Administration af musikrettigheder på YouTube

Påberåbelse af ejerskab

Engang delte fans deres yndlingssange eller -koncerter på mixtapes. I dag er denne form for deling flyttet online. Tusindvis af pladeselskaber og rettighedsindehavere har licensaftaler med YouTube, så fanvideoer kan forblive online, og de kan tjene penge på dem. De er enige om, at en verden, hvor fans udtrykker kærlighed til deres foretrukne kunstnere ved at uploade koncertoptagelser og remix, er noget, der skal fejres. Og de kan se, at indhold, der uploades af fans, kan være med til at øge både eksponering og salg.

Alt dette er muligt, fordi Content ID automatiserer rettighedsadministrationen. Når en fan uploader en video til YouTube, bliver den scannet og sammenlignet med en database med indhold, der er leveret af indholdsejerne. Når der bliver fundet et match, bliver der gjort krav på videoen på vegne af indholdsejeren, som får mulighed for at bestemme, hvad der skal ske med videoen. Kun 0,5 procent af alle musikkrav udstedes manuelt. Vi håndterer de resterende 99,5 procent med en nøjagtighed på 99,7 procent. Indhold, der uploades af fans, udgør i dag 50 procent af musikbranchens omsætning på YouTube. 

Content ID har gjort det muligt for YouTube at udbetale milliarder af dollars til musikbranchen, og beløbet vokser betydeligt fra år til år. Derfor er det så overraskende, at det fra nogle pladeselskaber og kunstnere lyder, at YouTube har åbnet for en stormflod af ikke-licenseret musik på sin platform, hvorved kunstnerne går glip af indtægter. Sandheden er, at YouTube tager administrationen af ophavsret meget alvorligt, og vi arbejder på at sikre, at rettighedsindehavere tjener penge, uanset hvem der uploader deres musik. Der er ingen anden platform, der giver så mange penge tilbage til youtubere – store som små – på tværs af alle typer indhold.

Administration af musiklicenser

Det kræver mange forskellige rettigheder at afspille en sang på YouTube, og normalt administreres hver af disse rettigheder af forskellige parter. Hver gang en sang bruges, skal udbetalinger fra YouTube fordeles mellem en masse af disse rettighedsindehavere rundt omkring i verden, som alle modtager deres del. 

Vi mener, at gennemsigtighed er afgørende for at sikre, at musikbranchen arbejder for kunstnere, så lad os tage et kig på de rettigheder og rettighedsindehavere, som er i spil.

Brugsrettigheder af masteroptagelser

Normalt har det pladeselskab, der optog sangen, brugsrettighederne til masteroptagelsen. Når en masteroptagelse bruges i en video, modtager pladeselskabet, der administrerer det pågældende katalog, royalties for ejerskabet af optagelsen, som de deler med kunstneren. Det er ikke ualmindeligt, at flere pladeselskaber samarbejder om at administrere ophavsretsligt beskyttede lydoptagelser, hvor forskellige pladeselskaber er ansvarlige for rettighederne i forskellige områder. Pladeselskaberne har dog muligvis ikke ressourcerne til at levere indhold eller administrere indhold på egen hånd. I disse tilfælde kan de vælge at samarbejde med et formidlingssite eller en distributør.

Rettigheder til offentlig visning

Alle indspilninger af musik (masteroptagelser) har et underliggende musikværk (kompositionen), og der er forskellige rettigheder, der gælder for dette underliggende værk. Hos YouTube kan disse rettigheder opdeles i to kategorier – "rettigheder til offentlig visning" og "andre rettigheder".

Rettigheder til offentlig visning kontrolleres ofte af PRO'er (Performing Rights Organizations). De sørger for, at barer, restauranter, hotellobbyer osv. betaler for den musik, der bruges i deres etablissement. Når en sang bliver streamet på YouTube, opkræver disse organisationer royalties, som så distribueres til sangskrivere og musikudgivere for den offentlige afspilning af kompositionen. Enheder, der kaldes "forvaltningsorganisationer", er ofte ansvarlige for disse pligter i andre lande. Disse organisationer er udpeget til at håndtere generelle funktioner til administration af rettigheder og vil ofte tilbyde generelle licenser, der giver licenstageren mulighed for at bruge hele forvaltningsorganisationens katalog i en periode i stedet for at anskaffe sig individuelle licenser til hvert enkelt værk.

Andre rettigheder

Andre rettigheder til en komposition administreres typisk af udgiverne. I lighed med pladeselskaber har nogle udgivere muligvis ikke ressourcerne til at administrere disse rettigheder på egen hånd, og de kan derfor vælge at få en større enhed til at administrere rettighederne på deres vegne. Disse enheder vil ofte fungere som formidlere eller distributører. Her kan forvaltningsorganisationer også være ansvarlige for at sælge ikke-eksklusive licenser til at bruge værket og indsamle og distribuere royalties i andre lande.