Føj kort til videoer

Med kort kan du gøre dine videoer mere interaktive. Kort kan fremhæve en video, playliste, kanal eller et link. Kort er ikke tilgængelige på videoer, der er angivet som lavet til børn.

Føj kort til en video

Du kan føje kort til en video ved at følge denne vejledning. 

  1. Log ind på YouTube Studio.
  2. Vælg Indhold i menuen til venstre.
  3. Klik på den video, du vil redigere.
  4. Klik på feltet Kort, og vælg den type kort, du vil tilføje. Bemærk! Du kan føje op til 5 kort til en video.
  5. Vælg din specifikke video, playliste, kanal eller dit link.
  6. Skift starttidspunktet for kortet under videoen.
  7. Tilføj en valgfri meddelelse og teasertekst om videoen. Bemærk! Meddelelse og teasertekst er obligatoriske for kanalkort.
  8. Klik på Gem.

Typer af kort

Du kan bruge følgende typer kort til at tilpasse din video. Du kan også bruge YouTube Analytics til at få effektivitetsrapportering for kort.

Videokort

Dette kort giver dig mulighed for at linke til en offentlig YouTube-video, som dine seere kan interagere med.

Playlistekort

Dette kort giver dig mulighed for at linke til en YouTube-playliste, som dit publikum kan se.

Kanalkort

Dette kort giver dig mulighed for at linke til en YouTube-kanal, som dine seere kan besøge. Du kan for eksempel bruge et kort til at takke en kanal, som har hjulpet med din video, eller til at anbefale en anden kanal til dine seere.

Kort med link

Hvis du deltager i YouTubes partnerprogram, kan du på dette kort linke til et eksternt website, som du kan dele med dine seere. Du kan også føje afsluttende skærmbilleder til dine videoer. 

Bemærk! Sørg for, at dit tilknyttede eksterne website overholder vores politikker, inklusive vores retningslinjer for fællesskabet og servicevilkårene. Overtrædelser kan medføre fjernelse af kort eller links, strafklip eller lukning af din Google-konto.

Sådan kan seerne interagere med kort

Kort er designet til at supplere videoer og forbedre seeroplevelsen med relevante oplysninger. Efterhånden som systemet udvikler sig, planlægger vi at forbedre det, så de mest relevante teasere og kort vises baseret på effektivitet, seeradfærd og den enhed, der bruges.

Sådan kommer seerne frem til kortene

  • Når en seer ser din video, vil vedkommende se en teaser på det tidspunkt, du har valgt.
  • Når teaseren ikke vises, kan seerne holde markøren over afspilleren og klikke på kortikonet . Seere, der benytter mobilenheder, kan se kortikonet, når afspilningsknapperne vises.
  • Når seerne klikker på teaseren eller ikonet, kan de se kortene i videoen.

Sådan kan kort ændre dit indhold

Sådan vises kort i videoer

Kort vises i højre side af videoen på computer. På mobil vises kort under videoen. Hvis der er flere kort i en video, kan seerne rulle gennem dem, mens videoen afspilles.

Hvem kan se kort?

Denne funktion er tilgængelig for seere på computere. Denne funktion er ikke tilgængelig på Adobe Flash.

Seere kan ikke se kort på videoer, der er angivet som lavet til børn.
 

 
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
Søg i Hjælp
true
59
false