Se trafikkilder for videoer

Brug rapporten over trafikkilder på fanen Rækkevidde i YouTube Analytics for at se, hvordan brugere finder dit indhold. Få tips til at analysere dine trafikkilder.

Se trafikkilder

  1. Log ind på YouTube Studio beta.
  2. Vælg Analytics i menuen til venstre.
  3. Vælg Rækkevidde øverst på siden.
  4. Klik på rapporten Typer af trafikkilder.

Se en oversigt over trafikkilder

Du kan bruge den anden rapport over trafikkilder på fanen Rækkevidde for at få flere detaljer.

  • Ekstern: Find specifikke eksterne websites og apps, hvor seere har fundet dine videoer
  • Foreslåede videoer: Se, hvilke videoer seere har set, da de fik foreslået dine videoer
  • Playlister: Find ud af, hvilke playlister der fører til trafik på dine videoer
  • YouTube-søgning: Se, hvilke sætninger seere søgte efter, da de fandt dine videoer

Forstå typer af trafikkilder

Trafik på dine videoer kan komme enten fra YouTube eller fra eksterne kilder. Du kan se begge dele på kortet "Typer af trafikkilder".

Trafik fra YouTube
Søgefunktioner Trafik fra startsiden, abonnementsfeedet, se senere og andre søgefunktioner.
Kanalsider Trafik fra din YouTube-kanal eller andre YouTube-kanaler.
Kampagnekort Trafik fra indholdsejeres kampagnekort.
Afsluttende skærmbilleder Trafik fra youtuberes afsluttende skærmbilleder.
Notifikationer Trafik fra notifikationer og mails sendt til dine abonnenter.
Andre YouTube-funktioner Trafik fra YouTube, der ikke falder i nogen anden kategori, f.eks. visninger fra partnerkampagner eller betjeningspanelet.
Playlister

Trafik fra alle playlister, der inkluderer en af ​​dine videoer. Det kan være din egen playliste eller en anden brugers playliste. Denne trafik omfatter også brugerens playlister "Videoer, du kan lide" og "Foretrukne videoer".

Du kan se bestemte playlister, der har genereret trafik til dine videoer på kortet "Trafikkilde: Playlister" på fanen Rækkevidde.

Foreslåede videoer Trafik fra forslag, der vises ved siden af eller efter andre videoer, samt fra links i videobeskrivelser. Du kan se bestemte videoer på kortet "Trafikkilde: Foreslåede videoer" på fanen Rækkevidde. 
Videokort Trafik, der kommer fra et kort i en anden video.
Annoncering på YouTube

Hvis din video bruges som en annonce på YouTube, vil du se "Annoncering på YouTube" som en trafikkilde. 

Bemærk! Visninger fra annoncer, der kan springes over og er længere end ti sekunder, tælles kun, hvis de er blevet set i mindst 30 sekunder, eller indtil de er færdige. Annoncer, der ikke kan springes over, tæller aldrig som visninger i YouTube Analytics.

YouTube-søgning Trafik fra YouTube-søgeresultater. Du kan se bestemte søgetermer på kortet "Trafikkilde: YouTube-søgning" på fanen Rækkevidde.
Trafik fra eksterne kilder
Eksterne kilder Trafik fra websites og apps, der indlejrer din video eller linker til din video på YouTube. Du kan se bestemte eksterne sider og kilder på kortet "Trafikkilde: Ekstern" på fanen Rækkevidde. 
Direkte eller ukendte kilder Trafik fra direkte indtastning af webadresser, bogmærker, brugere, der er logget ud, og uidentificerede apps.

Metrics, du bør kende 

Gennemsnitlig visningsvarighed Estimeret gennemsnitligt antal sete minutter pr. visning for den valgte video og det valgte datointerval.
Gennemsnitlig procentdel set Gennemsnitlig procentdel af en video, som dit publikum ser pr. visning.
Eksponeringer Hvor mange gange dine miniaturebilleder er blevet vist for seere på YouTube gennem registrerede eksponeringer.
Klikrate for eksponeringer Hvor ofte seerne har set en video efter at have set et miniaturebillede.
Unikke seere Estimeret antal personer, der har set dit indhold inden for det valgte datointerval.
Visninger Antallet af legitime visninger for dine kanaler eller videoer.
Visningstid (minutter) Det antal minutter, en seer har afspillet din video. Dette giver dig et overblik over, hvilket indhold seere rent faktisk ser (i modsætning til videoer, seerne klikker på og derefter afbryder).
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?