Ofte stillede spørgsmål om eksponeringer og klikrate

Få svar på de mest almindelige spørgsmål om eksponeringer og klikrate med disse ofte stillede spørgsmål.

Hvorfor har min video en høj klikrate og gennemsnitlig visningsvarighed, men et lavt antal eksponeringer?

Youtubere sammenligner deres videoer med andre videoer på deres kanal, men YouTubes systemer rangerer hver enkelt video i forhold til alle de andre videoer, som en seer kan se. Selvom en video klarer sig godt sammenlignet med andre videoer på din kanal, kan det være, at videoer fra andre kanaler klarer sig endnu bedre. Det er også almindeligt, at videoer med færre eksponeringer og visninger har en højere klikrate og gennemsnitlig visningsvarighed. Disse højere tal skyldes, at de er blevet set af et mere snævert og loyalt publikum. Når du sammenligner videoeffektivitet, skal du huske på, at dataene kan afspejle forskelle i videoernes publikum.

Hvad skal jeg undgå at gøre med mine data om klikrate?

  • Du skal undlade at tage beslutninger på baggrund af for få data. Det er vigtigt først at analysere din klikrate, når du har et tilstrækkeligt antal eksponeringer. Du skal ikke tjekke din klikrate umiddelbart efter upload.
  • Du skal undgå at foretage ændringer på grund af små udsving i klikraten. Det er normalt med små variationer i klikraten, og de kræver ikke, at du foretager dig noget lige med det samme. Det er sandsynligvis en fordel at forbedre noget, hvis ændringen i klikrate er statistisk signifikant.
  • Du skal ikke teste flere miniaturebilleder eller titler til den samme video. Det er svært at sikre, at hver enkelt video bliver set af det samme publikum. Variationer i klikrate kan skyldes trafikkilder og ikke nødvendigvis titlen eller miniaturebilledet.

Hvordan kan jeg vide, om min klikrate for eksponeringer er høj eller lav?

Klikraten for eksponeringer måler, hvor ofte seerne har set en video efter at have set en registreret eksponering på YouTube. Den repræsenterer højst sandsynligt en delmængde af din kanals samlede antal visninger, da ikke alle eksponeringer tælles med i denne metric, bl.a. eksponeringer på eksterne websites eller afsluttende skærmbilleder.

Klikraten for eksponeringer varierer på baggrund af indholdstype, målgruppe, og hvor på YouTube eksponeringen blev vist. Husk! Miniaturebillederne for din video konkurrerer altid med andre videoer, hvad end det er på startsiden, under "Næste" på afspilningssiden, i søgeresultaterne eller i abonnementsfeeds.

Halvdelen af alle kanaler og videoer på YouTube har en klikrate for eksponeringer på mellem 2 % og 10 %.

For nye videoer eller kanaler (hvis de f.eks. er mindre end en uge gamle) eller videoer med færre end 100 visninger kan intervallet være endnu større. Hvis en video opnår mange eksponeringer (f.eks. hvis den vises på startsiden), vil klikraten naturligt ligge lavere. Videoer, hvor de fleste eksponeringer kommer fra kilder såsom din kanalside, kan have en højere klikrate.

I sidste ende er det bedst at sammenligne videoers klikrater på langt sigt og være opmærksom på, at klikraten påvirkes af trafikkilderne.

Undgå at forsøge at øge din klikrate med miniaturebilleder eller titler, der er clickbait. YouTube anbefaler en video til seere, hvis videoen er relevant for dem, og hvis videoens gennemsnitlige visningsvarighed indikerer, at seere finder den interessant. Clickbait-videoer har normalt en lav gennemsnitlig visningsvarighed, og der vil derfor være mindre sandsynlighed for, at de bliver anbefalet af YouTube. Du kan se, om dit miniaturebillede er clickbait, hvis det får en høj CTR men lav gennemsnitlig visningsvarighed og færre eksponeringer end forventet. 

Hvorfor har jeg flere visninger end eksponeringer?

Hvis en stor del af trafikken til din video kommer fra et andet sted end YouTube, har du muligvis flere visninger end eksponeringer. Det er ikke alle tilfælde, hvor en seer ser en videos miniaturebillede, der tæller som en registreret eksponering, og ikke alle visninger kommer fra miniatureeksponeringer. Få flere oplysninger om, hvad der tæller som en registreret eksponering.

Hvorfor passer metrics for klikrate ikke med mine beregninger?

Klikraten er baseret på visninger, der stammer fra talte eksponeringer. Hvis du dividerer det samlede antal visninger med antallet af eksponeringer, er antallet, du ser, muligvis ikke det samme antal som klikraten. Nogle visninger kommer ikke fra eksponeringer af miniaturebilleder.

Hvordan hænger eksponeringer sammen med indtægtsgenerering?

Hvis en video ikke er egnet til en bred målgruppe i henhold til vores retningslinjer for fællesskabet, kan det begrænse antallet af eksponeringer. Denne begrænsning kan også føre til færre visninger og færre indtægter. Hvis en video ikke er egnet til de fleste annoncører i henhold til retningslinjerne for annoncørvenligt indhold, vil videoen muligvis også få et begrænset antal annoncer eller slet ingen.

Bemærk! Disse forslag er baseret på samlede succesrater på YouTube. De kan ikke garantere et bestemt resultat i dit specifikke tilfælde.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
16573615415476541868
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
59
false
false