Gennemse YouTube inkognito på iOS og Android

Når du er logget ind på YouTube-appen, kan du nu slå inkognito til, så du kan søge i en session, uden at det påvirker eller bliver afspejlet i din søge- og afspilningshistorik, når du er logget ind.

Gå inkognito på Android! 😎 | Professionelle tips fra Hjælp til YouTube

Sådan browser du inkognito

For at browse inkognito skal du gå til kontoikonet i øverste højre hjørne af skærmen og trykke på "Slå inkognito til". Denne mulighed er kun tilgængelig for brugere, der er logget ind. Da inkognitotilstand opfører sig, som om du er logget ud, kan du enten være logget ind eller browse i inkognitotilstand.

Mens du browser, vises der en vedvarende påmindelse som en sort bjælke nederst på skærmen for at minde dig om, at du er inkognito.

Hvad sker der, når du browser inkognito?

Når du er inkognito, opfører YouTube-appen sig, som om du ikke er logget ind på din konto. Det betyder, at din YouTube-oplevelse ikke vil blive påvirket af ​​dine aktiviteter fra indlogget tilstand, f.eks. sete videoer, søgninger eller abonnementer.

Når du slår inkognito fra, ryddes din søge- og afspilningshistorik. Du vender tilbage til den konto, som du brugte, før inkognito blev slået til, og ingen af aktiviteterne fra ​​din inkognitosession vil blive vist på din konto.

Hvis du er inaktiv i mere end 90 minutter, afsluttes din inkognitosession, og du bliver sendt tilbage til den senest anvendte konto. Næste gang du åbner YouTube, vil du se en besked, der informerer dig om, at du ikke længere er inkognito.

Alt, hvad du foretager dig i inkognitotilstand, er privat, så når du forsøger at udføre en handling, der er offentlig, f.eks. kommentere, abonnere eller give et like, bliver du bedt om at slå inkognito fra for at fuldføre denne handling med den senest anvendte konto.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?