Find og ret problemer med betaling via din mobiludbyder (betaling via mobilregningen)

Hvis du har problemer med et køb, der faktureres via din mobiludbyder, kan du prøve disse tips til fejlfinding.

Tips til brugere, der betaler via mobilregningen for første gang

Hvis du har problemer med at foretage et køb med betaling via mobilregningen, anbefaler vi, at du starter med at sikre dig, at:

  • Du har forbindelse til dit mobilnetværk.
  • Du bruger YouTube Music-appen, ikke en mobilbrowser eller en computer.
  • Vi anbefaler også, at du prøver at slukke din enhed, venter i et par sekunder og så tænder den igen. Når du har tændt din enhed, skal du prøve at foretage købet igen.

Flere tips til fejlfinding

Hvis du stadig har problemer:
  • Sørg for, at du bruger en personlig konto. Nogle virksomheder blokerer betaling via mobilregningen for virksomhedskonti.
  • Bekræft, at du ikke bruger en rooted enhed.
  • Hvis du bruger en enhed med plads til 2 SIM-kort, skal du sørge for at sætte det rette SIM-kort i kortrille 1 og lade kortrille 2 være tom.

Tjek indstillingerne fra dit mobilselskab

Hvis intet af det ovenstående løste dit problem, er der muligvis indstillinger fra dit mobilskab, der påvirker din tjeneste. Kontakt dit mobilselskab for at sikre dig, at:
  • Du ikke har nået en eventuel grænse for dine samlede, månedlige køb eller for enkelte køb, der er blevet sat af dit mobilselskab (når disse grænser er nået, vises faktureringsmuligheden ikke længere).
  • Din saldo er stor nok til at foretage købet, hvis du har et forudbetalt abonnement.
  • Din enhed og din serviceaftale tillader køb af betalingsindhold.
  • Din enhed kan anvende betaling via mobilregningen.

Hvis du har prøvet ovenstående, og du stadig oplever problemer, skal du kontakte dit mobilselskab for at få mere hjælp.

Tips til eksisterende medlemskaber, der betales via et mobilselskab

Hvis du har brugt betaling via mobilregningen til at betale for et medlemskab af YouTube Music, og du har betalingsproblemer, skal du kontakte dit mobilselskab for at finde årsagen til afvisningen. Der kan være et problem med din konto, f.eks. kan en forbrugsgrænse være overskredet.

Hvis der ikke er et problem med kontoen hos dit mobilselskab, skal du prøve at fjerne den som betalingsmetode og tilføje den igen:

  1. Gå til siden Betalingsmetoder i Google Pay, og fjern betaling via mobilregningen som betalingsmetode.
    Bemærk! Du vil ikke kunne fjerne betaling via mobilregningen fra din konto, hvis du bruger denne betalingsmetode til medlemskaber, der er aktive i øjeblikket.
  2. Gå til YouTube-appen, og tryk på dit profilbillede .
  3. Tryk på Indstillinger .
  4. Tryk på Betalte medlemskaber, og fuldfør tilmeldingsprocessen igen.

Hvis du har problemer med at tilføje betaling via mobilregningen igen, skal du følge ovenstående fejlfindingstips til brugere, der betaler via mobilregningen for første gang.

Hvis det ikke hjælper, skal du kontakte dit mobilselskab for at få mere hjælp.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
14689807311946659387
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
5030828
false
false