Notifikation

Få tilpassede optimeringstips, forstå din kontos tilstand, og sørg for, at den er optimalt konfigureret, på den forbedrede "Min AdMob-side".

AdMob- og AdSense-programpolitikker

Almindelige spørgsmål om ugyldig trafik

Vi forstår, at du kan have spørgsmål om ugyldig aktivitet, og hvordan du sikrer, at din konto bevarer et godt omdømme. Herunder finder du en liste over de mest almindelige problemer og bekymringer, udgivere kan have:

Tip! Hvis du ikke kan finde svar her, anbefaler vi, at du prøver at bruge Google AdMob-hjælpeforummet.

Jeg kom ved et uheld til at klikke på mine egne annoncer. Vil det skabe problemer på min konto?

Selvom udgivere ikke må klikke på deres egne annoncer af nogen som helst grund, forstår vi godt, at man kan komme til at klikke på annoncen ved et uheld. Vi kræver derfor ikke, at du kontakter os, hver eneste gang du kommer til at klikke på dine annoncer. Vi forsikrer dig om, at din konto bliver krediteret korrekt for alle klik og eksponeringer, vi betragter som gyldige.

Jeg har konstateret usædvanlig klikaktivitet på min konto. Hvordan kan jeg beskytte mig mod ugyldig aktivitet?

Hvis du har mistanke om, at en appbruger har forårsaget ugyldig aktivitet, anbefaler vi, at du gennemgår din apps logfiler for mistænkelig aktivitet og underretter os om resultatet. Disse oplysninger kan hjælpe os med at løse eventuelle problemer, men som det fremgår af vores vilkår og betingelser, forbeholder Google sig retten til efter eget skøn at afgøre, hvorvidt der er tale om ugyldig aktivitet. 

Vi anbefaler også, at du gennemgår vores tips til og retningslinjer for, hvordan du sikrer dig, at din konto har et godt omdømme.

Du kan være forvisset om, at vi holder et vågent øje med din situation for at sikre, at din konto bliver krediteret korrekt for alle klik og eksponeringer, vi betragter som gyldige.

Kan jeg få vist annoncerne i min app uden at generere ugyldige eksponeringer?

Ja, du kan godt få vist annoncerne i din app uden at generere ugyldige eksponeringer. Du bringer ikke din kontos gode omdømme i fare blot ved at få vist annoncer i din app, men du må ikke klikke på annoncerne og heller ikke genindlæse skærmbilleder for mange gange. Vi tager problemet med ugyldige klik og eksponeringer meget alvorligt, og ud over automatiserede systemer har vi et særligt team af specialister, som gennemgår indholdet og rapporterer enhver form for usædvanlig aktivitet.

Jeg forventer en markant stigning i apptrafikken. Skal jeg rapportere det?

Vi er klar over, at der af forskellige årsager kan forekomme en markant stigning i apptrafikken, og at du måske synes, du burde give os besked om det. Det er dog ikke nødvendigt at underrette os om en pludselig stigning i aktiviteten, for vi overvåger løbende alle klik på og eksponeringer af Google-annoncer for at forhindre misbrug af programmet. Vi overvåger situationen nøje og holder øje med, at din konto bliver krediteret korrekt for alle klik og eksponeringer, vi betragter som gyldige.

Mine rapporter viser klik på mine annoncer, men ingen indtjening. Hvad sker der?

Det er muligt, at din konto har fået klik eller eksponeringer, som vores overvågningssystem betragter som ugyldige. For at beskytte både vores udgiveres og annoncørers interesser overvåger Google, som du sikkert ved, klik på Google-annoncer for at forhindre enhver form for misbrug af programmet. Googles egen teknologi analyserer alle annonceklik for at afsløre evt. ugyldig aktivitet, der har til formål kunstigt at øge en annoncørs klik eller en udgivers indtjening. Klik, som vores overvågningssystem betragter som ugyldige, vil blive vist i dine rapporter.

Udgivere modtager ingen omsætning for ugyldige klik, så du kan fra tid til anden opleve klik uden tilhørende omsætning. Bemærk! Din konto krediteres korrekt for alle klik, vi betragter som gyldige.

Kan jeg afspille videoerne i annoncerne i min app?

Du må gerne klikke på afspilningsknappen for at se videoerne i annoncerne i din app, for klik på afspilningsknappen tælles ikke som klik i dine rapporter. Vi tæller kun klik, der fører en bruger videre til annoncørens website, f.eks. klik på den annoncerede webadresse eller på selve videoen under afspilningen.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Show your support to promote DEI in Gaming by turning intentions into action!

Check out the newly launched Diversity in Gaming website, where you can find video stories and written pledges from global gaming developers. This campaign centers on 3 pillars: diverse teams, diverse games and diverse audiences showing how diversity is not just good for gamers, but for business as well. Show your support by taking the pledge to promote DEI in Gaming and share it on social!

Learn More

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu