelser.
Anmod om passende annonceformater
AdMob understøtter en bred vifte af annonceformater, så sørg for at anmode om de rette størrelser til forskellige placeringer på forskellige enheder.
Brug passende annonceformater
Gennemgå de forskellige tilgængelige annonceformater (Android, iOS), og overvej nøje, hvilke oplevelser der passer bedst til de brugerrejser, du vil ledsage med annoncer. Bannerannoncer kan f.eks. være et godt valg som supplement til andet indhold på skærmen, mens mellemliggende annoncer og bonusannoncer er bedre egnet til at blive vist, når brugeren skifter mellem niveauer eller forskellige aktiviteter.
Optimering af annonceplacering
Det er vigtigt at eksperimentere for at finde ud af, hvor effektive de forskellige annonceplaceringer er i forskellige dele af din app. I AdMob justeres annoncevisningen automatisk, så brugerbasen får vist relevante annoncer, hvilket er med til at sikre dig den størst mulige omsætning. Du kan dog selv medvirke til at gøre din app så effektiv som muligt ved at holde øje med effektiviteten i rapporterne på din konto og sørge for at segmentere din trafik omhyggeligt.