Administrer din officielle kunstnerkanal

Brug dit kunstnernavn som kanalnavn

Gode kanalnavne kan hjælpe fans, der søger efter dig, med nemt at finde din officielle kanal og dine officielle videoer på YouTube. Dårlige kanalnavne kan gøre det svært for fans at finde din kanal og dine videoer og potentielt have en negativ indvirkning på dine analysedata.

Et godt kanalnavn for bandet Big Light ville være Big Light. Prøv at bruge det navn, der er på din nyeste udgivelse.

Bedste fremgangsmåder, når du skal skrive dit kanalnavn

Følg disse bedste fremgangsmåder for at sikre, at dit kanalnavn er så godt som muligt for dine fans på YouTube:
  • Brug store/små bogstaver korrekt: Undlad f.eks. at skrive "big light" eller "BIG LIGHT", medmindre valget af store/små bogstaver indgår i dit brand.
  • Brug mellemrum korrekt: Undlad f.eks. at skrive "BigLight", medmindre ord uden mellemrum er en del af dit brandnavn.
  • Undgå ekstra ord: Undlad f.eks. at føje "Officiel", "TV", "Kanal", "YouTube", "Productions" eller lignende til dit navn.
  • Vælg et primært sprog: Hvis din målgruppe indeholder mange sprog, skal du vælge ét sprog til dit navn. Du kan tilføje alternative oversættelser, der vises, afhængigt af den enkelte fans sprogindstillinger.

Bemærk! Hvis du ændrer kanalens navn, ændres dit navn også i andre Google-produkter, medmindre du har overført din kanal til en brandkonto. En brandkonto giver dig mulighed for at have et navn, der kun gælder for YouTube. Den giver dig også mulighed for at give kanaltilladelser til andre personer i dit team.

Notifikationer

Når fans begynder at abonnere, modtager de muligvis underretninger, når du offentliggør nye videoer. Som standard sender vi kun højdepunkter fra kanalen.

Hvis du har en officiel kunstnerkanal, får seere kun notifikationer fra den officielle kanal i deres abonnementsfeed.

Den type notifikationer, de får fra den officielle kunstnerkanal, afhænger af de notifikationsindstillinger, de har haft for dine øvrige kanaler. Indstillinger fra en emnekanal påvirker ikke notifikationsindstillingerne for den officielle kunstnerkanal.

Få flere oplysninger om, hvordan seerindstillinger påvirker notifikationer

  • Hvis seerne har indstillet klokkenotifikationer på den officielle kunstnerkanal, modtager de klokkenotifikationer uanset deres indstilling på andre kanaler.
  • Hvis seerne har indstillet højdepunkter på den officielle kunstnerkanal, modtager de højdepunkter uanset deres indstilling på andre kanaler. 
  • Hvis en seer har valgt notifikationsindstillinger for din eksisterende kanal og derefter abonnerer på din officielle kunstnerkanal, overføres notifikationsindstillingerne til kunstnerkanalen.

Se YouTube Analytics for kunstnere

Hvis du er kunstner på YouTube, og du har en officiel kunstnerkanal, kan du bruge YouTube Studio-appen til at se Analytics. Med Analytics kan du se data for alle de kanaler, hvor din musik ligger (f.eks. kanaler, der ejes og drives af kunstneren, emnekanaler og VEVO).

Få flere oplysninger om YouTube Analytics for kunstnere.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?