Partnerbudgivning giver dig mulighed for at få adgang til efterspørgsel fra Google som budgivningskilde på understøttede tredjepartsformidlingsplatforme. Førhen var det kun muligt at bruge standardannonceenheder til at få adgang til efterspørgsel fra Google via traditionel vandfaldsformidling på tredjepartsplatforme.
Med partnerbudgivning kan du tillade, at Google (Google Ads og Display & Video 360) byder på din beholdning via tredjepartsauktioner med budgivning i realtid, selvom du ikke bruger AdMob som formidlingsplatform.
Når du opretter og konfigurerer en annonceenhed for partnerbudgivning i AdMob, kan Google (Google Ads og Display & Video 360) byde på din beholdning via tredjepartsauktioner. Bemærk! Du vil se Google (Google Ads, Display & Video 360) som "Google-budgivning" på dine tredjepartsplatforme.
Bemærk! Du kan ikke genbruge dine eksisterende standardannonceenheder. Du skal oprette en ny annonceenhed for partnerbudgivning for at kunne få adgang til Google-efterspørgsel via budgivning i realtid på tredjepartsformidlingsplatforme.
Annoncer vises ikke, hvis du bruger en standardannonceenhed til Google-budgivning.
Vejledning
Brug nedenstående fremgangsmåde som hjælp til at oprette en ny annonceenhed for partnerbudgivning på din AdMob-konto, så du efterfølgende kan implementere den på den tredjepartsformidlingsplatform, du benytter.
- Log ind på din AdMob-konto på adressen https://admob.google.com.
- Klik på Apps i sidebjælken.
- Vælg navnet på den app, du opretter denne annonceenhed for. Hvis du ikke kan se den på listen over nylige apps, kan du klikke på Tilføj app og oprette en ny app. Du kan også klikke på Se alle apps og søge i en liste med alle de apps, du har føjet til AdMob.
- Klik på Annonceenheder i sidebjælken.
- Klik på Kom godt i gang. Hvis du allerede har oprettet annonceenheder til denne app, skal du klikke på Tilføj annonceenhed.
- Vælg det annonceformat, som du vil bruge til annonceenheden for partnerbudgivning.
Bemærk! Følgende formater er tilgængelige til brug i forbindelse med partnerbudgivning: Banner, mellemliggende annonce, native-annonce, bonusannonce og annonce ved åbning af appen.
-
Giv denne annonceenhed et navn. Tip! Brug relevante oplysninger, såsom annonceformat og placeringen i din app, så det er nemmere at identificere senere.
- Makér afkrydsningsfeltet ud for Partnerbudgivning for at bruge denne annonceenhed til budgivning på en tredjepartsformidlingsplatform.
Bemærk!: Når du opretter en annonceenhed for partnerbudgivning, kan du ikke bruge annonceenheden i en AdMob-formidlingsgruppe eller -kampagne. Google skal muligvis betale et gebyr til formidlingsplatformen fra partneren.
Du kan ikke ændre denne indstilling, efter du har oprettet annonceenheden.
- Klik på Opret annonceenhed.
-
Følg vejledningen fra den tredjepartsformidlingsplatform, du benytter, for at implementere annonceenheder for partnerbudgivning. Du skal bruge dit app-id og annonceenheds-id under implementeringen for at aktivere Google som en budgivningskilde på din tredjepartsplatform.
Bemærk desuden, at din app skal være gennemgået og godkendt i AdMob, før en annonceenhed for partnerbudgivning kan vise annoncer.