Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
true

Upload 360-graders videoer

Hvis du vil se 360°-videoer, skal du bruge den nyeste version af Chrome, Opera, Firefox eller Internet Explorer på din computer. På mobilenheder skal du bruge den nyeste version af YouTube-appen.

YouTube understøtter upload og afspilning af sfæriske 360°-videoer på computere i browserne Chrome, Firefox, Internet Explorer og Opera. For at du kan uploade en 360°-videofil, skal du ændre filen med en app eller et script, før du uploader den.

Du kan også se 360°-videoer i YouTube-appen.  Få medrivende oplevelser ved at bruge en Cardboard-fremviser

Trin 1: Lav videoen

Mange 360°-kameraer er kompatible med YouTube og tilgængelige i dag.

Du opnår de bedste resultater ved at kode din video i en høj opløsning og i overensstemmelse med YouTubes avancerede specifikationer. YouTube understøtter i øjeblikket 360°-videoer med 24, 25, 30, 48, 50 eller 60 billeder pr. sekund. Vi anbefaler, at du uploader 360°-videoer (sfærisk format med et formatforhold på 2:1) i en opløsning på 7168 x 3584 eller højere og maks. 8192 x 4096.

Du kan også lave 360°-videoer ved hjælp af specialfremstillede kamerarigge eller tredjepartssoftware til at sætte billeder sammen, f.eks. Kolor Autopano.

Trin 2: Gør dig klar til upload

Din videofil skal indeholde visse metadata, for at 360°-afspilning er aktiveret. Følg denne vejledning for at installere en app, der hjælper dig med at føje de nødvendige metadata til en ny fil.

Brug en app til at oprette en fil, der er aktiveret til 360°-afspilning

  1. Download appen 360° Video Metadata til Mac eller Windows.
  2. Pak filen ud, og åbn derefter appen 360 Video Metadata. Hvis du bruger en Mac-computer, skal du muligvis højreklikke på appen og derefter klikke på Open (Åbn).
  3. Vælg videofilen.
  4. Markér afkrydsningsfeltet Spherical (Sfærisk), og klik på Save as (Gem som). Markér ikke afkrydsningsfeltet "3D Top-bottom" (3D top/bund). Du kan få flere oplysninger i vejledningen til upload af virtual reality-videoer.
  5. Angiv et navn til den fil, der oprettes.
  6. Gem filen. Der oprettes automatisk en ny fil på samme placering som den oprindelige fil.
  7. Upload den nye fil til YouTube.
  8. Vent på, at 360°-effekten behandles. Dette kan tage op til en time.

Du kan også tilføje metadataene ved hjælp af et Python-script.

Trin 3: Upload filen
I øjeblikket understøtter følgende værktøjer ikke 360°-videoer: YouTubes videoredigeringsværktøj, værktøjer på fanen Forbedringer og afsluttende skærmbilleder.

Inden du offentliggør din video, kan du bekræfte, at filen har aktiveret 360°-afspilning, ved at se videoen på din computer. Det kan tage op til en time, før 360°-afspilning er tilgængelig.

I 360°-videoer er der en panoreringsknap øverst til venstre, og du kan ændre retning i videoerne ved hjælp af tasterne WASD. Kig derfor efter disse funktioner for at bekræfte, at din video er i 360°.

 
Var denne artikel nyttig?
Hvordan kan vi forbedre siden?