Sådan hjælper Google dig med at slette data fra din konto

Vores værktøjer til sikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger er udviklet til at give dig kontrol over dine data og beskytte dem. Alt efter hvilke indstillinger du har valgt under Aktivitetsadministration, gemmes din aktivitet i Googles produkter og tjenester som f.eks. Søgning, Chrome og YouTube muligvis på din Google-konto. Du kan bruge Min aktivitet til at se og slette disse data.

Sådan fungerer sletning af aktivitet

Sådan sletter Google aktivitet på din konto 

Når du vælger at slette aktivitet manuelt, eller aktiviteten slettes automatisk baseret på din indstilling for automatisk sletning, starter vi straks processen med at fjerne den fra produktet og vores systemer.

Først og fremmest bestræber vi os på at sikre, at dataene ikke længere vises, og at de ikke kan bruges til at tilpasse din Google-oplevelse.

Derefter igangsættes processen med at slette dataene fuldstændigt og på forsvarlig vis fra vores lagersystemer. 

Ud over at hjælpe dig med at slette data manuelt eller automatisk, kan Google slette visse typer aktivitet tidligere, når de ikke længere kan bruges til at forbedre din oplevelse. 

Se, hvordan Google opbevarer de data, vi indsamler.

Data, der kan opbevares til begrænsede formål

Når du sletter visse typer data fra Min aktivitet, er Google muligvis nødt til at opbevare visse oplysninger, der er knyttet til din Google-konto, til specifikke formål, herunder følgende: 

  • Sikkerhed og forebyggelse af svindel og misbrug. Oplysninger om krænkende adfærd på konti kan f.eks. blive opbevaret for at hjælpe med at forhindre krænkende adfærd i fremtiden.
  • Finansiel dokumentation. Hvis du f.eks. køber en app i Google Play, kan Google af regnskabsmæssige hensyn være nødt til at opbevare oplysninger om den pågældende transaktion.
  • Overholdelse af juridiske eller lovmæssige krav. Hvis Google f.eks. modtager en retsgyldig stævning, kan oplysningerne opbevares i henhold til lovgivningen.
  • Vedligeholdelse af vores tjenester. Hvis du f.eks. deler oplysninger med andre (f.eks. ved afsendelse af en besked til en person ved hjælp af Google Assistent), slettes din afsendte besked ikke, når du sletter aktiviteten fra din Google-konto.
  • Direkte kommunikation med Google. Hvis du f.eks. foreslår en ændring af et sted i Google Maps.

Anonymiserede data

For at levere bestemte tjenester gemmes der muligvis en anonymiseret version af dine data, når du har slettet dem. De anonymiserede data vil ikke længere være knyttet til dig eller din konto.

Hvis du f.eks. sletter en søgning i Min aktivitet, gemmes der muligvis en anonymiseret version af det, du søgte efter, for at levere funktioner som f.eks. søgetendenser på verdensplan.

Brug af Google-tjenester

Når data slettes, gemmes visse oplysninger om din brug af Google-tjenester, indtil din Google-konto slettes, f.eks. hvilke Google-tjenester du bruger, og hvor ofte du bruger dem.

Hvis du f.eks. sletter en adresse, du har søgt efter i Google Maps, husker din konto muligvis stadig, at du har brugt rutevejledningsfunktionen. På denne måde kan Google Maps undgå at vise dig, hvordan du bruger rutevejledningsfunktionen, i fremtiden.

Sådan beskytter Google dine personlige oplysninger

Sådan administrerer og sletter du din aktivitet

Gå til activity.google.com for at finde og slette din aktivitet. Du kan til enhver tid downloade dine data.

Slet data, der er gemt andre steder

Vælg, hvilken aktivitet der skal gemmes på din konto

Du kan bruge Aktivitetsadministration til at hjælpe dig med at vælge, hvilken aktivitet der skal gemmes på din Google-konto. De data, der er gemt under Min aktivitet, slettes ikke, når du deaktiverer Aktivitetsadministration.
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
4591710316826497373
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
70975
false
false