Når du opretter en Google-konto, får du automatisk en tilhørende Gmail-adresse. Hvis du hellere vil bruge en anden mailadresse til at logge ind med, kan du dog knytte en mailadresse, som ikke er en Gmail-adresse, til kontoen og bruge den til at logge ind med, gendanne din adgangskode, få notifikationer og meget mere.
Når du vælger en ny alternativ mailadresse, skal du være opmærksom på følgende:
- Du kan ikke bruge en Gmail-adresse.
- Du kan ikke bruge en mailadresse, der allerede er knyttet til en anden Google-konto.
- Husk at bruge din Google-kontoadgangskode, når du logger ind med denne mailadresse.
Google behandler de mailadresser, der er gemt på din Google-konto, som beskrevet i vores privatlivspolitik, herunder til at levere mere relevante annoncer.
Tilføj en alternativ mailadresse
Tip! Følgende vejledning gælder kun for eksisterende Google-konti. Se, hvordan du opretter en ny Google-konto med en alternativ mailadresse.
Tilføj en alternativ mailadresse
- Åbn din Google-konto.
- Du skal muligvis logge ind.
- Klik på Personlige oplysninger.
- Klik på Mailadresse.
- Klik på Tilføj alternativ mailadresse ud for "Alternative mailadresser".
- Du skal muligvis logge ind igen.
- Hvis du bruger en konto fra dit arbejde eller din skole, kan du muligvis ikke se denne valgmulighed. Bed din administrator om at hjælpe dig.
- Du skal muligvis logge ind igen.
- Angiv en mailadresse, du ejer.
- Klik på Tilføj.
Du modtager en meddelelse med et verificeringslink fra Google via din anden mailadresse. Sådan logger du ind:
- Åbn mailen.
- Klik på verificeringslinket.
- Log ind på din konto med en anden mailadresse.
- Du modtager muligvis ikke mailen med det samme.
Tip! Hvis du ikke kan finde meddelelsen, kan du se, hvordan du finder verificeringsmailen eller anmoder om en ny.
Fjern alternative mailadresser
- Åbn din Google-konto.
- Du skal muligvis logge ind.
- Klik på Personlige oplysninger.
- Klik på Mailadresse.
- Klik på Alternative mailadresser.
- Du skal muligvis logge ind igen.
- Klik på Fjern
ud for den anden mailadresse.
Tilfælde, hvor andre kan få vist din Gmail-adresse i stedet for din alternative mailadresse
Når andre deler indhold med din alternative mailadresse, får de sommetider vist mailadressen til din primære Google-konto (din Gmail-adresse) i stedet. Nogle eksempler omfatter:
- Google Docs: Når nogen deler indhold som f.eks. et dokument med din alternative mailadresse, vises din Gmail-adresse i stedet for din alternative adresse.
- Google Sites: Når nogen deler et website med din alternative mailadresse, vises din Gmail-adresse i stedet for din alternative adresse.
- Kalender: Når du svarer på invitationer, der er videresendt fra din alternative adresse, vises din Gmail-adresse som afsender i svaret til arrangøren.
- Google Keep: Når nogen deler en note med din alternative mailadresse, vises din Gmail-adresse i stedet for din alternative adresse.
- Google Grupper: Hvis du fjerner en alternativ mailadresse, som var med i en gruppe, vises din Gmail-adresse muligvis i stedet.
- Google Ads: Når du accepterer en invitation til at bruge en Google Ads-konto med din alternative mailadresse, vises din Gmail-adresse og din alternative mailadresse på siden Kontoadgang.
Hvis en anden ved et uheld føjer din mailadresse til sin konto med henblik på gendannelse af adgangskoder:
- Du får en mail fra Google om vedkommendes konto.
- Notifikationen kan omtale oprettelsen af en ny konto, skift af adgangskoden eller indeholde et link til nulstilling af adgangskoden til vedkommendes konto.
Hvis du modtager én af disse mails:
- Din konto er sikker.
- Du kan fjerne din mailadresse fra vedkommendes konto.
- Klik på linket i den mail, du har modtaget, og giv Google besked om, at du ikke har oprettet denne Google-konto.
- Din adresse fjernes fra denne kontos gendannelsesmuligheder, så du ikke modtager mails om denne konto.
- Hvis du klikker på linket og derefter indser, at du faktisk havde oprettet den anden konto, kan du vælge ikke at fjerne din mailadresse fra kontoen.
- Klik på linket i den mail, du har modtaget, og giv Google besked om, at du ikke har oprettet denne Google-konto.